Israelsk minister truer med krig mod Syrien: 'Før eller siden'

• Øjeblikkelig våbenhvile mellem USA og Iran.
• Genåbning af Hormuz-strædet.
• En 60-dages periode til bredere forhandlinger om Irans atomprogram og lempelse af sanktioner .
• En forpligtelse fra Iran til ikke at udvikle atomvåben .
• Aftalen er på under 800 ord og udskyder mange specifikke detaljer, herunder om Libanon og sanktionernes omfang .

Israels afvisning og krav om handlefrihed

Israel var ikke part i forhandlingerne og følte sig 'sat udenfor og rasende' – aftalen blev forhandlet bag Israels ryg . National sikkerhedsminister Itamar Ben Gvir erklærede, at aftalen på ingen måde binder Israel . Forsvarsminister Israel Katz og premierminister Netanyahu udtalte, at de modsatte sig en tilbagetrækning af israelske styrker fra Libanon og ville fortsætte operationerne mod Hizbollah . Israelske ledere på tværs af det politiske spektrum signalerede, at de ikke ville stoppe 'nedbrydningen' af Hizbollah, på trods af US-Iran-aftalens implicitte løfte om våbenhvile på alle fronter . På trods af Israels indledende afvisning rapporterede AP den 19. juni, at Israel og Hizbollah var nået til enighed om at indstille de intense kampe i Sydlibanon .

Chiklis advarsel og høgeholdning til Syrien

I et interview på Israels hærradio den 18. juni sagde Chikli, at Syrien og Tyrkiet er 'et langt mere bekymrende problem end Iran', og at krig med Syrien er uundgåelig . Det er ikke første gang, Chikli optrapper retorikken. I december 2025, efter at syriske soldater hyldede Gaza, skrev Chikli 'Krig er uundgåelig' . I juli 2025 opfordrede han åbent til eliminering af Syriens præsident Ahmad al-Sharaa og kaldte ham 'en barbarisk morder' . Siden Assad-regimets fald den 8. december 2024 har Israel invaderet den demilitariserede bufferzone i det sydvestlige Syrien ved siden af de besatte Golan-højder og fortsat med at besætte den. Samtidig har Israel gennemført en omfattende kampagne med luftangreb mod syriske militære mål .

Netanyahus krav om demilitarisering af Sydsyrien

Netanyahu har gentagne gange krævet fuldstændig demilitarisering af det sydlige Syrien – specifikt provinserne Quneitra, Daraa og Suwayda, fra området syd for Damaskus til Jabal al-Druze-regionen . Han har udtalt, at Israel vil bruge militære midler til at håndhæve disse røde linjer, herunder at forhindre syriske styrker i at bevæge sig syd for Damaskus .

Risiko for eskalering på Vestbredden, mens Iran-fronten aftager

US-Iran-aftalen reducerer krigens regionale omfang. Analytikere har advaret om, at Netanyahus højreorienterede koalition kan flytte det militære fokus til Vestbredden, i takt med at flerfrontskonflikten med Iran og dets allierede aftager . New York Times rapporterede, at Israels stemning over for aftalen blev indfanget af overskriften 'Dårlig aftale', hvilket afspejler en dyb bekymring for, at Israels sikkerhedsinteresser bliver tilsidesat .

Voksende US-Israel-friktion

Den bredere friktion er veldokumenteret. Israels åbne afvisning af at være bundet af US-Iran-aftalen og dets insisteren på at fortsætte operationerne i Libanon på trods af aftalens ånd har skabt betydelige spændinger med Washington . The Washington Times rapporterede, at Israel 'signalerede mandag, at det ikke har til hensigt at stoppe kampoperationerne mod Hizbollah i Libanon, på trods af US-Iran-aftalens løfte om våbenhvile på alle fronter' .