Kina skærer i amerikanske statsobligationer – når det laveste niveau i 18 år

Bredere frasalgstendens og årsager

Kina har i over et årti systematisk reduceret sin eksponering mod amerikanske statsobligationer. De vigtigste årsager omfatter:

• Geopolitiske spændinger – Øget usikkerhed i forholdet mellem USA og Kina, herunder handelskrig og risiko for konflikt, har fået Beijing til at mindske afhængigheden af amerikanske aktiver .
• Reservediversificering – Kina har flyttet valutareserver over i guld (købt i et rekordhøjt tempo) og udenlandske aktier som alternativer til amerikansk statsgæld .
• Politisk styring – Kinesiske myndigheder har bedt forretningsbanker om at skære ned på deres beholdning af statsobligationer som en del af en strategisk tilbagetrækning fra dollar-denominerede aktiver .
• Konsekvenser af Iran-konflikten – Det bredere geopolitiske miljø, herunder USA's konflikt med Iran, har skabt valutaangst, der har fået centralbanker (herunder Kina) til at sælge statsobligationer .

Sammenligning med den samlede udenlandske efterspørgsel

• Den samlede udenlandske beholdning af amerikanske statsobligationer steg til 9,353 billioner dollars i april 2026, en lille stigning fra marts .
• Udlændinge købte netto 103 milliarder dollars i amerikanske værdipapirer i april, herunder statsobligationer .
• Kinas andel af de samlede udenlandsk ejede statsobligationer er faldet til omkring 7 % – det laveste i 15 år – fra over 14 % på toppen .
• Forskellen er slående: Mens Kina solgte ud, købte de fleste andre store udenlandske indehavere op.

Positioner hos de største udenlandske indehavere

• Japan forblev den største udenlandske indehaver og øgede sin position til cirka 1,21 billioner dollars i april, op fra 1,19 billioner dollars i marts .
• Storbritannien øgede også sin beholdning i april og udvidede dermed sit forspring til Kina som den næststørste indehaver .
• Japans beholdning har været stigende siden begyndelsen af 2026 og nåede sit højeste niveau siden begyndelsen af 2022 .