Russiske hævnangreb efter historisk droneangreb på Moskva

Civile tab og skader på infrastruktur

• Stigende antal ofre i 2025–2026: FN's observatører rapporterede, at civile dødsfald og kvæstelser i de første fem måneder af 2025 var næsten 50 % højere end i samme periode i 2024, hvor april 2025 registrerede 1.389 tilskadekomne (221 dræbte, 1.168 sårede) — det højeste månedlige antal i krigen på det tidspunkt . Et separat russisk angreb den 28. september 2025 dræbte fire personer, herunder en 12-årig pige .
• Energiinfrastruktur: Russiske angreb har systematisk ramt ukrainske energianlæg. November 2025-angrebet fokuserede på energifaciliteter , og mønsteret fortsatte gennem 2026.

Angreb på fragtskibe i Sortehavet

• Målrettet mod civile skibe: Den 30. december 2025 angreb Rusland havnefaciliteter og civile skibe i Odesa-regionen og ramte to Panama-flaggede fartøjer — Emmakris III og Captain Karam — med droner . Dette fulgte efter et angreb den 23. december 2025, der beskadigede havneinfrastruktur og et skib .
• Vedvarende flådedimension: Rusland har gentagne gange angrebet Odesas havneinfrastruktur gennem 2025 og ramt kornlagre og civile faciliteter, med angreb, der intensiveredes efter Moskvas tilbagetrækning fra den FN-sponsorerede kornaftale . Ukraine har også slået tilbage og påtog sig den 29. november 2025 ansvaret for at ramme to russiske "skyggeflåde"-tankskibe, Kairos og Virat, med flådedroner .

Kremls løfte om at fortsætte angrebene

• Politik med "massive gruppeangreb": Efter droneangrebet den 18. juni 2026 på Moskva udtalte Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov, at Moskva ville gennemføre regelmæssige "massive gruppeangreb" mod Ukraine, og sagde, at Putin tidligere havde beordret en øget intensitet af beskydningen . Kremls talsmand Dmitrij Peskov bekræftede den 2. juni 2026, at russiske styrker gennemførte "systematiske angreb" mod ukrainsk militær infrastruktur .
• Retfærdiggørelsesramme: Rusland har konsekvent fremstillet sine gengældelsesangreb som svar på, hvad det kalder ukrainske "terrorhandlinger" mod mål inde i Rusland .

Den bredere eskalering af den fire år lange krig

• Daglig dronekrig mod Moskva: I begyndelsen af 2026 rapporterede Rusland, at Ukraine målrettede Moskva med droneangreb hver eneste dag — en betydelig eskalering fra de tidligere, mindre hyppige angreb .
• Angreb i hidtil uset omfang: Den 13.-14. maj 2026 gennemførte Rusland, hvad der blev beskrevet som sit "største luftangreb" siden invasionen, med 1.567 droner og 56 missiler mod flere ukrainske byer . Dette kom efter en ukrainsk droneoffensiv den 17. maj 2026, der dræbte mindst fire i Rusland .
• Udmattelseskrig: Civile tab er steget dramatisk. FN dokumenterede, at de første fem måneder af 2025 havde næsten 50 % flere civile tab end samme periode i 2024 . Samlet set har krigen forårsaget næsten 56.000 civile tab, med 3,7 millioner internt fordrevne og 5,9 millioner registreret som flygtninge .
• Dødvande med stigende rækkevidde: Konflikten har udviklet sig til en gensidig dybdegående kampagne — Ukraine angriber systematisk russisk energiinfrastruktur og raffinaderier (hvilket forårsager brændstofmangel i Rusland) , mens Rusland hamrer løs på ukrainske byer, havne og elnet med droner og missiler i en cyklus af angreb og gengældelse uden tegn på deeskalering.