De hemmelige sideaftaler mellem USA og Iran: Hvad står der i 'gentleman's agreements'?

Hemmelige 'gentleman's agreements' ud over den offentlige tekst

Ifølge CNN (18. juni 2026), der citerer tre amerikanske embedsmænd, en regional embedsmand og en tidligere amerikansk embedsmand, har USA og Iran arbejdet på fortrolige, ikke-offentlige forslag til implementering af de 14 punkter – reelt 'hemmelige sideaftaler' eller ad-hoc-forståelser, der går ud over det underskrevne MoU .

De vigtigste detaljer i disse hemmelige forslag:

• Irans atomare fremtid: Det fortrolige arbejde fokuserer på detaljerne i, hvordan man håndterer Irans atomprogram, herunder fremtiden for berigelse, tidslinjen og metoden for fortynding af beriget uran, og hvilke begrænsninger Iran vil acceptere på sin berigelseskapacitet .
• Intet eksplicit berigelsesforbud i det offentlige MoU: En højtstående amerikansk embedsmand sagde, at MoU'et kræver 'fortynding' af stærkt berigede uranlagre, men MoU-teksten kræver ikke eksplicit, at Iran stopper al berigelse – det er overladt til 60-dages forhandlingerne . Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, havde tidligere (februar 2026) udtalt, at USA 'ikke har bedt Iran om at stoppe med at berige uran', en påstand, der modsiger Washingtons offentlige holdning på det tidspunkt .
• Skrøbelig og foreløbig: Embedsmænd beskrev de hemmelige forslag som stadig under udvikling og yderst skrøbelige; de kan kollapse, hvis nogen af siderne bakker ud under 60-dages forhandlingerne .

Forskellige beretninger fra amerikanske og iranske embedsmænd

• Om berigelse: Amerikanske embedsmænd udtaler offentligt, at Iran må opgive sit berigede uranlager og begrænse sit program. Irans udenrigsminister har offentligt sagt, at USA aldrig krævede et fuldstændigt berigelsesstop . MoU-teksten omgår dette ved at udskyde det til forhandlingerne.
• Om MoU'ets juridiske status: Irans udenrigsministeriums talsmand sagde, at aftalen blev endelig, da begge præsidenter underskrev digitalt . Amerikanske embedsmænd karakteriserede det som en ikke-bindende 'ramme', der udskyder de sværeste spørgsmål .
• Om omfang: Amerikanske embedsmænd har nedtonet genopbygningsfonden på 300 milliarder dollars som et 'planlagt' forslag, der kræver yderligere forhandlinger og tilslutning fra allierede, ikke en låst udbetaling . Iranske statslige medier har beskrevet det som en aftalt forpligtelse .

Bekymringer om hemmeligholdelse rejst af eksperter

Analytikere og kritikere har rejst flere bekymringer:

• Manglende gennemsigtighed over for kongres og allierede: MoU-teksten blev holdt hemmelig indtil få dage før underskrivelsen; selv allierede som Israel og Golfstaterne blev ikke fuldt briefet om atomsidebestemmelserne . Israels Netanyahu havde tidligere udtalt, at Trump lovede at 'eliminere Irans berigede uran og demontere dets atomprogram' – en meget hårdere linje, end hvad MoU'et leverer .
• 'Trust, then verify'-risiko: Eksperter hos Small Wars Journal og Institute for the Study of War bemærkede, at MoU'et ikke indeholder nogen indbyggede verifikations- eller håndhævelsesmekanismer; det udskyder i det væsentlige alle svære verifikationsspørgsmål til 60-dages forhandlingerne .
• Ingen løsning på berigelse: MoU'et udelader bevidst, om Iran kan beholde nogen berigelseskapacitet, hvilket kritikere siger, giver Iran mulighed for at opretholde sit program i 60-dages vinduet, mens sanktioner allerede bliver fjernet .
• Hemmelige sideaftaler: Eksistensen af separate, ikke-offentlige forslag giver anledning til bekymring for, at centrale kompromiser aldrig vil blive underkastet offentlig eller kongresmæssig granskning, hvilket gentager et mønster, kritikere identificerede i JCPOA fra 2015 .

Status for kommende tekniske forhandlinger

• 60-dages forhandlingsvindue: Uret starter ved den formelle underskrivelse af MoU'et (angiveligt den 19. juni i Schweiz, selvom præsidenterne underskrev elektronisk den 18. juni) .
• Emner for tekniske forhandlinger: Irans atomprogram (berigelse, lagerfortynding, IAEA-inspektioner), sanktionslettelsesarkitektur, frigivelse af indefrosne iranske aktiver, fremtidig administration af Hormuz-strædet og en endelig omfattende fredsaftale, der skal godkendes af FN's Sikkerhedsråd .
• Kan forlænges efter gensidig aftale: Hvis der ikke opnås en aftale inden for 60 dage, kan perioden forlænges, hvis begge sider er enige; hvad der sker, hvis de ikke er enige, er uklart .
• Ingen permanent fredsaftale endnu: MoU'et anfører udtrykkeligt, at en endelig 'omfattende aftale' er målet for 60-dages forhandlingerne, ikke en afsluttet aftale .

Bottom line: Det underskrevne 14-punkts MoU er en våbenhvile- og rammeaftale, der genåbner Hormuz-strædet, ophæver oliesanktioner og sætter en 60-dages deadline for atomforhandlinger – men skubber de sværeste spørgsmål (berigelse, lagerafvikling, verifikation) til hemmelige, skrøbelige sideforhandlinger, der allerede har mødt kritik for deres mangel på gennemsigtighed.

Kilder

BBC – US-Iran memorandum of understanding in full
Bloomberg – Read the 14-Point Draft Memorandum Between the US and Iran
Moneycontrol – US releases Iran deal text, $300 billion reconstruction fund
ABC News – Key takeaways from the 14-point memorandum
The Week (India) – Unpacking the 14 points of the US-Iran agreement
Al Jazeera – Diplomat confirms US and Iran have signed MoU electronically
CNN – Secret US-Iran proposals reveal fragile path toward broader nuclear deal (18. juni 2026)
Türkiye Today – US, Iran working on secret proposals for implementing agreement
NYT – Iran Says U.S. Has Not Asked It to Stop Enriching Uranium (20. feb. 2026)
CNN – Live updates: Interim US-Iran agreement; Netanyahu statement (12. juni 2026)
Politico – A deal with Iran is near but not final, senior US official says (12. juni 2026)
Institute for the Study of War – Iran Update Special Report, 16. juni 2026