Rusland svarer med missiler: Kyiv og Poltava ramt timer efter Zelenskyjs G7-telefon med Trump og Macron

Torsdag den 18. juni 2026 angreb Rusland Kyiv og Poltava med ballistiske missiler – kun få timer efter at præsident Volodymyr Zelenskyj havde haft et vigtigt koordinationsopkald med USA's præsident Donald Trump og Frankrigs præsident Emmanuel Macron i kølvandet på G7-topmødet. Angrebet illustrerer den skarpe kontrast mellem Zelenskyjs hastende diplomatiske fremstød for fredsforhandlinger og Moskvas fortsatte militære optrapning.

Missilangrebet mod Kyiv og Poltava

Rusland angreb Kyiv og Poltava med ballistiske missiler natten til den 18. juni, og flere eksplosioner blev rapporteret i begge byer efter kl. 01.30 lokal tid . Luftvåbnet advarede om en ballistisk trussel fra nord, og der blev rapporteret om seks eksplosioner i Poltava . Et Reuters-vidne hørte eksplosioner i Kyiv . Angrebet var ikke isoleret – Rusland har gennemført flere storstilede luftangreb i de seneste dage. Den 15. juni affyrede Rusland 60 missiler og droner mod Kyiv, ramte Dormition-katedralen i Kyiv Pechersk Lavra og forårsagede omfattende brande . Et tidligere angreb den 2. juni dræbte mindst 16 civile og sårede over 100 på tværs af flere byer .

Zelenskyjs diplomatiske fremstød efter G7

Den 17. juni holdt Zelenskyj et telefonopkald med Trump og Macron efter G7-topmødets afslutning . Han kaldte det 'en vigtig koordinationssamtale, der kan gøre en stor forskel' og takkede Trump for hans opmærksomhed på Ukraine . Ledere havde også mødtes personligt på sidelinjen af G7-topmødet den 16. juni, hvor Zelenskyj viste Trump fotografier af skaderne fra et russisk angreb på Kyiv Pechersk Lavra .

Zelenskyj udtrykte håb om, at Trump kunne hjælpe med at arrangere et treparts møde i USA med ham selv, Putin og Trump . Han udtalte: 'Hvis Rusland også afviser denne chance, vil der være brug for pres' . Kreml har konsekvent afvist et direkte møde mellem Zelenskyj og Putin på neutral grund og insisterer i stedet på, at Zelenskyj rejser til Moskva – et krav Kyiv har afvist . Zelenskyj sagde, at han ville møde Putin i Tyrkiet, Schweiz eller Mellemøsten, men ikke i Moskva .

Trumps skærpede tone over for Rusland

Trump sagde til journalister efter sit møde med Zelenskyj den 16. juni: 'Rusland bør indgå en aftale' . Han sagde, at han ville 'gøre hvad jeg kan' for at afslutte krigen . Europæiske og franske diplomater sagde, at G7-lederne var enige om, at slagmarksdynamikken nu var til Ukraines fordel, og at tidligere amerikanske positioner havde været for gunstige over for Moskva . EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen sagde: 'Tiden er ved at vende for Ukraine' .

Den franske præsident Macron udtalte, at G7-lederne, inklusive Trump, var enige om, at der 'ikke er nogen ægte vilje' fra Rusland til at skabe fred, efter at Moskva havde afvist amerikanske og europæiske tilbud om at indlede forhandlinger . Trump bemærkede, at han havde haft 'meget gode samtaler' med begge ledere, men sagde, at 'de kan ikke rigtig lide hinanden' .

Den usikre vej til forhandlinger

USA-mæglede fredsforhandlinger har reelt været sat i stå siden februar, hvor embedsmænd har knyttet stilstanden til Washingtons fokus på sin militære kampagne mod Iran . USA havde tidligere på året sat en juni-frist for Ukraine og Rusland til at nå en fredsaftale . Trump-administrationen havde øget presset på Ukraine for indrømmelser for at afslutte konflikten inden forsommeren . Europæiske ledere på G7 opfordrede Trump til at være vært for Zelenskyj-Putin forhandlinger i USA for at bryde dødvandet .

Bredere kontekst af eskalerende angreb

Mens Rusland angreb Kyiv den 18. juni, gennemførte Ukraine sit største droneangreb mod Moskva siden invasionens begyndelse og ramte et olieraffinaderi . Ukrainske angreb ramte også en vigtig jernbanebro på det besatte Krim . Zelenskyj kædede det massive angreb på Kyiv den 15. juni sammen med Trumps fødselsdag og kaldte det 'ikke et tilfælde' . Han har også presset Trump for amerikanske licenser til at producere antiballistiske systemer og missiler i Ukraine .

Missilangrebet den 18. juni mod Kyiv kom næsten umiddelbart efter et større diplomatisk fremstød fra Zelenskyj med Trump og Macron. Det illustrerede Moskvas afvisning af at indlede direkte samtaler på neutral grund, selv mens Trump offentligt skærpede sin opfordring til Rusland om at indgå en aftale, og europæiske ledere argumenterede for, at det militære momentum var skiftet til Ukraines fordel.