6 grunde til at olie gennem Hormuz-strædet ikke vender tilbage hurtigt efter US-Iran-aftalen

2. Krigsforsikringspræmier er stadig ekstremt høje

Selv efter fredsaftalen ligger de maritime krigsforsikringspræmier stadig 30 til 4.000 gange over niveauet før konflikten . Før krisen lå en typisk krigsforsikringspræmie på omkring 0,001%–0,25% af skibets værdi pr. gennemsejling. På toppen steg satserne til mellem 1% og 7,5% – hvilket betyder forsikringsregninger på 3 til 8 millioner dollars for en enkelt stor tankskibsrejse . Som en forsikringsmægler formulerede det: Præmierne er "hurtige til at stige og langsomme til at falde" . Forsikringsselskaberne siger, at de har brug for måneder med vedvarende stabilitet og dokumenteret sikker gennemsejling, før de genoptager normale dækninger . For skibsejerne er økonomien i hver enkelt gennemsejling fortsat smertefuldt usikker.

3. Uklar kommandostruktur og uafklarede procedurer for gennemsejling

I slutningen af maj 2026 rapporterede New York Times, at rederierne stadig ikke vidste, hvem de skulle kontakte for at få godkendelse til at sejle, hvilke ruter der var udpeget som sikre, eller hvilken myndighed der ville styre trafikken gennem det genåbnede stræde . Store rederier, handelshuse og olieproducenter er stadig på jagt efter grundlæggende klarhed om aftalens operationelle vilkår . Spørgsmålene omfatter blandt andet, om der skal betales et transitgebyr for strædet, hvornår og hvor meget af de indefrosne iranske midler der frigives, og hvilke specifikke betingelser der gælder for genoptagelse af skibsfarten . Denne mangel på detaljer skaber en tåge af usikkerhed, der forsinker beslutningerne.

4. Strandede og forkert placerede skibe skal omplaceres

Da strædet reelt har været lukket i mere end 100 dage, er en flåde på cirka 1.500 skibe blevet immobiliseret i Den Persiske Golf . Disse skibe ligger spredt for anker, besætningerne er muligvis blevet roteret eller hjemsendt, og de kommercielle tidsplaner er brudt. Det vil tage uger blot at omplacere skibene, bemande dem på ny og beslutte, hvilke skibe der skal sejle først . Den 17. juni blev tre iranske olietankskibe med næsten 5 millioner tønder råolie de første til at forlade den amerikanske blokade i to måneder – men skibsejerne agerer "i vantro undren" .

5. Goldman Sachs: Oliegennemstrømningen kan kun nå 70% af niveauet før krigen

I en note fra 17. juni med titlen "70% of Pre-War Hormuz Flows Might Become the New 100%" vurderede Goldman Sachs-analytikere ledet af Yulia Zhestkova Grigsby, at gennemstrømningen i strædet måske aldrig vender fuldstændig tilbage til niveauet før konflikten . Årsagen: Regionale producenter har allerede skiftet til alternative eksportruter – herunder rørledninger til Yanbu (Saudi-Arabien), Fujairah (UAE), Ceyhan (Tyrkiet) og Omanbugten – hvilket har reduceret deres afhængighed af det sårbare Hormuz-punkt . Goldman beregner, at en fuld normalisering af Golf-eksporten til førkrigsniveauet på 23 millioner tønder om dagen kan opnås, hvis gennemstrømningen i Hormuz blot når 70% af niveauet før krigen .

Efter aftalen fremskyndede Goldman sin tidslinje for normalisering af eksporten med én måned – og forventer nu, at Golf-eksporten vender tilbage til førkrigsniveau inden udgangen af juli 2026, med olieproduktionen normaliseret i oktober . Men det er stadig to måneder efter underskrivelsen, og banken havde tidligere rykket sin prognose fra slutningen af juni til slutningen af august, før aftalen blev indgået .

6. Det 60-dages midlertidige forhandlingsvindue skaber fundamental usikkerhed

Den nuværende aftale er et foreløbigt memorandum of understanding – en 60-dages våbenhvile, ikke en endelig fred . Større spørgsmål, herunder Irans atomprogram, er fortsat uløste, og hvis forhandlingerne mislykkes, kan strædet blive lukket igen . En højtstående amerikansk embedsmand advarede om, at mens trafikken bør tiltage markant på kort sigt, vil en tilbagevenden til transitniveauet før konflikten "tage længere tid end et par uger, da nogle ejere vælger en forsigtig tilgang" .

Hvad tidslinjerne siger

Ved den optimistiske ende vurderer Kpler – et datafirma for handelsstrømme – at skibstrafikken gennem strædet kan nå omkring 40 skibe om dagen inden for en måned (sammenlignet med omkring 100 om dagen før konflikten) – eller omkring halvdelen af niveauet før krigen . Men de fleste kilder – fra Goldman Sachs til maritime sikkerhedsembedsmænd – er enige om, at fuld normalisering vil tage mindst til slutningen af juli til august 2026, og at den selv da kun kan nå 70% af gennemstrømningen før krigen . Det fysiske råoliemarked forventes at forblive "stramt gennem sommermånederne" .

Kort sagt: Overskrifterne siger "Lad olien flyde," men virkeligheden for skibsejere, forsikringsselskaber og oliehandlere er: ikke endnu, ikke hurtigt, og ikke hele vejen tilbage.