Fossile unger slår hul på 150 år gammel teori om hvirveldyrenes vej til land

"De kom ud af ægget og så ud som de voksne," sagde palæontolog Jason Pardo fra Field Museum i Chicago, som var involveret i forskningen .

Den 150 år gamle teori, det udfordrer

Siden slutningen af 1800-tallet havde forskere antaget, at de tidligste landhvirveldyr udviklede sig gennem en padde-lignende livscyklus – klækkede som vandlevende larver, for derefter at gennemgå forvandling til landlevende voksne . Denne forvandlingsevne blev anset for at være den nøgleinnovation, der gjorde det muligt for hvirveldyr at erobre land. De nye beviser viser, at dette ikke var tilfældet for stamme-tetrapoder .

"Vi antog på en måde, at denne metamorfose er forfædrende for alle landhvirveldyr," sagde evolutionsbiolog Laura Porro fra University College London, som ikke var involveret i studiet . De nye fossiler tyder på noget andet.

Direkte udvikling: en anden vej til land

I stedet for forvandling indikerer fossilerne, at væksten forløb via en direkte udviklings-model. Ungerne havde allerede en kropsplan tilpasset livet på land . Forskerne foreslår, at acceleration af lemmerudvikling – at danne funktionelle ben tidligere i væksten – kan have været en forudsætning for at fuldføre overgangen til land. Med andre ord var det ikke evnen til at forvandle sig fra larve til voksen, der gjorde det muligt for tidlige tetrapoder at leve på land, men snarere evnen til at klække med allerede funktionelle lemmer .

Hvorfor det vælter lærebogsfortællingen

Resultatet udfordrer den klassiske lineære historie om, at "nogle fisk udviklede sig til padder, og nogle af disse padder udviklede sig til krybdyr" . De tidligste tetrapoder var mindre som moderne padder, end man tidligere troede. Dette har konsekvenser for forståelsen af hele den evolutionære bane for landhvirveldyr, herunder forfædrene til krybdyr, fugle og pattedyr.

Studiet føjer sig til en voksende mængde beviser for, at overgangen fra vand til land var mere kompleks og mindre lineær end tidligere antaget. Tidligere forskning har vist, at tidlige tetrapoder bevarede vandlevende træk og livsstil længe efter at have udviklet lemmer . De nye fossile beviser viser nu, at deres livscyklus også var fundamentalt forskellig fra moderne padders.

Arbejdet var en del af igangværende forskning ved Mazon Creek-området, som har givet nogle af de vigtigste kulperiodens fossiler på grund af den enestående bevaring af blødt væv .