Let løft af lagenet ved skulderpositionering kan mindske risikoen for tryksår

At løfte lagenet eller treklædet let, når man justerer en patients skulderposition, hjælper med at reducere risikoen for tryksår ved at undgå, at huden trækkes hen over madrassen. Dette mindsker friktion og forskydningskræfter, som er anerkendte mekaniske årsager til tryksår hos immobile hospitalspatienter .

Hvordan løft af lagenet reducerer risikoen

• Reducerer friktion: Løft af lagenet nedsætter gnidningen mellem patientens hud, linned og madras under repositionering .

• Reducerer forskydning: Forskydning opstår, når huden bevæger sig én vej, mens underliggende knogler og muskler forbliver faste; løft frem for træk hjælper med at flytte patientens krop som én enhed .

• Beskytter knoglefremspring: Skuldre, skulderblade, korsben, hæle og hofter er sårbare, fordi tryksår ofte opstår over knoglefremspring. Retningslinjer anbefaler at undgå at placere patienter direkte på tryksår og knoglefremspring .

• Forbedrer repositioneringskvaliteten: Repositionering bruges til at aflaste vævstryk, og vejledningen understreger vigtigheden af at tilpasse repositionering til patientens mobilitet, tilstand, understøttende overflade og risikoniveau .

• Indgår i en samlet forebyggelsespakke: Løft af lagenet bør kombineres med regelmæssig repositionering, trykaflastende overflader, hudvurdering, fugtkontrol, ernæringsstøtte og tværfaglig forebyggelsespleje .

Evidensstyrke og usikkerhed

• Repositionering anbefales bredt til personer med risiko for tryksår, men den optimale hyppighed og præcise positioneringsmetode er fortsat usikker .

• Et Cochrane-review fandt usikkerhed om, hvorvidt repositionering hver 2. time er bedre end hver 4. time, når det kombineres med trykaflastende overflader .

• Mange kliniske retningslinjer anbefaler en væsentlig stillingsændring cirka hver 2. time, men noget evidens tyder på, at skummadrasser med repositionering hver 4. time også kan reducere forekomsten af tryksår .

• Derfor er løft af lagenet evidenskonsistent, fordi det reducerer friktion og forskydning, men der er utilstrækkelig evidens for, at denne enkelthandling alene forhindrer tryksår uden resten af en forebyggelsesplan .

Evidensbaserede artikler, litteratur og tidsskrifter af høj kvalitet

• Wound Healing Society Guidelines for the Treatment of Pressure Ulcers – 2023-opdatering.
  Denne retningslinje anbefaler at etablere en repositioneringsplan og undgå at placere patienter på tryksår og knoglefremspring .

• Cochrane Review: “Repositioning for pressure injury prevention in adults.”
  Dette systematiske review fandt, at evidensen er usikker, når man sammenligner repositionering hver 2. time og hver 4. time hos voksne, der bruger trykaflastende overflader .

• “Is repositioning effective for pressure injury prevention in adults?”
  Dette reviewresumé konkluderer, at evidensen for repositioneringshyppighed og passende positionering har været utilstrækkelig, mens nuværende vejledning støtter at tage hensyn til individets aktivitetsniveau, mobilitet og evne til selv at flytte sig .

• NCBI Bookshelf: “Pressure Injury Prevention and Wound Management.”
  Denne kliniske reference identificerer tryk, friktion, forskydning og fugt som ekstrinsiske faktorer, som sundhedspersonale bør modificere for at forhindre hudskader .

• NCBI Bookshelf: “Utilize Principles of Mobility to Assist Clients.”
  Denne sygeplejefaglige mobilitetsreference forklarer forskydning og understøtter sikre repositioneringsprincipper for immobile patienter .

• “Turning and Repositioning Frequency to Prevent Hospital-Acquired Pressure Injuries Among Adult Patients: Systematic Review” — Saeed Asiri, 2023.
  Dette systematiske review rapporterer, at mange retningslinjer anbefaler væsentlig repositionering cirka hver 2. time, mens også evidens relateret til skummadrasser og repositionering hver 4. time nævnes .

Evidensbaseret klinisk udsagn

Når en hospitalspatient repositioneres, bør personalet løfte lagenet eller treklædet let, før de justerer skuldrene, i stedet for at trække patienten hen over sengen. Dette reducerer friktions- og forskydningskræfter på hud og blødt væv og bør bruges som en del af en individuel tryksårsforebyggelsesplan, der inkluderer regelmæssig repositionering og trykaflastning .