Aramcos milliardplan og Sydkorea-aftale: Sådan tackles Hormuz-krisen

De vigtigste aftaler:

11 milliarder dollar gasleasingaftale – I midten af 2025 underskrev en gruppe ledet af BlackRock (Global Infrastructure Partners) en leasingaftale for naturgasinfrastruktur, der betjener Aramcos enorme Jafurah-gasprojekt, med en 20-årig tilbagelejeordning . Selve Jafurah-projektet har udviklingsomkostninger på over 100 milliarder dollar .

Salg af kraftværker for op til 4 milliarder dollar – Aramco overvejer at sælge op til fem gasfyrede kraftværker, der forsyner dets raffinaderier. Ifølge kilder til Reuters kan dét alene indbringe omkring 4 milliarder dollar som en del af et bredere program, der kan rejse titusindvis af milliarder gennem frasalg .

Frasalg af svovlaktiviteter – Så sent som 17. juni 2026 bekræftede Aramco, at de overvejer at sælge en del af deres svovlaktiviteter som led i bestræbelserne på at udnytte ikke-kerneinfrastruktur .

Andele i olieeksport- og lagringsterminaler – Banker, herunder Citigroup, er blevet hyret til at undersøge muligheden for at sælge andele i olieeksport- og lagringsterminaler med en potentiel værdi på over 10 milliarder dollar. Aramco forventer at indlede en officiel salgsproces i begyndelsen af 2026 med en struktur svarende til tidligere rørledningsaftaler .

Denne salgsstrategi bygger på tidligere erfaringer: I 2021 solgte Aramco 49 procent af andelene i deres olierørledninger til 12,4 milliarder dollar og senere samme år 49 procent af deres gasrørledninger til 15,5 milliarder dollar – begge med langvarige tilbagelejeordninger, der sikrede Aramco fortsat operationel kontrol .

Strategisk udvidelse af olielagre i Sydkorea

Den 15. juni 2026 underskrev Saudi-Arabien og Sydkorea et memorandum of understanding (MoU) om at udvide samarbejdet om olie og gas, specifikt for at øge lagringen af saudisk råolie i Sydkoreas strategiske petroleumsreserver . De to ministre forpligtede sig til at sikre, at lovede mængder af råolie og nafta leveres "uden afbrydelse" resten af året .

MoU'et er en direkte reaktion på de sårbarheder i forsyningskæden, som Hormuz-krisen har afsløret, og har til formål at øge forsyningsstabiliteten og sikre en let tilgængelig reserve af saudisk råolie i et asiatisk knudepunkt . Det bygger videre på en aftale fra 2023, hvor Korea National Oil Corp. (KNOC) indvilligede i at lagre 5,3 millioner tønder saudisk råolie – for det meste Arab Light-kvalitet – på KNOC's lagerfacilitet i Ulsan i det sydøstlige Sydkorea, med færdiggørelse i 2028. Ifølge aftalen får Sydkorea førsteret til at købe olien i tilfælde af en forsyningskrise og modtager lejeindtægter over en femårig lejeperiode .

Det udvidede samarbejde omfatter også muligheder for infrastrukturprojekter relateret til råolierørledninger, der forbinder produktions- og eksportfaciliteter . For Sydkorea, der er afhængig af Hormuz-strædet for cirka 70 procent af sine olieimport, er aftalen en afgørende energisikkerhedsforsikring .

Hvordan Hormuz-krisen omformede de globale oliemarkeder

Det største oliechok i historien

Lukningen af Hormuz-strædet – udløst af den amerikansk-israelske konflikt med Iran i slutningen af februar 2026 – har ifølge analytikere ført til den største forstyrrelse af verdens energiforsyning siden 1970'ernes energikrise .

Før konflikten passerede cirka 20 procent af den globale olieforsyning – omkring 15 millioner tønder om dagen (bpd) råolie og 5 millioner bpd raffinerede produkter – gennem strædet . Næsten 15 millioner bpd råolie er blevet afbrudt, hvilket fjerner en mængde svarende til næsten en femtedel af det globale daglige forbrug . Det Internationale Energiagentur (IEA) anslår, at olieproduktionen i de berørte lande er faldet med mere end 14 millioner bpd . Wikipedia-artiklen om krisen bemærker, at begrænsningen af forsendelser med mere end 90 procent (omkring 10 millioner bpd olieproduktion) var den største forstyrrelse i det globale oliemarkeds historie .

Brent-råoliepriserne oversteg 100 dollar per tønde den 8. marts for første gang i fire år og toppede ved 126 dollar per tønde. Den største månedlige stigning i oliepriser nogensinde fandt sted i marts 2026 . Dubai-råoliepriserne steg til 170 dollar under nogle scenarier .

Konsekvenser for de globale markeder

• Prognoser for olieoverskud vendt på hovedet: Tidligere forudsigelser om et olieoverskud i 2026 er blevet udslettet, mens købere kæmper om hver eneste tilgængelige tønde .
• Vækstprognoser nedjusteret globalt: Krisen tvinger efterspørgslen ned, og nogle analytikere advarer om, at det vil tage måneder for markedet at normalisere sig, selv efter strædet genåbner .
• Forsyningskæder forstyrret på tværs af flere råvarer: Krisen er ikke begrænset til råolie; raffinerede produkter, LNG og petrokemiske råvarer er alle påvirket . Over 4 millioner bpd af Golfens raffineringskapacitet er blevet tvunget offline på grund af eksportblokader .

Asiatiske raffinaderier ramt hårdest

Fordi 80-89 procent af Hormuz-råolien går til Asien, er konsekvenserne mest alvorlige der :

• Raffineringsmarginerne i Asien er steget til det højeste niveau i næsten fire år, med Singapores marginer på niveauer, der ikke er set siden 2022 .
• Produktionsnedskæringer på 20 til 30 procent overvejes af store asiatiske forarbejdningsvirksomheder, da snesevis af olielastede tankskibe sidder fast i Den Persiske Golf . Kinesiske og japanske raffinaderier – især statsejede selskaber – vil sandsynligvis reducere produktionen mest på grund af deres store afhængighed af Golf-råolie .
• Asiatiske raffinaderier søger verden rundt efter alternativ råolie fra kilder uden for Mellemøsten – herunder USA, Vestafrika og Nordsøen – efter først at have afvist skyhøje priser .
• Mangel opstår i hele Asien fra Thailand til Pakistan, efterhånden som forsyningskrisen intensiveres . Den thailandske regering beordrede et øjeblikkeligt stop for al eksport af brændstof og andre petroleumsprodukter .
• Indiske, sydkoreanske og japanske købere har hastigt vurderet lagre og alternative skibsruter og forsyningsaftaler .

Det bredere strukturelle skift

Krisen har afsløret sårbarheden i et globalt oliemarked, der er blevet farligt afhængigt af et enkelt maritimt flaskehalsområde. Som analytikere hos Brookings bemærkede, blev asiatiske markeder "ramt tidligt og hårdt" på grund af deres nærhed til Den Persiske Golf og afhængighed af Golf-leverandører . Begivenheden har allerede udløst en søgen efter alternative forsyningsruter, accelererede investeringer i strategisk lagring (som set i Saudi-Korea-aftalen) og fornyet debat om energidiversificering globalt. Analytikere understreger, at selv hvis strædet genåbnes, vil en betydelig efterslæb af skibsfart – der potentielt kræver en måned eller mere at afvikle – forlænge forstyrrelsen .

Konklusion

Saudi-Aramcos samtidige gennemførelse af et 35 milliarder dollar aktivsalgsprogram og en strategisk udvidelse af råolielagre i Sydkorea fortæller en større historie: Verdens dominerende olieeksportør omstrukturerer aggressivt sin økonomi, samtidig med at de opbygger nedstrømssikkerhed på deres vigtigste marked. Hormuz-krisen har accelereret begge bestræbelser og forvandlet en allerede eksisterende strategi for aktivmonetisering til et presserende finansielt imperativ og gjort asiatiske partnerskaber om lagring til en geopolitisk nødvendighed. For de globale oliemarkeder har krisen været en brutal påmindelse om, hvor hurtigt balancen kan skifte fra forventet overflod til akut knaphed – og hvor lang tid det vil tage at genopbygge robusthed.