Gideon Sa'ar afbryder alle forbindelser til Kaja Kallas

Her er en gennemgang af det diplomatiske brud, de udtalelser, der udløste det, og den bredere kontekst for forholdet mellem EU og Israel.

Hvad udløste bruddet

Den 18. juni 2026 meddelte Israels udenrigsminister, Gideon Sa'ar, at han afbrød al kontakt med EU's udenrigschef, Kaja Kallas . Sa'ar udtalte, at Kallas i nogen tid havde handlet "besættende og med åbenlys urimelighed" over for Israel, og at den sidste dråbe var en rapport om, at hun under fortrolige møder i Mexico City havde sammenlignet Israels behandling af palæstinenserne med Sydafrikas apartheid-regime . Han erklærede, at han ikke ville have yderligere forbindelser med hende, "før hun trækker sin udtalelse tilbage" .

Hvad Kallas angiveligt sagde i Mexico City

Udtalelserne blev først rapporteret af Euractiv den 12. juni 2026 og siden bekræftet af flere medier . Ifølge rapporterne:

• Under lukkede højtstående forhandlinger i Mexico City den 20.-22. maj 2026 fortalte Kallas mexicanske regeringsembedsmænd, at Israels opførsel over for palæstinensere i Gaza og på Vestbredden udgjorde apartheid .
• Hun trak angiveligt direkte på observationer fra et besøg, hun havde aflagt i det sydlige Israel og på Vestbredden .
• Nogle EU-diplomater kritiserede privat udtalelserne som et alvorligt diplomatisk fejltrin, der brød med EU's officielle politiske linje .

Sa'ar fordømte den påståede sammenligning som en "blodbeskyldning" – en betegnelse, der historisk er brugt om falske, ondsindede anklager mod jøder – og sagde, at det var en uacceptabel forvanskning af Israels handlinger .

Bredere mønster af eskalerende spændinger mellem EU og Israel

Dette brud er det seneste tidspunkt i en støt forværring af forholdet mellem EU og Israel gennem det seneste år, drevet af flere sammenløbende spørgsmål:

• Sanktioner mod israelske ministre. EU har været dybt splittet over sanktioner, der målretter højrenationale israelske embedsmænd. I september 2025 foreslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sanktioner mod "ekstremistiske ministre og voldelige bosættere" . Men EU's medlemslande nåede ikke til enighed så sent som den 15. juni 2026 om at indføre sanktioner mod minister for national sikkerhed, Itamar Ben-Gvir, og Kallas indrømmede selv, at der ikke var "nogen konsensus" .

• Stagnerede handelsforanstaltninger. I oktober 2025 foreslog Europa-Kommissionen formelt at suspendere præferencebehandlingen af told på mere end en tredjedel af israelske varer eksporteret til EU i henhold til associeringsaftalen . Men foranstaltningen er gået i stå: medlemslandene har ikke stemt for at vedtage den, og EU blev i oktober 2025 kritiseret for at sætte sanktionspresset i bero midt i en amerikansk våbenhvileindsats .

• Israels afbrydelse af forbindelserne til FN-organer. I januar 2026 meddelte Israel, at det afbrød forbindelserne til syv FN-organer og relaterede internationale organer med beskyldninger om en anti-israelsk bias . Dette fulgte efter Israels lovgivning i 2024-2025, der effektivt forbød UNRWA's aktiviteter på dets territorium . I januar 2026 afbrød Israel også forbindelserne til FN's Alliance of Civilizations, UN Energy og Global Forum on Migration and Development, blandt andre .

• Et mønster af eskalerende retorik og isolation. Sa'ars skridt mod Kallas afspejler Israels bredere tendens til at afbryde diplomatiske kanaler med internationale organer og embedsmænd, det opfatter som fjendtlige. Kallas havde tidligere opretholdt en dobbelt holdning – fordømme Hamas og støtte Israels ret til selvforsvar, samtidig med at hun kritiserede Israels adfærd i Gaza . Apartheid-bemærkningen krydsede dog en grænse for Sa'ar, som fremstillede beslutningen som en nødvendig reaktion på, hvad han ser som Kallas' tab af upartiskhed .