Stålindustrien advarer: EUs CO₂-system truer Europas industribase

Fælles advarsel fra tre stålgiganter (17. juni)

Den 17. juni 2026 gik ArcelorMittal Europe, thyssenkrupp Steel og voestalpine sammen med omkring 40 andre store industrikoncerner og sendte en fælles appel til EU's ledelse. De advarede om, at EU's emissionshandelssystem (ETS) skaber en omkostningseksplosion, der truer den europæiske industris konkurrenceevne. I brevet til EU-præsident António Costa og Kommissionsformand Ursula von der Leyen kræver de en "afgørende indgriben for at stoppe omkostningseksplosionen i ETS" .

De specifikke reformkrav

• En midlertidig pause i de stigende ETS-omkostninger – et loft over de CO₂-priser, virksomhederne skal betale .
• En grundlæggende reform af ETS-systemet, som ifølge industrien har brug for et "virkelighedstjek", så CO₂-omkostningerne afspejler det faktiske tempo i tilgængeligheden af dekarboniseringsteknologi .
• Et stop for den hurtige udfasning af gratis CO₂-kvoter til energiintensive industrier. Argumentet er, at den nødvendige infrastruktur til grønt stål (grøn brint, ren elektricitet, CO₂-fangst) endnu ikke er tilgængelig i kommerciel skala .

Risici og tab af arbejdspladser

• De tre stålproducenter står for cirka 60 % af den integrerede stålproduktion i Europa .
• Deres analyse viser, at stålproduktionsomkostningerne i Europa vil stige med omkring 100 euro per ton på grund af ETS-omkostningsstigninger, hvilket gør europæisk stål ukonkurrencedygtigt over for import fra lande med svagere CO₂-priser .
• De advarer om, at den eskalerende CO₂-regning risikerer fabrikslukninger, store tab af arbejdspladser og accelereret afindustrialisering, hvis ETS-kursen ikke justeres. Der blev ikke nævnt et specifikt antal tabte arbejdspladser i den tilgængelige rapportering .

Portugals separate indgreb

Portugal sendte et separat brev til Bruxelles i perioden 12.-17. juni 2026, der ligger tæt op ad industriens bekymringer. Miljøminister Maria da Graça Carvalho opfordrede EU-Kommissionen til at genoverveje eller sætte sin nylige beslutning om at reducere de gratis CO₂-kvoter til industrien i bero. Hun advarede om, at nedskæringerne ville skade konkurrenceevnen i vigtige portugisiske sektorer som keramik, glas og cement . Det portugisiske initiativ afspejler stålindustriens krav om en langsommere udfasning af gratis kvoter, men med fokus på bredere industrisektorer .

Tidslinje og politisk kontekst for ETS-revisionen den 15. juli

• 21. oktober 2025 – Kommissionen annoncerede den lovgivningsmæssige opdatering af EU ETS i sit arbejdsprogram for 2026 .
• 11. maj 2026 – Kommissionen foreslog opdaterede ETS-benchmarkværdier for 2026-2030 og åbnede for offentlig høring .
• 18. maj 2026 – Kommissionen holdt et højtstående rundbordsmøde med interessenter, hvor det blev sagt, at feedbacken ville blive brugt til at forberede forslag, der "aktuelt er planlagt til 15. juli" .
• 10. juni 2026 – Kommissionens retningsdebat om ETS-revisionen fandt sted; eksekutiv vicepræsident Raffaele Fitto bekræftede, at arbejdet skrider frem mod deadline den 15. juli .
• 15. juli 2026 – Kommissionen forventes at fremlægge sit formelle ETS-revisionsforslag, som forventes at omfatte justeringer af emissionsreduktionsbanen, opdaterede benchmarks for gratis kvoter og potentielle ændringer af Markedsstabilitetsreserven .

Politisk kontekst: Revisionen kommer samtidig med, at EU's stålsikkerhedsforanstaltning udløber den 30. juni 2026, og en ny importbeskyttelsesramme træder i kraft den 1. juli . Samtidig er Kommissionen underlagt en juridisk frist i henhold til direktiv 2003/87/EF til at rapportere om ETS' funktion senest i juli 2026 . Presset fra både industrigiganter og en medlemsstat (Portugal) skaber et betydeligt pres på Kommissionen for at sænke tempoet i reduktionen af gratis kvoter, selvom Kommissionen tidligere har meddelt, at den ikke har planer om at suspendere ETS .