Regeringens officielle begrundelse var en “uacceptabel risiko” for, at modellerne kunne ende med at blive brugt til militær efterretning i Kina, Rusland eller andre problematiske lande . Senere rapporter tydede på, at aktionen delvist var udløst af frygt for, at en Kina-tilknyttet gruppe allerede havde fået adgang til Mythos, og at en modstander kunne reverse-engineere eller “destillere” modellen
.
En skarp leder i Bloomberg Opinion den 17. juni kritiserede tiltaget hårdt. Den argumenterede for, at Fable-modellen – der er designet med stramme sikkerhedsbarrierer – var alt for forsigtig til at udgøre en reel trussel, og at beslutningen om at trække begge modeller tilbage fra både ind- og udland havde gjort USA mere, ikke mindre, sårbar over for cybertrusler . Fem dage inde i forbuddet, uden nogen klar afslutning i sigte, begyndte juridiske analytikere for alvor at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for den vidtrækkende ordre
.
Efter en historisk børsdebut oplevede SpaceX (SPCX) sit første store dyk den 17. juni. Aktien blev prissat til 135 dollars ved børsnoteringen (IPO) den 12. juni og åbnede i 150 dollars. Den steg 19,22 % på førstedagen til 160,95 dollars og fortsatte med at rallye til 201,80 dollars ved lukketid den 16. juni .
Den 17. juni vendte momentum dog brat. Aktien åbnede i 209,84 dollars, ramte et højdepunkt på 213,74 dollars, men styrtdykkede derefter til et lavpunkt på 187,10 dollars, før den endte dagen i 191,82 dollars. Det svarer til et fald på 9,98 dollars, eller 4,95 %, på en enorm volumen af 196,39 millioner handlede aktier . Forskellige platforme rapporterede marginalt forskellige lukkekurser (f.eks. 193,90 dollars på Robinhood), men faldet på knap 5 % og en lukkekurs under 192 dollars blev bekræftet bredt
.
Selvom dykket ikke slettede IPO-gevinsten – aktien var stadig oppe omkring 42 % fra introduktionskursen på 135 dollars over de fem dage – signalerede den en volatilitet inden for dagen, der tyder på, at markedet stadig leder efter den rette prisfastsættelse for SPCX.
Ved Augmented World Expo i Long Beach den 16. juni løftede Snap-CEO Evan Spiegel sløret for “Specs”, selskabets første AR-briller (augmented reality) rettet direkte mod forbrugerne. De er fuldt trådløse, kører på Snaps eget styresystem og koster 2.195 dollars – cirka 15.000 danske kroner – med et refunderbart depositum på 200 dollars. Det er en 15-dobling i pris i forhold til de kamera-briller til 130 dollars, som Snap forgæves forsøgte at lancere i 2016 .
Spiegel lagde ikke skjul på ambitionerne: Specs er ikke et tilbehør til telefonen, men selve fremtidens computer. Et “kvantespring”, der på sigt skal gøre smartphonen overflødig . Forudbestillinger åbnede med det samme, og levering forventes i efteråret 2026 i USA, Storbritannien og Frankrig
.
Markedets dom var hurtig og brutal. Snaps aktie (SNAP) faldt hele 9,72 % den 16. juni og lukkede i 5,16 dollars. Næsten en tiendedel af selskabets værdi forsvandt på dagen for lanceringen . Den høje pris – omtrent tre gange prisen på Metas Ray-Ban smart glasses – og Snaps historik med tvivlsomme hardware-satsninger, gjorde investorerne skeptiske over for, om forbrugerne rent faktisk er klar til en post-smartphone-verden.
Midt i ugens reguleringsdrama og markedsuro kunne Bloombergs Mark Gurman rapportere, at Apple forbereder en regulær byge af stor hardware i slutningen af 2027. Hovedattraktionen er et par AirPods med indbyggede kameraer (kodenavn B798). De har integrerede infrarøde kameraer, men ikke til at tage billeder – snarere til at forsyne Siri og Apples AI-funktioner med realtidsinformation om, hvad der sker omkring brugeren . Oprindeligt planlagt til 2026, blev AirPods’ene forsinket, blandt andet fordi Apple har kæmpet længe med deres AI-software
.
Ifølge kilder vil de nye AirPods blive lanceret sideløbende med en anden generation af en foldbar iPhone og en særlig 20-årsjubilæumsmodel af iPhone. Tilsammen udgør de det, som interne folk beskriver som Apples mest ambitiøse produktbølge nogensinde . Alle tre enheder testes allerede internt med versioner af iOS 28, selvom iOS 27 endnu kun er i sin spæde, første offentlige beta
.
Samlet set peger disse fire historier på en tech-industri, der står ved en ægte skillevej: AI bliver et spørgsmål om national sikkerhed, de offentlige markeder skal til at prissætte en rumfartsgigant på ny, og forbrugervirksomhederne satser – med meget forskellige risici og prisskilte – på, at den næste computerrevolution allerede sidder på vores næser.
Comments
0 comments