Ukrainske droner presser Ruslands olieindustri – og mærkes på verdensmarkedet

Fra enkeltstående angreb til systemisk pres

Ukraines langtrækkende dronekampagne mod russisk energiinfrastruktur har i 2026 udviklet sig fra et irritationsmoment til en strategisk forstyrrelse. Angreb på raffinaderier, oliehavne, lagre og rørledninger rammer nu flere led i den russiske oliekæde på én gang.

Konsekvenserne kan ses i Ruslands produktionsdata, de hurtige ændringer i landets eksportpolitik og Det Internationale Energiagenturs (IEA) kraftigt nedjusterede prognoser. Presset bevæger sig hele vejen fra olieproduktionen til russiske tankstationer – og ind på et globalt oliemarked, der allerede er præget af store forsyningsforstyrrelser.

Produktionen falder til det laveste niveau i et år

Ifølge OPEC-data baseret på sekundære kilder producerede Rusland i gennemsnit 9,009 millioner tønder råolie om dagen i maj 2026 . Det var det laveste niveau i 12 måneder og cirka 690.000 tønder om dagen under Ruslands eget produktionsmål i OPEC+-aftalen .

Ukrainske vurderinger peger på et endnu lavere niveau på omkring 8,7 millioner tønder om dagen – et fald på cirka 5 procent sammenlignet med året før . Forskellen afspejler blandt andet forskellige metoder og datakilder, men begge opgørelser peger i samme retning: Produktionen ligger klart under Moskvas tidligere forventning om cirka 10,26 millioner tønder om dagen i 2026 .

IEA sænkede i juni sit skøn for den russiske råolieproduktion i 2026 med 200.000 tønder om dagen til 8,95 millioner tønder. Agenturet henviste direkte til "fortsatte angreb på olieinfrastruktur" og bemærkede, at Ukraine var begyndt at ramme mere afsidesliggende produktionsområder . IEA oplyste desuden, at den russiske produktion alene faldt med omkring 460.000 tønder om dagen i april .

Raffinaderierne mister deres sikkerhedsnet

Den største ændring i 2026 er, at Rusland ikke længere i samme grad kan kompensere for skader ved at flytte olie til andre raffinaderier. I det meste af 2025 lykkedes det at begrænse det samlede fald i raffineringen til omkring 3 procent ved at udnytte ledig kapacitet og omdirigere råolie til anlæg, der ikke var ramt . Den reserve er nu stort set brugt op.

Volgograd-raffinaderiet – et af Ruslands største med en årlig kapacitet på omkring 13 millioner ton – indstillede behandlingen efter et droneangreb 11. februar. Angrebet beskadigede en central destillationsenhed, der står for cirka 40 procent af anlæggets kapacitet .

I maj blev KINEF, som kan behandle 20 millioner ton om året, sat helt ud af drift, mens NORSI-raffinaderiet med en årlig kapacitet på 17 millioner ton blev ramt kort efter . I juni nåede angrebene også Moskvas eget raffinaderi, hvor en primær behandlingsenhed på et anlæg med en kapacitet på 12 millioner ton om året blev beskadiget .

IEA havde allerede i oktober 2025 advaret om, at de russiske raffinaderiers aktivitet ville være dæmpet mindst frem til midten af 2026 . Den vurdering ser ud til at holde stik: Raffineringen ligger under 5 millioner tønder om dagen, det laveste niveau siden invasionens første måneder . Ukraine har samtidig fordoblet antallet af angrebne raffinaderier i 2026 sammenlignet med slutningen af 2025 .

Rusland skifter kurs fra den ene måned til den anden

Angrebene har tvunget Moskva til at ændre sin eksportstrategi hurtigt og tilsyneladende modstridende.

I marts satte en enkelt angrebsbølge efter vurderinger omkring 40 procent af Ruslands olieeksportkapacitet ud af spillet. Lastningerne fra de baltiske havne Primorsk og Ust-Luga blev indstillet, og strømmen gennem Sortehavshavnen Novorossijsk blev forstyrret . I april havde reparationer genoprettet noget af kapaciteten, men Rusland manglede fortsat omkring 20 procent af sin kapacitet til eksport af olieprodukter .

Derefter opstod et paradoks: Den russiske søbårne råolieeksport steg til det højeste niveau under krigen. Når raffinaderierne ikke kan behandle olien hjemme, bliver flere rå tønder sendt ud af landet i stedet. Den gennemsnitlige søbårne eksport i begyndelsen af 2026 nåede 3,46 millioner tønder om dagen – cirka 120.000 tønder mere end i 2025 .

Udviklingen blev dog kortvarig. I begyndelsen af juni forberedte Rusland en reduktion af råolieeksporten fra de vestlige havne til 1,7 millioner tønder om dagen, mod 2,5 millioner i maj. Kursændringen peger på et ønske om at sende mere olie til det pressede hjemmemarked .

IEA vurderede, at Ruslands samlede eksport af råolie og olieprodukter fortsat lå omkring 7,4 millioner tønder om dagen i maj, men at sammensætningen var blevet mere skæv og sårbar .

Brændstofmangel rammer russiske forbrugere

Presset kan også mærkes ved de russiske tankstationer. Engrosprisen på benzin steg kraftigt i februar, efter at angreb mod Volgograd- og Ukhta-raffinaderierne satte produktionen i stå og skabte frygt for aflyste leverancer .

Frem mod sommeren bredte brændstofmanglen sig, særligt i områderne omkring Sortehavet og på det ukrainske territorium, som Rusland har annekteret, herunder Krim .

Kreml forsøgte i januar at normalisere markedet ved midlertidigt at genoptage benzineksporten, efter at antallet af angreb var faldet. Da dronekampagnen tog til igen, blev denne beslutning hurtigt rullet tilbage . Det Kreml-tilknyttede Center for Makroøkonomisk Analyse og Kortsigtede Prognoser har samtidig advaret om, at den økonomiske vækst kan bremse langt kraftigere end de officielle prognoser tilsiger som følge af skaderne på infrastrukturen .

Et globalt oliemarked med meget lidt fleksibilitet

Ruslands problemer udfolder sig på et tidspunkt, hvor det globale oliemarked allerede er ramt af den mest omfattende forsyningsforstyrrelse i årtier.

I sin oliemarkedsrapport fra juni 2026 forudså IEA, at det globale olieudbud ville falde med 3,9 millioner tønder om dagen i løbet af året til omkring 102,4 millioner tønder om dagen. Samtidig forventede agenturet et fald i efterspørgslen på 1,1 millioner tønder om dagen . Det var IEA's største prognose for en forsyningsforstyrrelse nogensinde og en dramatisk vending fra tidligere forventninger om stigende udbud .

Den største del af det globale chok skyldes en separat krise i Mellemøsten. Den amerikanske energimyndighed EIA vurderede, at Irak, Saudi-Arabien, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Bahrain tilsammen lukkede for 10,5 millioner tønder råolie om dagen i april 2026. En gradvis genopretning gennem Hormuzstrædet var på vej, men fuld normalisering var ikke ventet med det samme .

Ruslands faldende produktion skal derfor ses oven på et allerede historisk udbudschok. Droneangrebene har ikke fjernet Rusland fra oliemarkedet, men de har gjort landets leverancer mindre stabile, dyrere at opretholde og vanskeligere at planlægge efter.

Hvad betyder det for olieindustrien?

Den centrale effekt er ikke nødvendigvis, at Rusland pludselig mister hele sin olieproduktion. Det er snarere, at flere dele af systemet bliver sårbare på samme tid: produktionen begrænses, raffinaderierne mangler kapacitet, havnene bliver forstyrret, og hjemmemarkedet kræver flere af de tønder, der tidligere blev eksporteret.

For Moskva betyder det mindre handlefrihed i en sektor, der både finansierer staten og understøtter krigsøkonomien. For resten af verden betyder det mindre fleksibilitet i forsyningen netop på et tidspunkt, hvor andre store producenter også er ramt. Det øger risikoen for nye prisudsving og et strammere marked for raffinerede olieprodukter.