Stellantis, Wayve og Uber slår pjalterne sammen: Nu skal førerløse taxaer ud på gaden

Sådan fungerer trekløveret

Stellantis' pressemeddelelse kalder alliancen et "økosystemspil": "Ved at kombinere Stellantis' L4-Ready Platforms™ i verdensklasse, Wayves avancerede AI Driver og Ubers førende mobilitetsnetværk søger selskaberne at accelerere den globale udrulning af robotaxitjenester" .

Stellantis får ansvaret for at designe og masseproducere de autonome køretøjer. Platformen er udviklet specifikt til niveau 4-drift, men konkrete antal eller leveringsdatoer er ikke meldt ud .

Wayve leverer den selvkørende intelligens. Virksomhedens AI Driver er et system, der lærer af virkelige køredata i stedet for at basere sig på kortlagte ruter og håndkodede regler – det er den samme teknologi, som det britiske selskab bruger i sine andre partnerskaber .

Uber stiller sin globale platform til rådighed. Ambitionen er at sætte Wayve-drevne robotaxier i drift i Europa, Nordamerika og andre regioner. De tre selskaber skal samarbejde om at integrere køretøjerne, teste, validere og udrulle dem i marken .

Et net af bilaterale aftaler

Den nye treparts-MoU kommer ikke ud af det blå. Den bygger på en række eksisterende samarbejder, der allerede var etableret i 2025 og 2026.

Stellantis og Wayves niveau 2++ partnerskab (maj 2026)

Få uger før robotaxi-MoU'en annoncerede Stellantis og Wayve et strategisk teknologipartnerskab om overvåget automatiseret kørsel. Aftalen går ud på at indbygge Wayves AI Driver i Stellantis' STLA AutoDrive-platform, så den kan levere håndfri, overvåget niveau 2++-kørsel på både motorvej og i byer. Første lancering er målrettet Nordamerika i 2028 . Det bygger på en tidligere strategisk investering fra Stellantis i Wayve og cementerer bilproducentens satsning på Wayve som central leverandør af automatiseret køreteknologi .

Wayve og Ubers London-forberedelser (juni 2026)

Den 8. juni 2026 – ni dage før Stellantis-MoU'en blev offentliggjort – åbnede Uber en interesseliste i appen for britiske kunder, der vil være blandt de første til at prøve en Wayve-drevet robotaxi i London . Tjenesten skal efter planen starte kommercielt senere på året, men kræver først grønt lys fra de britiske transportmyndigheder, der først åbnede for ansøgninger til deres pilotprogram i maj 2026 . I første omgang vil det være sorte Ford Mustang Mach-E SUV'er med en sikkerhedschauffør bag rattet, tilgængelige via Uber-appen til samme pris som en almindelig tur .

Wayve, Uber og Nissans Tokyo-robotaxi (marts 2026)

Tidligere på året underskrev Wayve og Uber en separat hensigtserklæring med Nissan om at udvikle robotaxitjenester i Japan. Et pilotprojekt i Tokyo er planlagt til slutningen af 2026 . Samarbejdet kombinerer en Nissan LEAF med Wayves AI Driver og er Ubers første autonome køretøjspartnerskab i Japan . Tokyo-planen indgår i en bredere strategi mellem Wayve og Uber om at lancere robotaxier i mere end 10 byer på verdensplan .

Stellantis' dobbeltsporede strategi

Wayve-samarbejdet er ikke Stellantis' eneste udspil på autonomimarkedet. Et separat konsortium, der ifølge flere medier involverer NVIDIA, Uber og Foxconn, skulle angiveligt sigte mod niveau 4-robotaxier med NVIDIA-software som omdrejningspunkt. Ingen af de her fremlagte kilder bekræfter dog detaljerne i et sådant konsortium, herunder eventuelle minimumsforpligtelser på antal køretøjer, de præcise partnere eller en sammenligning med NVIDIAs software. Derfor kan de oplysninger ikke bekræftes.

Hvad kilderne derimod tydeligt viser, er, at Stellantis kører en dobbeltsporet autonomistrategi. Wayve-sporet fokuserer på Wayves AI Driver og robotaxisamarbejdet med Uber, mens Stellantis' separate niveau 2++-partnerskab med Wayve retter sig mod håndfri kørsel i private biler med lancering i Nordamerika i 2028 . Dermed positionerer Stellantis sig i hele værdikæden – fra førerassistentsystemer i forbrugerbiler til kommercielle flåder uden chauffør.

Hvad aftalen ikke afgør

Hensigtserklæringen fastsætter ingen bindende dato for lancering af robotaxitjenesten og heller ingen økonomiske rammer . Den beskrives eksplicit som ikke-bindende, så alle tre parter kan udforske og indgå andre alliancer uafhængigt af hinanden. Aftalen signalerer hensigt, men de svære forhandlinger – bilvolumener, indtægtsdelingsmodeller, markedseksklusivitet og konkrete tidsplaner – ligger stadig forude.