Hvad skete der den 15. juni 2026?
Mandag formiddag den 15. juni 2026 omkring klokken 10 blev den 44-årige russiske satiriske kunstner Semyon Skrepetsky (borgerligt navn Robert Kuzovkov) dræbt af skud i den østpolske by Biała Podlaska . Drabet fandt sted på en parkeringsplads ved et beboelsesområde blot 600 meter fra Hvideruslands konsulat
.
Overfaldet bar præg af en regulær likvidering. Ifølge vidner og anklagemyndigheden blev Skrepetsky ramt af fem skud på klos hold – herunder et dødeligt skud i hovedet . Gerningsmanden flygtede umiddelbart efter fra stedet.
Skrepetsky, der havde fået flygtningestatus i Polen, boede i byen sammen med sin familie . Kun tre dage forinden havde han deltaget i en opsigtsvækkende happening foran den russiske ambassade i Berlin, hvor han bar et maleri af Stalin, der madede en baby-Putin
.
Efterforskning og anholdelser
Kort efter drabet slog polsk politi til og anholdt to hviderussiske statsborgere på henholdsvis 37 og 33 år i nærheden af det hviderussiske konsulat . En taxachauffør, der angiveligt transporterede de mistænkte, blev også tilbageholdt
.
Efterforskningen ledes af anklagemyndigheden i Lublin, men myndighederne har endnu ikke offentliggjort et officielt motiv, ligesom de anholdte ikke er formelt sigtede . Polsk TV rapporterede dog, at politiet undersøger muligheden for, at mere end to gerningsmænd var involveret
.
Hvem var Semyon Skrepetsky?
Skrepetsky var kendt for sine skarpe og ofte ekstremt provokerende karikaturer af autoritære ledere. Hans foretrukne mål var Vladimir Putin, den tjetjenske leder Ramzan Kadyrov og den hviderussiske præsident Alexander Lukashenko . Han var dog ikke bange for at gøre sig upopulær i alle lejre og kritiserede også dele af den russiske opposition
.
I 2021 forlod han Rusland og søgte tilflugt i Polen, officielt på grund af frygt for politisk forfølgelse . Herfra fortsatte han sit virke og solgte blandt andet et maleri for 20.000 dollars, som han donerede til den ukrainske hær
.
Truslerne, der gik forud for drabet
I månederne op til sin død oplevede Skrepetsky en massiv bølge af chikane og dødstrusler. Især efter han begyndte at gøre nar af Kadyrov, modtog han aggressive beskeder fra tjetjenske støtter, som han selv delte skærmbilleder af på sin Telegram-kanal .
På selve dagen for drabet advarede han sine følgere om, at "russiske patrioter" havde truet ham. Få timer senere var han død . En af de voldsomme beskeder lød angiveligt: "Kadyrov vil personligt voldtage dig på Putins ordre"
.
Et mønster af likvideringer på europæisk jord
Skrepetskys drab er ikke en isoleret hændelse. Det er den seneste i en skræmmende stime af attentater og attentatforsøg på kritikere af Kreml i Europa, et fænomen som vestlige efterretningstjenester kalder en "skyggekrig" ført af Rusland.
- Siden invasionen af Ukraine i 2022 har Rusland angiveligt optrappet brugen af kriminelle stedfortrædere til at udføre likvideringer på europæisk jord
.
- Rusland står bag en uforholdsmæssig stor andel af drab på eksilkritikere. I en opgørelse stod de for syv ud af 26 dokumenterede attentater eller attentatforsøg på regimeskeptikere
.
- Blandt de kendte fortilfælde er drabet på den tjetjenske blogger Mamikhan Umarov i Wien i 2020, der kritiserede Kadyrov
, et hammeroverfald på en oppositionsfigur i Litauen i 2024 og drabet på en militærdesertør i Spanien
.
Selvom ingen officielt har taget skylden for drabet på Skrepetsky, peger de kendte fakta i én retning:
- Målet: En højlydt kritiker af Putin og Kadyrov med en kendt historik af provokationer.
- Metoden: En koldblodig, professionel likvidering med flere skud på klos hold.
- Gerningsmændene: To hviderussiske statsborgere standset ved Hvideruslands konsulat, en stat tæt allieret med Moskva.
- Fortilfældene: En voksende liste af lignende angreb forbundet til Kremls og Kadyrovs netværk.
Sagen understreger, at Rusland ifølge vestlige sikkerhedseksperter i stigende grad ser målrettede drab som et legitimt redskab til at knuse modstand – også langt uden for landets grænser .