USA's efterretningstjenester vurderer: Iran kan lukke Hormuz-strædet 'efter forgodtbefindende'

Den offentlige lancering. I starten af maj 2026 annoncerede præsident Trump »Project Freedom«. Operationen gav USA's centralkommando (CENTCOM) ordre til at genåbne Hormuz-strædet for kommercielle fartøjer. Pentagon meddelte, at man ville indsætte destroyere med styrede missiler, over 100 fly, ubemandede platforme og 15.000 mandskab .

Det stille skift. Den planlagte eskortetjeneste blev hurtigt droppet som værende for konfronterende. I stedet fortsatte operationen i det skjulte. Snarere end at udfordre Iran åbenlyst, har det amerikanske militær arbejdet diskret med at koordinere med rederier for at guide skibe gennem strædet . Operationen er en balancegang: Skibene slukker deres transpondere og holder sig tæt på den omanske kyst for at undgå iranske miner, imens amerikanske styrker holder øje og yder en form for defensiv skærm .

Resultater på vandet. I slutningen af maj havde CENTCOM guidet omkring 70 handelsskibe gennem en korridor patruljeret af USA . Den 10. juni afslørede Trump, at det amerikanske militær i hemmelighed havde assisteret over 200 kommercielle fartøjer og banet vejen for over 100 millioner tønder olie gennem strædet . Trafikken er dog stadig en brøkdel af niveauet før krigen. Mellem 1. marts og 19. maj passerede kun 895 skibe strædet, sammenlignet med omkring 138 om dagen før konflikten brød ud .

Rammeaftalen mellem USA og Iran

Bekendtgørelse og underskrift. Den 14.-15. juni 2026 annoncerede USA og Iran en foreløbig rammeaftale – et midlertidigt aftalememorandum (MoU) – med det formål at afslutte over tre måneders krig. Den formelle underskrivelsesceremoni er planlagt til fredag den 19. juni 2026 i Schweiz .

Våbenhvile og blokadevilkår.

• 60-dages våbenhvile. Begge parter er enedes om at indstille fjendtlighederne i 60 dage på alle fronter, inklusive Libanon .
• Genåbning af Hormuz-strædet. Iran har indvilliget i en afgiftsfri genåbning af strædet for al kommerciel skibsfart .
• Ophævelse af USA's flådeblokade. Den amerikanske flåde vil ophæve sin blokade af iranske havne og Hormuz-strædet .
• Sanktionslettelser og atomforhandlinger. Aftalen tillader Iran at sælge olie frit og udskyder forhandlingerne om Irans atomprogram, som ellers blev anført som den oprindelige årsag til krigen (casus belli) .
• Tilbagetrækning af amerikanske styrker. Ifølge det rapporterede udkast skal amerikanske militærstyrker trækkes tilbage fra områder omkring Iran .

Iranske olietankeres gennemsejling

Efter at den amerikanske flådeblokade trådte i kraft i april 2026, ophørte iransk olietankertrafik gennem strædet stort set. Den 4. juni passerede fire iransk-flagede olietankere som de første siden 15. april . Allersenest den 17. juni 2026 lykkedes det mindst tre iranske olietankere, lastet med næsten fem millioner tønder råolie, at navigere forbi den amerikanske flådes blokade – den første udgående forsendelse i to måneder. CNBC beskriver situationen som, at skibsoperatører »i varsom vantro« tager forsigtige skridt for at ompositionere deres fartøjer forud for rammeaftalen .

Analytikere fra handelsdatafirmaet Kpler estimerer, at hvis aftalen gennemføres uden store forhindringer, kan skibstrafikken gennem Hormuz-strædet stige til næsten halvdelen af niveauet før krigen inden for en måned .

Kildehenvisninger: U.S. Dept. of War , CNN, CNBC, NPR, CNBC (Trump udtalelse), CNBC (Iranske tankskibe), Ahram Online / AFP, Fortune, Boston Globe, The Guardian, Moneycontrol / Iransk statsmedie, Bloomberg.