ECB-cheføkonom advarer: Inflationen har endnu ikke toppet

Da USA og Iran i midten af juni 2026 annoncerede en foreløbig aftale om at afslutte konflikten og genåbne Hormuz-strædet, faldt oliepriserne, og aktiemarkederne røg op. For et øjeblik lignede det, at det værste af energikrisen var overstået. Men blot få dage senere, på Reuters NEXT Europe-konferencen, kom Den Europæiske Centralbanks cheføkonom, Philip Lane, med en kontant advarsel: Den inflation, krigen har udløst, er stadig på vej gennem økonomien og er endnu ikke slået fuldt igennem .

Lanes budskab var klart. Genåbningen af Hormuz-strædet er et nødvendigt skridt på vej mod at normalisere de globale energimarkeder, men det alene er ikke nok til at fjerne den inflation, der allerede er sat i gang . Oliepriserne er ganske vist faldet med omkring 20 % fra deres krigstids-top, men de ligger fortsat over niveauet fra før krisen, og de prisstigninger, der nu arbejder sig gennem forsyningskæderne, betyder, at centralbankerne ikke kan erklære sejr endnu .

ECB havde allerede handlet på den bekymring. Den 11. juni hævede Styrelsesrådet alle tre ledende renter med 0,25 procentpoint – den første rentestigning siden september 2023 – og forbandt udtrykkeligt beslutningen med energichokket fra Mellemøsten-konflikten . De nye satser trådte i kraft den 17. juni: Indskudsrenten steg til 2,25 %, den primære refinansieringsrente til 2,40 % og den marginale udlånsfacilitet til 2,65 % .

ECB offentliggjorde også nye opdaterede prognoser fra Eurosystemets stab, som viste en markant opjustering af inflationsudsigterne. Forbrugerprisinflationen (HICP) ventes nu i gennemsnit at blive 3,0 % i 2026 (mod tidligere 2,6 %) og 2,3 % i 2027 (mod 2,0 %). Kerneinflationen, som ser bort fra svingende energi- og fødevarepriser, blev også justeret væsentligt op til 2,5 % for både 2026 og 2027 – en stigning fra tidligere estimater på henholdsvis 2,3 % og 2,2 % .

Det er her, Lanes pointe om, at inflationspresset er ”i pipelinen”, for alvor kommer ind i billedet. Det umiddelbare chok over lukningen af Hormuz-strædet forårsagede et hurtigt og massivt fald i den globale olieforsyning, men den fulde inflationspåvirkning tager tid at realisere. Højere energiomkostninger føder sig ind i fødevareproduktion, transport, industrivarer og i sidste ende serviceydelser. Som Lane udtrykte det i en tidligere tale i Tokyo: "Selv hvis det indledende energichok begynder at aftage, vil de sekundære effekter hænge ved i nogen tid" .

ECB's undersøgelse blandt professionelle prognosemagere (SPF) for andet kvartal 2026 understøtter denne opfattelse. Forventningerne til den overordnede HICP-inflation blev "markant opjusteret" for 2026 og i mindre grad for 2027, mens de langsigtede forventninger forblev forankrede . Det tyder på, at prognosemagerne anser energiprisstigningen for vedholdende nok til at løfte inflationen på kort sigt, men ikke så rodfæstet, at den permanent forrykker forventningerne. Forventningerne til kerneinflationen blev ligeledes opjusteret på kort sigt, hvilket forstærker idéen om, at gennemslaget på den bredere økonomi nu er i gang .

Hvad bringer fremtiden så for ECB's pengepolitik? Både Lane og ECB-præsident Christine Lagarde har understreget, at Styrelsesrådet ikke vil følge en på forhånd fastlagt kurs, men vil træffe beslutninger fra møde til møde baseret på de indkomne data . I rentemeddelelsen fra juni hed det dog, at kerneinflationen ventes at forblive over 2 % i hele prognoseperioden 2026-2028 – et resultat, som ECB ikke anser for foreneligt med kun en enkelt renteforhøjelse .

Økonomernes meningsmålinger viser en stærk konsensus om yderligere stramninger. En Reuters-undersøgelse blandt 80 økonomer viste, at over 90 % forudsagde renteforhøjelsen i juni, og et opfølgende skridt i september anses bredt for at være hovedscenariet . Analytikere hos Barclays og J.P. Morgan havde tidligere forudset op til tre rentestigninger på hver 25 basispoint i 2026 . Økonomer hos Desjardins, der bemærkede den væsentlige opjustering af kerneinflationsprognosen, forventer ligeledes mindst én yderligere renteforhøjelse i år .

Mens ECB fører an, navigerer andre centralbanker i det samme energidrevne inflationslandskab. Bank of Englands pengepolitiske komité mødes den 18. juni, og det er næsten sikkert, at den vil fastholde sin basisrente på 3,75 %, hvor den har ligget siden december 2025 . På mødet i april stemte komitéen 8-1 for at holde renten i ro, hvor ét medlem allerede gik ind for en stigning til 4 % . Selvom den britiske inflation (CPI) faldt til 2,8 % i april, forventer Bank of England, at den vil stige til over 3,5 % senere på året, primært drevet af stigende energipriser . Markederne indregner nu omkring 0,50 procentpoint i yderligere stramninger over de næste 12 måneder i stedet for de rentenedsættelser, man ventede før Mellemøsten-konflikten brød ud .

Bevisgrundlaget for den schweiziske nationalbanks specifikke beslutning i juni 2026 er ikke tilgængeligt i det nuværende kildemateriale. Baseret på det overordnede mønster er SNB sandsynligvis under opadgående pres fra importeret energiinflation, men en endelig vurdering kræver mere aktuelle data.

Den afgørende pointe fra Lanes optræden på Reuters-konferencen er, at afstanden mellem en geopolitisk løsning og en økonomisk normalisering er stor. Analytikere advarer om, at det kan tage uger eller måneder, før skibsfarten gennem Hormuz-strædet er helt normaliseret, og den olie, der allerede var undervejs før krigen, vil være endnu længere om at nå frem til slutmarkederne . Den forskydning betyder, at inflationsdata i de kommende måneder fortsat vil afspejle det energichok, der allerede har fundet sted, selv hvis de overordnede oliepriser falder yderligere.

For husholdninger og virksomheder i hele Europa betyder det en længere periode med forhøjede priser. For ECB betyder det, at kampen mod inflation langtfra er slut – og yderligere renteforhøjelser ligger fortsat fast på bordet.