Den anden store – og måske nok mere bekymrende – historie er den om tillid. Kun 37 % af verdens befolkning siger, at de generelt har tillid til nyheder. Det er det laveste niveau, Reuters Institute har målt, siden man begyndte at spørge i 2015, og et fald på 3 procentpoint i forhold til året før .
Faldet er en global tendens, men nogle steder er det mere dramatisk end andre. Filippinerne oplevede det største enkeltstående dyk, hvor tilliden faldt med hele 10 procentpoint til nu blot 28 %. Også lande som Irland og Thailand oplevede markante fald . I USA er tilliden nede på beskedne 25 %, og i Storbritannien er den faldet til 30 %. Selvom rapporten peger på en generel mistillid, er der en interessant nuance: Tilliden til specifikke, etablerede nyhedsbrands har vist sig at være mere robust. Danskerne kan for eksempel stadig finde tryghed i velkendte, troværdige kilder, selvom den generelle skepsis over for "nyheder" som abstrakt begreb breder sig
.
Vidste du? Selvom den globale tillid dykker, viser rapportens nationale tal ofte et andet billede for Danmark og de øvrige nordiske lande. Her er tilliden til medierne blandt verdens højeste, men man er ikke immune over for de globale tendenser mod et mere fragmenteret medieforbrug
.
Rapporten afslører også en udbredt nyhedstræthed. Interessen for nyheder er aftagende i mange lande, og Storbritannien er et af de steder, hvor faldet er stejleste. I stedet for aktivt at opsøge nyheder, opsnapper mange – især unge – informationer gennem deres algoritmestyrede feeds . Dette hænger tæt sammen med en anden tendens: personlighedsdrevne nyheder.
Traditionelle, institutionelle medier udfordres i stigende grad af enkeltpersoner: Youtubere, TikTokere, podcastere og andre influencere, der fungerer som nyhedsformidlere. De opleves af mange som mere autentiske og relevante end de traditionelle mediehuse, hvilket accelererer fragmenteringen af det offentlige nyhedsbillede .
Mens diskussionen om kunstig intelligens raser, har den også fundet en plads i nyhedsforbruget, omend stadig som en lille spiller. Rapporten viser, at 5 % af de adspurgte regelmæssigt bruger generative AI-chatbots som ChatGPT til at finde nyheder. Det er en klar stigning fra 2025-niveauet . Andelen er markant højere blandt unge, og den stiger hurtigt i visse markeder uden for Storbritannien og USA
.
Omkring en femtedel af verdens befolkning siger, at de stoler på svar fra en AI-chatbot – en tillidsrate der næsten er på niveau med den generelle tillid til nyheder (37 %), men med den store forskel, at chatbotsene ikke har en ansvarshavende redaktør .
Rapporten er ikke bare en statusopgørelse – den er et varsel. Når platforme som TikTok, der prioriterer underholdning og personlige fortællinger, bliver nyhedsportaler for næsten halvdelen af de unge voksne, stiller det fundamentalt nye krav til journalistikken . De traditionelle mediers forretningsmodeller er under pres, kampen om opmærksomheden foregår på nye arenaer som YouTube og AI-platforme, og selve definitionen af, hvad en troværdig nyhedskilde er, er til forhandling
.
For den almindelige dansker understreger rapporten vigtigheden af at være kritisk over for, hvor ens information kommer fra, og at støtte op om de kvalitetsmedier, man har tillid til. Midt i et stadig mere larmende og uoverskueligt medielandskab er det den enkeltes bevidste valg, der for alvor tæller.
Comments
0 comments