Det er især genåbningen af Hormuz-strædet, der har fået markederne til at ånde lettet op. Strædet er en livsnerve for global energiforsyning – omkring en femtedel af verdens olie passerer gennem det .
Nyheden udløste det, man i finansverdenen kalder et 'risk-on'-rally – investorer kaster sig med fornyet optimisme over aktier og valutaer fra vækstmarkeder, mens de sælger ud af sikre havne som amerikanske statsobligationer og den amerikanske dollar.
Det store offer i dette skifte blev den amerikanske dollar, som faldt bredt til sit laveste niveau siden den 5. juni . Det gav massiv medvind til valutaer i Asien:
JPMorgan Chase hævede endda sin anbefaling af valutaer fra vækstmarkeder (EM FX) til 'overvægt', med særlig fokus på grænsemarkeder og valutaer, hvor centralbankerne er klar til at hæve renten . Det er en markant tillidserklæring til, at det værste pres er ovre.
Den mest øjeblikkelige reaktion kunne ses på olieprisen og aktiemarkederne:
Trods euforien er der en udbredt forsigtighed. Analytikere og shippingfirmaer advarede om, at vi ikke ser et mirakel fra den ene dag til den anden
.
For det første er logistikken kompleks. Hormuz-strædet skal inspiceres for miner, krigsforsikringer skal genforhandles, og der er en massiv ophobning af skibe, der venter på at komme igennem. Det kan tage måneder, før olietransporten er normaliseret . Skibsejere afventer stadig konkrete detaljer, før de forpligter sig til at genoptage sejladsen
.
For det andet er selve aftalen skrøbelig. Den udskyder de sværeste spørgsmål om Irans atomprogram og lager af højt beriget uran til forhandlinger over de næste 60 dage
. Allerede dagen efter, den 16. juni, steg olieprisen en smule igen, da markederne fordøjede de vage detaljer i den foreløbige ramme og begyndte at tvivle på holdbarheden
.
Kort sagt: Investorerne har fået det positive scenarie, de håbede på, men de er udmærket klar over, at der stadig kan komme bump på vejen, før Hormuz-strædet igen er en sikker og stabil motorvej for olietankere.