VM 2026’s Visumkrise: Hvordan forbud, garantier og ventetider holder familier og fans ude af USA

Sympatien på sociale medier eksploderede. På få timer efter kampen steg hans følgertal på Instagram fra omkring 50.000 til over 2 millioner .

En bredere krise: Fra officials til hele fanskarer

Vozinhas historie er ikke et isoleret tilfælde, men det personlige ansigt på et systemisk sammenbrud. Problemerne rækker langt ud over én familie og har påvirket selve turneringens operationelle maskineri.

• Officials nægtet adgang: Den somaliske dommer Omar Abdulkadir Artan blev fysisk afvist i en amerikansk lufthavn, selvom han havde en formel opgave med at dømme VM-kampe . En stabsperson fra det irakiske hold blev ligeledes nægtet indrejse, hvilket efterlod holdet underbemandet .
• Rejseforbuddets barriere: Et rejseforbud, der stammer fra Trump-administrationen og rammer 39 lande – heriblandt VM-deltagerne Haiti, Iran, Elfenbenskysten og Senegal – har forhindret de fleste almindelige borgere i at få visum til at se kampene, selvom atleter og nødvendigt personale fik snævre undtagelser .
• Fans låst ude: Iranske fans blev reelt helt udelukket, efter en præsidentiel ordre standsede visumgodkendelser for nationer stemplet som ”statssponsorer af terrorisme” . Senegalesiske fans rapporterede om masseafslag, og mange så med hjemmefra . Selv fans fra Marokko, der ikke er omfattet af det generelle rejseforbud, oplevede omfattende visumafslag på trods af gyldige billetter .
• Ventespillet var allerede tabt: Krisen var ingen overraskelse. Allerede i april 2024 advarede kritikere om, at ventetiderne på en amerikansk visumsamtale oversteg 800 dage i to mexicanske byer og 685 dage i Bogotá i Colombia, hvilket reelt smækkede døren i for mange fans, før de overhovedet kunne prøve at rejse .

Gianni Infantinos ”Chill and relax”-forsvar

Omfanget af eksklusionen udløste spørgsmål til FIFA-præsident Gianni Infantino under hans pressemøde inden turneringen i Mexico City. Hans svar er siden blevet et af de helt store samtaleemner.

Infantino nedtonede problemernes alvor. ”Det, der skete med dommeren fra Somalia, er uheldigt, men vi kan ikke kontrollere alt,” sagde han. ”Nogle gange må man bare slappe af” . Han gik endda videre og sagde til kritikere, at det nogle gange er bedre at ”chille og slappe af” over for problemerne .

For at fralægge sig ansvaret udtalte Infantino, at FIFA ikke kan diktere over for en værtsregering, hvem der skal lukkes ind i landet, idet han positionerede organisationen som blot et sportsorgan, der må respektere suveræne immigrationsbeslutninger . ”Vi er ikke verdens konger,” sagde han .

Spurgt direkte, om han fortrød at have givet værtskabet til USA under disse forhold, var Infantino kontant. ”Ingen fortrydelse,” svarede han. ”Jeg kender event-organiseringsverdenen så godt, og der er selvfølgelig problemer... Vi gør altid vores bedste” .

Den holdning har affødt skarp kritik fra menneskerettighedsgrupper, fans og medier, især fordi FIFA samtidig var under FN’s lup for immigrationsrelaterede menneskerettighedsbekymringer . Organisationens retorik om at forene verden kolliderede direkte med billederne af en grædende spiller, hvis mor ikke havde råd til at komme ind i værtslandet, og en dommer, der fysisk blev forhindret i at passe sit job.