Det er en tragisk udvikling i en krig, der siden april 2023 har udspillet sig mellem Sudans nationale hær (SAF) og den paramilitære Rapid Support Forces (RSF). Hvor kampene tidligere primært foregik på jorden, er luftrummet nu blevet en altafgørende – og særdeles blodig – frontlinje.

Højkommissærens skarpe fordømmelse

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, tøver ikke med at kalde situationen for dybt foruroligende. Han har fordømt den "markante stigning" i dronekrigsførelse og advaret om, at den eskalerende brug af væbnede droner kan skubbe konflikten ind i en "endnu mere dødbringende fase" .

Hans kontor har dokumenteret, at langt størstedelen af droneangrebene udføres af RSF-militsen, men begge parter i konflikten er blevet involveret i brugen af denne type våben . Türk understregede, at angreb, der rammer civile og civil infrastruktur, "kan udgøre krigsforbrydelser" og opfordrede indtrængende de stridende parter til at beskytte civilbefolkningen . Han påpegede samtidig en alarmerende stigning i voldtægter og seksuel vold, hvilket tegner et billede af en konflikt, der er totalt afsporet .

Det dødelige angreb på El Obeid den 10. juni

Den 10. juni 2026 blev en særlig mørk dag for byen El Obeid, hovedstaden i delstaten Nord-Kordofan. En serie af droneangreb ramte flere steder i byen og dræbte ifølge foreløbige opgørelser mindst 23 civile og sårede 19 andre .

Den lokale rettighedsgruppe Sudanese Emergency Lawyers udtalte, at "droner tilhørende Rapid Support Forces (RSF) udførte en række angreb på byen", og at dødstallet forventedes at stige . Det første angreb fandt sted i et centralt kvarter i byen . Angrebet var ingen isoleret hændelse, men derimod en del af et bredere mønster af intensiverede droneangreb i Kordofan-regionen gennem maj og juni. Bare en måned tidligere dræbte et droneangreb på et marked i Ghubaysh i Vest-Kordofan 28 mennesker og sårede 23 .

Baggrunden for konflikten: SAF mod RSF

Konflikten mellem Sudans nationale hær (SAF) og den paramilitære Rapid Support Forces (RSF) brød ud den 15. april 2023 og er nu gået ind i sit fjerde år i 2026 . De to parter var oprindeligt allierede, men en magtkamp om landets fremtid eskalerede til åben krig, der nu har spredt sig til store dele af landet, herunder hovedstaden Khartoum, Darfur og Kordofan .

FN-chefer beskriver konflikten som "udvidet og intensiveret" uden udsigt til en afslutning . Midt i 2026 er dronekrigsførelse blevet det dominerende våben, der forårsager civile tab, hvilket gør hverdagen livsfarlig for millioner af sudanere .

En af verdens værste flygtningekriser

Sudans krig har udløst en humanitær katastrofe af episke proportioner:

• Over 14 millioner mennesker er blevet fordrevet siden krigens begyndelse .
• Heraf er cirka 9 millioner internt fordrevne, mens over 3 millioner er flygtet som flygtninge til nabolande som Tchad, Sydsudan og Egypten .
• Næsten 34 millioner mennesker – svarende til omkring 65 % af Sudans befolkning – har akut brug for humanitær bistand .

Situationen er så desperat, at FN beskriver den som en af verdens største beskyttelses- og sultkriser .

Seksuel vold som bevidst krigstaktik

Ud over bomberegnen fra droner udfolder der sig en anden brutal front. FN's menneskerettighedseksperter rapporterer, at seksuel og kønsbaseret vold er blevet en beregnende krigstaktik – især i den vestlige Darfur-region . En rapport fra december 2025 fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) dokumenterede massevoldtægter og seksuel vold under en RSF-offensiv mod Zamzam-lejren for internt fordrevne .

Her blev mindst 104 overlevere – heriblandt 75 kvinder, 26 piger og 3 drenge – udsat for gruppevoldtægt, seksuel slaveri og andre overgreb i løbet af blot tre dage . FN-embedsmænd har advaret FN's Sikkerhedsråd om, at risikoen for yderligere masseudryddelser, herunder systematisk seksuel vold, forbliver kritisk høj . Denne mørke dimension af konflikten understreger, at krigen i Sudan handler lige så meget om terror mod civilbefolkningen som om militære sejre.

Det er en tragisk udvikling i en krig, der siden april 2023 har udspillet sig mellem Sudans nationale hær (SAF) og den paramilitære Rapid Support Forces (RSF). Hvor kampene tidligere primært foregik på jorden, er luftrummet nu blevet en altafgørende – og særdeles blodig – frontlinje.

Højkommissærens skarpe fordømmelse

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, tøver ikke med at kalde situationen for dybt foruroligende. Han har fordømt den "markante stigning" i dronekrigsførelse og advaret om, at den eskalerende brug af væbnede droner kan skubbe konflikten ind i en "endnu mere dødbringende fase" .

Hans kontor har dokumenteret, at langt størstedelen af droneangrebene udføres af RSF-militsen, men begge parter i konflikten er blevet involveret i brugen af denne type våben . Türk understregede, at angreb, der rammer civile og civil infrastruktur, "kan udgøre krigsforbrydelser" og opfordrede indtrængende de stridende parter til at beskytte civilbefolkningen . Han påpegede samtidig en alarmerende stigning i voldtægter og seksuel vold, hvilket tegner et billede af en konflikt, der er totalt afsporet .

Det dødelige angreb på El Obeid den 10. juni

Den 10. juni 2026 blev en særlig mørk dag for byen El Obeid, hovedstaden i delstaten Nord-Kordofan. En serie af droneangreb ramte flere steder i byen og dræbte ifølge foreløbige opgørelser mindst 23 civile og sårede 19 andre .

Den lokale rettighedsgruppe Sudanese Emergency Lawyers udtalte, at "droner tilhørende Rapid Support Forces (RSF) udførte en række angreb på byen", og at dødstallet forventedes at stige . Det første angreb fandt sted i et centralt kvarter i byen . Angrebet var ingen isoleret hændelse, men derimod en del af et bredere mønster af intensiverede droneangreb i Kordofan-regionen gennem maj og juni. Bare en måned tidligere dræbte et droneangreb på et marked i Ghubaysh i Vest-Kordofan 28 mennesker og sårede 23 .

Baggrunden for konflikten: SAF mod RSF

Konflikten mellem Sudans nationale hær (SAF) og den paramilitære Rapid Support Forces (RSF) brød ud den 15. april 2023 og er nu gået ind i sit fjerde år i 2026 . De to parter var oprindeligt allierede, men en magtkamp om landets fremtid eskalerede til åben krig, der nu har spredt sig til store dele af landet, herunder hovedstaden Khartoum, Darfur og Kordofan .

FN-chefer beskriver konflikten som "udvidet og intensiveret" uden udsigt til en afslutning . Midt i 2026 er dronekrigsførelse blevet det dominerende våben, der forårsager civile tab, hvilket gør hverdagen livsfarlig for millioner af sudanere .

En af verdens værste flygtningekriser

Sudans krig har udløst en humanitær katastrofe af episke proportioner:

• Over 14 millioner mennesker er blevet fordrevet siden krigens begyndelse .
• Heraf er cirka 9 millioner internt fordrevne, mens over 3 millioner er flygtet som flygtninge til nabolande som Tchad, Sydsudan og Egypten .
• Næsten 34 millioner mennesker – svarende til omkring 65 % af Sudans befolkning – har akut brug for humanitær bistand .

Situationen er så desperat, at FN beskriver den som en af verdens største beskyttelses- og sultkriser .

Seksuel vold som bevidst krigstaktik

Ud over bomberegnen fra droner udfolder der sig en anden brutal front. FN's menneskerettighedseksperter rapporterer, at seksuel og kønsbaseret vold er blevet en beregnende krigstaktik – især i den vestlige Darfur-region . En rapport fra december 2025 fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) dokumenterede massevoldtægter og seksuel vold under en RSF-offensiv mod Zamzam-lejren for internt fordrevne .

Her blev mindst 104 overlevere – heriblandt 75 kvinder, 26 piger og 3 drenge – udsat for gruppevoldtægt, seksuel slaveri og andre overgreb i løbet af blot tre dage . FN-embedsmænd har advaret FN's Sikkerhedsråd om, at risikoen for yderligere masseudryddelser, herunder systematisk seksuel vold, forbliver kritisk høj . Denne mørke dimension af konflikten understreger, at krigen i Sudan handler lige så meget om terror mod civilbefolkningen som om militære sejre.