Eurozonen kollapser i handelsunderskud: Fra milliardoverskud til kæmpe minus på ét år

Eurozonens handel med omverdenen led et dramatisk knæk i april 2026. Fra en position med solidt overskud er regionen nu havnet i et uventet underskud for første gang siden 2023. Dykket blev drevet af en voldsom stigning i importen på 9,3 %, som fuldstændig overhalede en mere moderat eksportvækst på 5,0 %. Det er et klart signal om, at kombinationen af høje energiomkostninger og svækket konkurrenceevne for europæiske industrivarer for alvor sætter sine spor .

Hovedtallene: En forværring på 9,7 mia. euro på et år

De foreløbige opgørelser fra EU's statistikkontor, Eurostat, viser, at eurozonen havde et underskud på 1,0 mia. euro på handelsbalancen over for resten af verden i april 2026. Det er et markant fald fra et overskud på 8,7 mia. euro i april året før – en svækkelse på hele 9,7 mia. euro på tolv måneder . De faktiske tal var langt fra markedets forventninger om et overskud tæt på 4,9 mia. euro .

Eksporten fra eurolandene nåede op på 255,4 mia. euro i april, en stigning på 5,0 % fra 243,3 mia. euro året før. Importen voksede imidlertid langt hurtigere med 9,3 % til 256,4 mia. euro, hvilket sendte balancen i minus . Dette markante skifte fra et overskud på 4,9 mia. euro i marts 2026 sætter en brat stopper for den række af overskud, eurozonen havde opbygget efter energikrisen .

EU's samlede tal: Et parallelt fald i afgrunden

Det samme billede gør sig gældende for hele EU med 27 medlemslande. Unionens handelsbalance gik fra et overskud på 7,3 mia. euro i april 2025 til et underskud på 7,1 mia. euro i april 2026 . Det fortsætter en tendens, der var tydelig i starten af 2026: EU's overskud for første kvartal var allerede mere end halveret til 12,7 mia. euro fra 23,6 mia. euro i fjerde kvartal 2025 .

Sektorer i frit fald: Hvor gør det allermest ondt?

Selvom Eurostats hurtige opgørelse for april 2026 endnu ikke indeholder en komplet måned-for-måned sektoropdeling, er de underliggende kræfter velkendte fra data for første kvartal og den kraftige importstigning .

Energiimporten holder omkostningerne oppe

Importstigningen bærer et tydeligt præg af energi. EU's samlede underskud på energihandelen voksede til 298,9 mia. euro i løbet af hele 2025, og energiomkostningerne forblev tårnhøje i starten af 2026, da unionen fortsat betalte dyre domme for flydende naturgas og olieprodukter . Den franske version af Eurostats pressemeddelelse understreger da også, at underskuddet i april "primært skyldes en stigning i energiunderskuddet" .

Maskiner og køretøjer taber momentum

EU's traditionelle guldfugl – sektoren for maskiner og køretøjer – har oplevet sit handelsoverskud skrumpe mærkbart. I første kvartal af 2026 faldt det samlede overskud til 27,8 mia. euro fra 39,8 mia. euro i det foregående kvartal . Denne negative udvikling blev allerede påpeget af Eurostat i slutningen af 2025, da data for december viste faldende overskud for maskiner, køretøjer, kemikalier og andre industrivarer . Ser man på hele 2025, faldt overskuddet på maskiner fra 276 mia. euro i 2024 til 252 mia. euro .

Et historisk underskud med Kina trækker gevaldigt ned

EU's handelsunderskud med Kina har nået uhørte højder. I april 2026 lød det daglige underskud på svimlende 1 mia. euro, hvilket gav et månedligt hul på 31,9 mia. euro ifølge de seneste tal . For hele 2025 var EU's samlede underskud over for Kina på 359,8 mia. euro, hvor elektriske maskiner og apparater dominerede både på eksport- og importsiden . Denne strukturelle ubalance viser ingen tegn på bedring og er en massiv byrde for unionens samlede handelspræstation.

Toldkrig med USA skaber usikkerhed

USA er fortsat EU's største handelspartner målt på bilateralt overskud, som lød på 199,6 mia. euro i 2025 . Men den eskalerende toldkonflikt med USA har sået stor usikkerhed om fremtiden for især eksporten af kapitalgoder som maskiner, køretøjer og medicin. Data fra USA's eget statistikkontor viser, at amerikanerne havde et vareunderskud over for EU på 8,2 mia. dollars i april 2026 . Det betyder, at EU's eksport til USA stadig overstiger importen derfra. Men den spændte handelspolitiske stemning lægger fortsat en dæmper på europæisk eksportkonkurrenceevne.

Bredere økonomisk baggrund: Stilstand og dårlig stemning

Handelsunderskuddet kommer i kølvandet på en række svage økonomiske signaler, der forstærker bekymringen for, at eurozonens økonomi taber pusten.

BNP-væksten går nærmest i stå: Ifølge Den Europæiske Centralbanks foreløbige opgørelse voksede eurozonens BNP kun med 0,1 % i første kvartal af 2026 – et fald fra 0,2 % i fjerde kvartal 2025 . Ser man på de største økonomier, voksede Spanien 0,6 %, Tyskland 0,3 %, Italien 0,2 %, og Nederlandene 0,1 %, mens Frankrigs BNP stod stille .

Tysklands overskud skrumper: Tyskland, Europas eksportlokomotiv, landede et handelsoverskud på 14,3-14,5 mia. euro i april, hvilket var under forventningerne på 15 mia. euro. Importen steg nemlig med 1,2 %, mens eksporten kun voksede med 0,9 % i forhold til måneden før . Samtidig faldt de tyske fabriksordrer med hele 3,8 % i april .

Faldende økonomisk tillid og jobudsigter: En samlet oversigtsrapport fra Eurostat bekræftede, at både den økonomiske stemning og forventningerne til beskæftigelsen faldt i april . Målingen for jobforventninger i eurozonen dykkede markant med 4,6 procentpoint til 91,7, og EU-målet faldt 4,0 point til 93,2 . Den toneangivende ZEW-indikator for økonomisk stemning faldt til -17,2 – det svageste niveau siden december 2022 .

Arbejdsmarked under pres: Selvom den officielle ledighedsprocent i eurozonen ramte et rekordlavt niveau på 6,2 % i marts 2026, steg den sæsonkorrigerede ledighed i Tyskland i april til over 3 millioner for første gang siden 2011 .

Inflation og stigende priser: Det sammensatte PMI-indeks for euroområdet viste, at inputpriserne i industrien steg kraftigt i april, drevet af lageropbygning og geopolitiske forstyrrelser på energimarkedet . I Tyskland ramte den harmoniserede inflation 2,9 % i april, trukket op af stigende energiomkostninger .

På gyngende grund ind i midten af 2026

Underskuddet på 1 mia. euro i april er ikke et enkeltstående nyk, men en del af en bredere erosion af eurozonens eksterne styrke. Blokken har nu underskud på varehandlen, fordi importen vokser næsten dobbelt så hurtigt som eksporten, de traditionelle overskudssektorer er svækkede, og det største bilaterale underskud – det over for Kina – vokser og vokser. Med en BNP-vækst, der nærmest er stilnet af, en stemning der er på vej ned, og en amerikansk handelspolitik der øger usikkerheden, går euroområdet ind i midten af 2026 i en påfaldende skrøbelig handelsposition.