Storbritannien vil forbyde sociale medier for under 16-årige

Det britiske kommunikationstilsyn Ofcom skal føre tilsyn med, at platformene håndhæver aldersgrænsen. Dermed bliver Storbritannien det seneste land, der forsøger sig med en model inspireret af Australiens omfattende begrænsninger for unges sociale mediekonti .

Planen har bred opbakning blandt forældre, men også skabt en markant konflikt med børnerettighedsgrupper, menneskerettighedsorganisationer og privatlivsforkæmpere. Kritikerne mener, at et generelt forbud kan være en for grov løsning på et problem, der i høj grad handler om platformenes algoritmer, forretningsmodeller og design.

Hvilke platforme bliver omfattet?

Regeringens faktablad nævner ti platforme, som skal være utilgængelige for brugere under 16 år:

• TikTok
• Snapchat
• Instagram
• YouTube
• Reddit
• Twitch
• X, tidligere Twitter
• Threads
• Facebook
• Kick

Listen følger i store træk den australske model, som også omfatter tjenester som Facebook, Instagram, TikTok, Snapchat, X, YouTube, Reddit og Twitch .

Beskedtjenester som WhatsApp og Signal er specifikt undtaget fra forbuddet. Børnerettede produkter som YouTube Kids skal fortsat være tilgængelige .

Hvornår træder forbuddet i kraft?

Starmer har sagt, at regeringen vil færdiggøre de nødvendige regler inden jul 2026. Håndhævelsen skal derefter begynde tidligt året efter, formentlig omkring foråret 2027 . Teknologiminister Liz Kendall havde tidligere sagt, at reglerne ville blive vedtaget inden udgangen af 2026 .

Platformene skal indføre »robust alderskontrol« for at forhindre, at under 16-årige opretter eller beholder konti. Ofcom får ansvaret for at føre tilsyn med, om virksomhederne overholder reglerne .

Storbritannien sammenlignet med Australien

Den britiske regering har sagt, at den vil »bruge den samme model for et forbud mod sociale medier som Australien« .

Australiens Online Safety Amendment (Social Media Minimum Age) Act 2024 trådte i kraft den 10. december 2025. Loven har ført til, at millioner af konti tilhørende under 16-årige er blevet deaktiveret på platforme som Facebook, Instagram, TikTok og Snapchat .

Teknologivirksomheder i Australien kan få bøder på op til 50 millioner australske dollar – cirka 25,7 millioner pund – hvis de ikke tager rimelige skridt for at blokere mindreårige .

Den vigtigste forskel er, at Storbritannien vil supplere selve forbuddet med yderligere regler for ældre teenagere. Regeringen vil blandt andet begrænse livestreaming og muligheden for, at fremmede kan kontakte børn på andre onlinetjenester for personer under 18 år. Romantiske eller seksuelle AI-chatbots skal også være forbudt for denne aldersgruppe .

De britiske regler bygger oven på landets eksisterende Online Safety Act, som allerede pålægger digitale tjenester at beskytte børn mod skadeligt indhold .

En lang vej gennem parlamentet

Beslutningen kom efter et års politisk tovtrækkeri mellem Underhuset og Overhuset:

• Januar 2026: Overhuset stemte 261 mod 150 for at føje et forbud mod sociale medier for under 16-årige til lovforslaget Children’s Wellbeing and Schools Bill .
• Marts 2026: Underhuset afviste ændringen med 307 stemmer mod 173. Samtidig lancerede regeringen en tre måneder lang national høring med titlen »Growing up in the online world« .
• Marts–maj 2026: Høringen modtog 81.283 svar, herunder 42.410 fra forældre og 13.890 fra unge .
• Høringens resultat: Ni ud af ti forældre støttede et forbud mod sociale medier for under 16-årige. To tredjedele af de unge mente, at under 16-årige ikke bør have adgang til mindst nogle sociale medieplatforme .
• Slutningen af marts 2026: Overhuset stemte igen for et forbud, denne gang med 266 stemmer mod 141 .
• April 2026: Underhuset afviste forslaget for anden gang med 256 stemmer mod 150. Ministrene lovede dog at indføre »en eller anden form for« alders- eller funktionsbegrænsninger .
• Juni 2026: Starmer satte en stopper for den politiske fastlåsning og bekræftede, at regeringen ville gennemføre et fuldt forbud. Han sagde, at det var på tide at »give børn deres barndom tilbage« .

Hvorfor møder planen kritik?

Modstanderne af forbuddet tæller børnerettighedsorganisationer, digitale frihedsgrupper, forskere og de berørte teknologivirksomheder.

Amnesty: »Den rigtige diagnose, men den forkerte behandling«

Amnesty International UK’s administrerende direktør, Kerry Moscogiuri, beskrev forbuddet som »den rigtige diagnose, men den forkerte behandling«. Organisationen advarer om, at et generelt forbud kan få børn til at bruge internettet i det skjulte, afskære dem fra vigtige støttenetværk og ikke løse de grundlæggende årsager til skaderne .

Amnesty mener, at problemet ikke først og fremmest er, at børn befinder sig på sociale medier. Problemet er ifølge organisationen platformenes udnyttende forretningsmodeller og algoritmiske design, som belønner langvarig og intensiv brug .

Andre kritikere

• Nicola Killean, børneombud i Skotland, siger, at der er »utilstrækkelig dokumentation« for, at et forbud vil gøre børn mere sikre. Hun frygter, at unge i stedet kan søge mod mindre regulerede eller farligere dele af internettet .
• Big Brother Watch har i et parlamentarisk notat skrevet, at forslaget kan »mislykkes med at beskytte børn« og få alvorlige, utilsigtede konsekvenser for alle internetbrugeres privatliv .
• En koalition af 42 børneorganisationer og eksperter har fremhævet, at dokumentationen for, at forbud forbedrer unges mentale sundhed, fortsat er begrænset . Cambridge-forskeren Amy Orben vurderer, at man ikke bør forvente markante forbedringer af trivsel eller mental sundhed på kort sigt som følge af et forbud alene .
• Open Rights Group advarer om, at håndhævelsen kan kræve et omfattende system til aldersverificering. Det kan ifølge organisationen medføre alvorlige risici for privatliv, databeskyttelse og ytringsfrihed .

Også Meta, TikTok, Snap og YouTube har kritiseret planen. Virksomhederne siger, at et generelt forbud er uforholdsmæssigt, at de allerede investerer i alderssvarende beskyttelse, og at reglerne kan skubbe unge over på mindre sikre tjenester .

Hvad sker der nu?

Selve den politiske beslutning er truffet, men den praktiske del er endnu ikke på plads. Regeringen skal færdiggøre reglerne inden udgangen af 2026, hvorefter Ofcom skal fastlægge, hvordan platformenes alderskontrol skal vurderes og håndhæves.

Det afgørende spørgsmål bliver, om forbuddet reelt gør børn sikrere – eller blot flytter deres aktivitet til andre, mindre regulerede tjenester. Samtidig vil privatlivsforkæmpere følge nøje med i, hvor omfattende alderskontrollen bliver, og hvilke oplysninger både børn og voksne skal afgive for at få adgang til internettet.