USA og Iran indgår aftale efter 107 dages krig – men striden om Hormuz-gebyrer ulmer

Præsident Donald Trump har samtidig skrevet på Truth Social, at USA vil afslutte sin søblokade af iranske havne. Han har fremstillet aftalen som en klar sejr for retten til fri sejlads . Amerikanske medieomtaler beskriver ligeledes aftalen som et krav om uhindret skibsfart uden transitgebyrer .

Iran: Gebyrer for maritime tjenester

Teheran giver en anden version. Iran hævder, at den endelige aftale anerkender Irans og Omans fælles myndighed over maritime tjenester i Hormuzstrædet. Det kan ifølge iranske meldinger åbne for indtægter fra kommercielle skibe efter en friperiode på 60 dage .

Irans udenrigsministerium skelner mellem en egentlig transitafgift og betaling for tjenester. Regeringen siger, at der ikke er tale om en "told" for at få lov til at passere, men om gebyrer for blandt andet lodsning, sikkerhed og trafikstyring gennem en ny transitmyndighed for Hormuz .

Irans ambassadør i Moskva har udtrykt det mere direkte. Han sagde, at strædet vil være åbent, men på "nye betingelser", som skal fastsættes af iranske og omanske myndigheder – herunder en transitafgift . Iranske statsmedier har desuden rapporteret, at et udkast på 14 punkter indeholder bestemmelser om at afslutte USA's blokade og fastlægge ordninger for strædet .

Det, der stadig ikke er afklaret

• USA siger, at aftalen sikrer gratis passage.
• Iran siger, at aftalen anerkender iransk-omansk myndighed til at opkræve servicegebyrer efter 60 dage.
• Der er endnu ikke offentliggjort en uafhængigt verificeret tekst af aftalememorandummet, som kan afgøre, hvilken fortolkning der er korrekt.

Den planlagte underskrivelse 19. juni kan derfor blive afgørende for, hvordan formuleringerne om skibstrafikken faktisk skal forstås .

Europa hilser aftalen velkommen – men vil styrke sin egen rolle

Europæiske ledere har overordnet taget positivt imod aftalen. Samtidig har de lagt vægt på, at sikker passage gennem Hormuzstrædet kræver en konkret europæisk indsats og ikke kun politiske løfter fra Washington og Teheran.

• António Costa, formand for Det Europæiske Råd, sagde, at han så frem til en afslutning på den kostbare krig og til, at den frie sejlads gennem Hormuzstrædet blev genoprettet .
• EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, beskrev våbenhvilen som en tiltrængt nedtrapning af konflikten .
• Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, signalerede, at Europa er klar til at bidrage til en varig fred og hjælpe med at genåbne strædet .
• EU's udenrigspolitiske chef understregede, at sikker passage efter krigen vil kræve flere europæiske flådefartøjer og en udvidelse af EU's eksisterende maritime operation, EMASoH .

Storbritannien og Frankrig var i maj værter for et internationalt topmøde om en "uafhængig og strengt defensiv multinational" flådemission i strædet. Det tyder på, at de europæiske lande forsøger at opbygge deres egen sikkerhedsstruktur for området i stedet for udelukkende at stole på USA-Iran-aftalen .

Rederierne holder igen

Skibsfarten har reageret med forsigtig optimisme, men der er ingen udsigt til, at trafikken vender tilbage fra den ene dag til den anden.

Rederier i Asien og Europa siger, at sejladsen først kan genoptages, når sikkerheden på vandet er dokumenteret i praksis . Tilliden skal med andre ord genopbygges, før selskaber, forsikringsselskaber og råvarehandlere er villige til at løbe risikoen.

Minerydning med traditionelle minestrygere og undervandsdroner kan tage 40-50 dage, før branchen vurderer, at det er forsvarligt at genoptage normal trafik . En større containertransportør har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er ændringer i selskabets operationer i regionen .

Branchen har budt det diplomatiske gennembrud velkommen, men peger på tre forudsætninger for en egentlig genåbning: praktiske sikkerhedsgarantier, tilstrækkelig forsikringsdækning og gennemført minerydning .

Aftalen er kun første etape

Institute for the Study of War beskriver aftalen som todelt. Første fase skal standse kampene på alle fronter, genoptage skibstrafikken gennem Hormuzstrædet og give Iran økonomiske fordele. Det omfatter blandt andet genopbygningsmidler, lempelser af sanktioner, frigivelse af indefrosne aktiver og en afslutning på den amerikanske blokade .

Anden fase skal tage fat på begrænsninger af Irans atomprogram – et spørgsmål, som bevidst er udskudt . Netop atomprogrammet er fortsat den mest konfliktfyldte uafklarede del af forhandlingerne. Amerikanske medier har rapporteret, at begrænsninger var med i et udkast, mens iranske medier hævder, at atomforhandlingerne først skal foregå separat, efter at memorandummet er underskrevet .

Analytikere ser også en mulig bevidst tvetydighed i gebyrspørgsmålet. Ved at kalde betalingerne for "servicegebyrer" kan Iran hævde, at landet ikke bryder et løfte om ingen transitafgifter, samtidig med at der skabes en ny indtægtskilde. Det kan blive et alvorligt stridspunkt, når skibstrafikken begynder igen .

Konklusion

Rammeaftalen kan afslutte de aktive kampe og genåbne Hormuzstrædet på papiret. Men den vigtigste detalje er stadig uklar: USA taler om fri passage uden afgifter, mens Iran siger, at der efter 60 dage kan opkræves betaling for maritime tjenester.

Europa støtter aftalen, men forbereder samtidig en større maritim rolle. Rederierne venter på, at sikkerheden bliver fysisk dokumenteret, og at minerne er fjernet – en proces, der kan tage op mod 40-50 dage. På længere sigt er det især de udskudte forhandlinger om Irans atomprogram, der kan afgøre, om aftalen bliver et varigt fredsgrundlag eller blot en midlertidig pause.