Derfor sælger de store investorer ud af japanske statsobligationer – før en historisk rentestigning

Hvorfor køber Iyogin Holdings op (og hvad signalerer det)?

• Iyogin Holdings, den regionale bank i Japan med den bedste obligationshandelshistorik på det seneste, begyndte i april at teste markedet med små opkøb af superlange JGB'er – dets første investeringskøb af JGB'er i et årti . Siden 2016 havde banken udelukkende købt korte skatkammerbeviser til sikkerhedsstillelse, idet man dengang erklærede, at der "ingen måde var at investere" i JGB'er på .
• Begrundelsen fra CEO Kenji Miyoshi: Han regner med, at BOJ's ledende rente når omkring 1,5% ved udgangen af 2027 . Med de nuværende lange renter (30-årig omkring 3,44%) ser han en reel positiv carry, når renteforhøjelsescyklussen topper. Dette er et væddemål på, at rentecyklussen stabiliseres, ikke et væddemål imod yderligere rentestigninger på kort sigt.
• Købsstørrelsen er lille og forsigtig. Den øverste direktør Naoaki Fujita har udtalt, at banken ikke fuldt ud genindtager renterisiko – man tester blot vandet . Dette er ikke et dristigt, bullish signal, men en taktisk genindtræden efter ti års fravær.

Hvad afslører divergensen om usikkerheden i normaliseringen?

• Udenlandsk frustration over BOJ's tempo bunder i, at kerneinflationen ligger på 2,8%, og BNP i 1. kvartal var robust , men BOJ har blot hævet renten i små skridt fra næsten nul. Globale investorer, der forventede en hurtigere normalisering, er blevet taget på sengen af rentespringet i den lange ende.
• Markedet indpriser en bane mod ~1,5% (Iyogins CEO bruger 1,5% som terminalrenten ), men der er stor uenighed om, hvorvidt BOJ kan fastholde den kurs givet Japans enorme offentlige gæld og det politiske pres fra premierminister Takaichis finanspolitiske udgiftsplaner .
• Konklusionen: Udsalget og Iyogins opkøb er to sider af samme sag – dyb usikkerhed om, hvor Japans normalisering ender. Udenlandske forvaltere reducerer konveksitetsrisiko i den lange ende; indenlandske banker med indlånsfinansiering og intet behov for valutaafdækning træder forsigtigt ind ved renteniveauer, de ikke har set i en generation. Ingen af lejrene foretager et selvsikkert, retningsbestemt væddemål.