De iranske spillere har dog fået deres visa og er ankommet til Mexico, hvor de forbereder sig til turneringen, men må undvære en stor del af deres vante støtteapparat bag kulisserne .
Iran har reageret med hårde anklager og kalder USA's ageren for "hævngerrig opførsel" og "diskriminerende behandling". Fra iransk side lyder det, at afslagene målrettet rammer den administrative og tekniske stab, som er uundværlig for ethvert landshold . Den iranske ambassade i Tyrkiet spidsformulerede kritikken på det sociale medie X ved at spørge, hvorfor USA pralede med at have udstedt visa til spillerne, men fortiede, at en "stor del" af støttestaben var blevet nægtet adgang
.
USA's udsending, Tom Barrack, havde ellers meldt ud, at visa var blevet bevilget, men det iranske modsvar satte fokus på de mange afslag . Konflikten udspiller sig på et i forvejen iskoldt diplomatisk bagtæppe præget af sanktioner, militærspændinger og amerikanske luftangreb mod iransk-støttede mål. Flere iagttagere understreger, at visumstriden ikke kan adskilles fra denne bredere politiske konfrontation
.
Andrew Giuliani, leder af Det Hvide Hus' taskforce for VM, har offentligt forsvaret afslagene med henvisning til sikkerheds- og baggrundstjek .
Sideløbende med Iran-striden har en anden sag vakt international opsigt. Den somaliske topdommer Omar Artan (34) blev nægtet indrejse ved ankomsten til Miamis internationale lufthavn af de amerikanske told- og grænsemyndigheder (CBP), på trods af at han havde et gyldigt visum og et diplomatpas. Afvisningen skete med henvisning til ikke nærmere specificerede "sikkerhedsmæssige bekymringer" .
Artan, der i 2025 blev kåret som Afrikas bedste mandlige dommer, skulle have været den første somaliske dommer i VM-historien. Efter afvisningen blev han øjeblikkeligt fjernet fra turneringen af FIFA og fløj tilbage til Somalia, hvor han blev modtaget som en folkehelt . Også i dette tilfælde forsvarede Giuliani beslutningen og antydede, at Artan havde kontakter til aktører, der er fjendtligt stemt over for USA
.
Få dage før turneringsstart hævdede Irans fodboldforbund (FFIRI), at FIFA havde tilbagekaldt hele billetallokeringen til iranske fans til holdets tre gruppekampe i USA. Det drejer sig om kampene mod New Zealand i Los Angeles (15. juni), mod Belgien i Los Angeles (21. juni) og mod Egypten i Seattle (26. juni) .
Ifølge FFIRI havde tusindvis af iranske fans allerede booket rejser og hoteller i tillid til de officielt annoncerede billetsalgsprocesser. Forbundet kaldte beslutningen for et forsøg på "at sabotere tilstedeværelsen af iranske fans" ved turneringen . FIFA udtalte efterfølgende, at man arbejdede på at "maksimere mulighederne for, at iranske fans kan overvære kampene"
.
Den aktuelle krise kommer ikke ud af det blå. Allerede ved VM-lodtrækningen i Washington i december 2025 truede Iran med boykot, fordi man kun havde fået visum til 4 ud af 9 ansøgte delegationsmedlemmer. Daværende forbundspræsident Mehdi Taj var blandt dem, der fik afslag. Iran endte med at deltage, men episoden varslede den diplomatiske mudderkamp, der nu udspiller sig for fuld styrke .
Den samlede situation tegner et billede af en VM-slutrunde, hvor sport og storpolitik er uløseligt filtret ind i hinanden, og hvor de menneskelige konsekvenser for spillere, stabe og fans er til at tage og føle på.