Nyt blodprøvetest kan undersøge næsten 23.000 fostergener uden risikoen ved fostervandsprøve

Sådan fungerer NIFS

Under graviditeten passerer små stykker frit cirkulerende DNA fra fosteret over moderkagen og ud i den gravides blod. En blodprøve kan derfor indeholde både den gravides og fosterets DNA .

Ved hjælp af dyb sekventering og avancerede computerberegninger forsøger forskerne at skelne fosterets genetiske materiale fra den gravides. Metoden kan finde både genvarianter, som er nedarvet fra forældrene, og såkaldte de novo-mutationer – genetiske ændringer, der opstår spontant hos fosteret .

En vigtig praktisk fordel er, at der ikke er behov for en separat prøve fra faderen. Det kan gøre arbejdsgangen enklere og potentielt gøre metoden lettere at tilbyde .

Teknologien bygger videre på tidligere forskning. I en mindre gennemførlighedsundersøgelse med 51 graviditeter, offentliggjort i New England Journal of Medicine i 2023, viste forskerne, at hele fosterets exom – den del af genomet, der indeholder de protein-kodende gener – kunne undersøges ud fra en blodprøve fra den gravide alene . Et NIH-finansieret projekt har desuden rapporteret foreløbige resultater med 95,7 procents sensitivitet og 94 procents præcision på tværs af relevante graviditetsaldre .

Mere end de nuværende NIPT-undersøgelser

Den almindelige non-invasive prænatale test, NIPT, bruges allerede til at vurdere risikoen for blandt andet Downs syndrom (trisomi 21), Edwards syndrom (trisomi 18) og Pataus syndrom (trisomi 13). Men NIPT undersøger normalt ikke sygdomme, der skyldes ændringer i et enkelt gen.

Det efterlader et stort hul i screeningen. Mange sjældne arvelige tilstande kan have betydning for opfølgning under graviditeten, planlægningen af fødslen og den behandling, et barn kan få umiddelbart efter fødslen.

I valideringen kunne NIFS blandt andet identificere tilstande som Noonans syndrom, CHARGE-syndrom, Sticklers syndrom og achondroplasi – sygdomme, som de nuværende non-invasive tests typisk ikke kan finde . Whelan oplyste, at metoden dækker størstedelen af tilstandene på større paneler for fosteranomalier, herunder Genomics Englands panel med mere end 2.500 gener .

En diagnose før fødslen kan i nogle tilfælde give sundhedspersonalet mulighed for at inddrage relevante specialister, vælge det bedst egnede fødested og forberede behandling kort efter fødslen. Det betyder dog ikke, at et positivt screeningsresultat i sig selv er en endelig diagnose.

Lovende allerede fra uge 10

Ifølge de foreløbige resultater bevarer NIFS en høj nøjagtighed allerede fra graviditetsuge 10 . Det ligger tidsmæssigt tæt på den periode, hvor mange gravide får den første trimesterscreening og ultralydsundersøgelse.

Metoden kunne desuden fungere ved en fosterfraktion – altså andelen af fosterets DNA i det samlede frit cirkulerende DNA i blodet – på helt ned til 3 procent . En lav fosterfraktion kan give utilstrækkelige eller uafklarede resultater ved nogle eksisterende NIPT-undersøgelser.

Kan mindske behovet for invasive prøver

Fostervandsprøve og moderkageprøve (CVS) kræver, at en nål føres ind for at hente materiale fra graviditeten. De bruges til diagnostiske undersøgelser, men er forbundet med en proceduremæssig risiko for spontan abort. De angivne risici varierer blandt andet efter metode, klinikkens erfaring og opgørelsesgrundlaget; kilder angiver niveauer fra omkring 0,1 til 1 procent .

NIFS kræver derimod kun en almindelig blodprøve og indebærer derfor ikke den samme proceduremæssige risiko for graviditeten. NIH-projektet vurderer også, at færre invasive undersøgelser potentielt kan sænke de samlede udgifter inden for fostermedicin, blandt andet fordi komplikationer ved invasive prøver kan medføre yderligere behandling .

Der er dog endnu ikke offentliggjort en endelig pris for en kommerciel NIFS-test, og de økonomiske fordele er derfor fortsat et forventet potentiale – ikke en dokumenteret besparelse i den almindelige kliniske praksis.

Ikke klar til rutinebrug endnu

Trods de stærke foreløbige tal er NIFS stadig på forskningsstadiet. Christopher Whelan har understreget, at metoden endnu ikke er klar til rutinemæssig klinisk brug, og der er ikke fastlagt nogen tidsplan for, hvornår den eventuelt bliver kommercielt tilgængelig .

Forskerne skal blandt andet optimere sekventeringen og de beregningsmæssige analyser, så både pris og svartid kan bringes ned . Der er også behov for større, fremadrettede studier med mere forskellige deltagergrupper. De skal vise, om nøjagtigheden holder på tværs af genetisk baggrund, fosterfraktioner og forskellige kliniske situationer .

Det langsigtede mål er en skalerbar test, som kan bruges efter et unormalt ultralydsfund eller som en bred førstelinjescreening. Indtil videre er NIFS derfor bedst forstået som en lovende forskningsmetode – ikke som en test, gravide kan bestille som erstatning for de undersøgelser, der allerede tilbydes.