Dybe sprækker i Eurogruppen: EU's energi-“frihedsbrev” splitter nord og syd

Helt konkret betyder det:

• Lande kan bruge op til 0,3 % af BNP om året – eller maksimalt 0,6 % over den samlede periode fra 2026 til 2028 – på projekter som solceller, varmepumper og elektrisk mobilitet, uden at det påvirker EU's vurdering af deres offentlige finanser .
• Det samlede loft på fleksibilitet forbliver på 1,5 % af BNP. Energiudgifterne skal altså tages fra den samme “kasse” som forsvarsudgifterne .

Portugal er første “first mover”

Allerede den 6. juni anbefalede EU-Kommissionen, at Portugal fik lov til at aktivere den nye brede undtagelsesklausul. Portugal har samtidig anmodet om lån for 5,8 milliarder euro (cirka 44 milliarder danske kroner) fra EU's SAFE-facilitet til forsvarsindkøb .

Portugals sag fungerer dermed som den testballon, der har blotlagt den dybe uenighed mellem medlemslandene. Nogle ser det som en nødvendig håndsrækning i en krisetid, mens andre ser det som begyndelsen på enden for fælles budgetdisciplin.

EU's vagthund slår alarm

Den 10. juni, dagen før Eurogruppe-mødet, udsendte Det Europæiske Finanspolitiske Råd (EFB) – EU's uafhængige finanspolitiske vagthund – en usædvanlig skarp kritik af planen . Rådets formand, Pieter Hasekamp, udtalte:

“Energichokket er virkeligt, men det kræver omstilling, ikke stimulus.”

Rådet advarer specifikt mod risikoen for at gentage fejltagelserne fra pandemi-årene, hvor omfattende statsstøtte drev gælden i vejret uden at føre til strukturelle reformer . Ifølge EFB risikerer man at normalisere en permanent lempelse af budgetreglerne og underminere troværdigheden af det nye, strammere rammeværk .

Et bagtæppe af økonomisk stormvejr

Striden i Eurogruppen udspiller sig på et dramatisk geopolitisk og økonomisk bagtæppe:

• IMF sænkede vækstforventningerne til eurozonen for 2026 til blot 0,9 %, samtidig med at inflationen anslås til 2,8 % .
• Krisen i Hormuzstrædet, som følge af Iran-konflikten, har forstyrret globale energiforsyninger og sendt priserne i vejret . Det er den direkte anledning til Kommissionens forslag.
• ECB hæver renten for at tøjle inflationen, hvilket skaber en klassisk spænding mellem lempelig finanspolitik og stram pengepolitik.
• Et presserende EU-topmøde om det flerårige budget (den såkaldte MFF) finder sted den 18.-19. juni 2026, hvilket øger presset for at finde en løsning på den fastlåste situation .

Stridens kerne: Nord mod syd

Uenigheden trækker de velkendte fronter op i europæisk politik. På den ene side står de “sparsommelige” lande som Holland og en række nordeuropæiske lande, der insisterer på budgetdisciplin. På den anden side presses der på fra bl.a. Italien for mere fleksibilitet, anført af premierminister Giorgia Meloni, som personligt har lobbyet for sagen i Bruxelles .

Resultatet af Eurogruppe-mødet understreger, at vejen mod en fælles europæisk løsning på energikrisen er brolagt med lige dele nødvendighed og dyb mistillid.