Det, der gør de indirekte gasser særligt snedige, er deres kemi med atmosfærens egen “vaskemaskine”, hydroxyl-radikalet (OH). Når CO og NMVOC udledes, reagerer de med OH og mindsker dets koncentration i luften. Det betyder, at metan – som ellers ville være blevet nedbrudt af OH – lever længere og dermed opvarmer mere. Samtidig indgår NOₓ og NMVOC i dannelsen af troposfærisk ozon, når sollyset rammer .
Hvor stor en bid af den globale opvarmning stammer så fra denne skjulte kemi? Det understreges i et nyt studie, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science. Forskerne bag konkluderer, at de indirekte drivhusgasser tilsammen er ansvarlige for cirka 15 % af den nuværende menneskeskabte opvarmning – omregnet til omkring 0,3 °C af den globale temperaturstigning .
Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at denne form for kemisk klimaeffekt er mere usikker end den direkte effekt fra CO₂. Beregningerne bygger på komplekse atmosfæremodeller, og videnskaben er fortsat under udvikling .
Når du hører politikere tale om “drivhusgasreduktioner”, tænker de stort set altid på de gasser, der er listet i internationale klimaaftaler. Kyoto-protokollen fra 1997 fokuserede på seks direkte drivhusgasser: CO₂, metan, lattergas og tre grupper af fluorholdige gasser . Paris-aftalen fra 2015 bygger videre på denne ramme, og landenes nationale klimamål (NDC’er) er i vid udstrækning centreret om CO₂ og metan.
De indirekte gasser – CO, NOₓ, NMVOC og molekylært brint – er ikke omfattet af nogen bindende reduktionsforpligtelser i disse aftaler. Ifølge den nye Science-undersøgelse skyldes dette fravær blandt andet, at den opvarmende effekt historisk set har været dårligt forstået. De komplicerede kemiske reaktioner og de store regionale forskelle i gassernes effekter har gjort dem svære at regulere globalt .
Selvom usikkerheden er større end for CO₂, er der ifølge forskningen gode argumenter for at sætte ind:
Løsningerne ligger lige for, og mange af teknologierne findes allerede:
Det handler altså ikke om at vælge mellem CO₂-reduktioner og kontrol med indirekte gasser. Det handler om at erkende, at termometeret stiger hurtigere, end CO₂ alene kan forklare, og at en bredere indsats kan købe os dyrebar tid, mens den grønne omstilling rulles ud globalt.
Comments
0 comments