Konsekvenserne går fra dyrere benzin, elektricitet og transport til svagere vækst, højere inflation, større fattigdomsrisiko og mindre finanspolitisk råderum.

Hvad siger de internationale institutioner?

Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB)

ADB vurderede i marts, at en forstyrrelse på omkring én måned kun ville give udviklingsøkonomierne i Asien et moderat og midlertidigt væksttab . Banken advarede samtidig om, at en længerevarende lukning ville kunne udløse kraftigt stigende energipriser og handelsforstyrrelser .

Der forelå ikke en ny, kvantificeret ADB-prognose for det længerevarende scenarie i det senest tilgængelige materiale.

Den Internationale Valutafond (IMF)

IMF's referencescenarie fra april forudsætter en kortvarig konflikt og en stigning på 19 procent i energipriserne i 2026. Selv under dette relativt begrænsede scenarie ventes den globale vækst kun at blive 3,1 procent, mens den samlede inflation ventes at nå 4,4 procent . Det vil være et markant brud med de seneste års faldende inflation.

En længere lukning af Hormuzstrædet kan ifølge IMF udvikle sig til en "stor energikrise" med et betydeligt større væksttab og højere inflation . Lukningen har afskåret adgangen til omkring 20 procent af verdens olie- og LNG-forsyninger, mens angreb og forebyggende produktionsstop har reduceret olie- og gasproduktionen med anslået 13 millioner tønder om dagen .

I regionen Mellemøsten, Nordafrika og Pakistan – ofte forkortet MENAP – ventes væksten selv i referencescenariet at falde til kun 1,4 procent i 2026 .

Fitch Ratings

Fitch nedjusterede i juni sin prognose for den globale vækst i 2026 til 2,4 procent, 0,2 procentpoint lavere end tidligere. Kreditvurderingsbureauet henviste direkte til oliechokket fra konflikten mellem USA og Iran samt lukningen af Hormuzstrædet .

Fitch hævede samtidig sine kortsigtede antagelser for Brent-prisen. Bureauet har understreget, at yderligere nedjusteringer kan blive nødvendige, hvis forsyningschokket varer længere end kortvarigt .

Det Internationale Energiagentur (IEA)

IEA har beskrevet lukningen som den "største forstyrrelse nogensinde" af olieforsyningen . Den globale olieforsyning faldt alene med 10,1 millioner tønder om dagen i marts . Agenturet har desuden kaldt strædets lammelse den "største trussel mod den globale energisikkerhed i historien" .

IEA forventer, at den globale olieproduktion i gennemsnit falder med omkring 1,5 millioner tønder om dagen i 2026 sammenlignet med 2025. Det svarer til et udsving på omkring 2,6 millioner tønder om dagen i forhold til agenturets prognose fra marts før krigen .

OECD

OECD's økonomiske udsigt fra juni forudser en global vækst på 2,8 procent i 2026 mod tidligere 3,4 procent. Prognosen bygger på en antagelse om, at energipriserne begynder at falde igen omkring midten af året .

Hvis skader på skibsfart og energiinfrastruktur fortsætter, vil væksten ifølge OECD blive endnu svagere, og flere økonomier kan nærme sig recession.

Wood Mackenzie

I et alvorligt worst-case-scenarie vurderer Wood Mackenzie, at den globale BNP-vækst kan falde til under 2 procent i 2026. Det kan efterlade varige økonomiske skader sammenlignet med niveauet før krigen .

I samme scenarie kan Brent-olie nærme sig 200 dollar pr. tønde ved udgangen af 2026, selv om den globale olieefterspørgsel falder med 6 millioner tønder om dagen i andet halvår .

Allianz Research

Allianz Research vurderer, at en lukning på under to måneder kan løfte den gennemsnitlige inflation i vækstmarkeder med 0,8-1,0 procentpoint. For vækstmarkeder uden Kina kan væksten samtidig blive reduceret med mindst 0,5 procentpoint .

Hvis lukningen varer mere end tre måneder, vil flere lande med samtidige underskud på statsbudgettet, betalingsbalancen og energibalancen være i høj risiko for recession .

Hvad betyder det for de enkelte lande?

Filippinerne: Den største olieafhængighed

Filippinerne henter 96 procent af sin olie fra Den Persiske Golf – den højeste andel blandt de fire lande, der gennemgås her . Det gør landet ekstremt sårbart over for både forsyningsproblemer og prisstigninger.

Brændstofmangel og højere priser har allerede bredt sig til transport, skibsfart og fødevarer . Det presser husholdningernes købekraft og øger risikoen for en kombination af lavere vækst og højere inflation.

Der forelå ikke en særskilt, kvantificeret ADB-, IMF- eller Fitch-prognose for Filippinerne i det tilgængelige materiale. Landets store afhængighed af Golf-olien betyder dog, at risikoen vurderes som højere end det regionale gennemsnit.

Japan: Stigende energiimport og pres på yen og handelsbalance

Japan er en stor importør af råolie fra Golfregionen. En lukning af strædet øger landets allerede høje regning for energiimport, forværrer handelsbalancen og kan lægge pres på den japanske yen.

Der var ikke offentliggjort en ny, særskilt vækst- eller inflationsprognose for Japan i de anvendte kilder. Landets næsten totale afhængighed af importeret energi fra Mellemøsten gør det dog meget udsat. Oliechokket kan slå igennem på elpriser, produktion, transport og virksomhedernes omkostninger.

Thailand: Dyrere brændstof rammer hverdagsøkonomien

Thailand henter omkring 74 procent af sin olie fra Den Persiske Golf . Der er opstået brændstofmangel og rationering, mens højere energiudgifter slår igennem på flyrejser, skibsfart, kørselstjenester som Grab og fødevarepriser .

ICIS rapporterede i april, at faldende asiatiske valutaer over for den amerikanske dollar kombineret med oliepriser over 100 dollar rammer ellers robuste sydøstasiatiske økonomier hårdt – herunder Thailand .

Der forelå ingen særskilt ADB-, IMF- eller Fitch-nedjustering af Thailands BNP-prognose i kilderne. Landet er dog blandt de mest eksponerede økonomier i Sydøstasien.

Indien: Lavere vækst og højere inflation

Fitch sænkede den 9. juni prognosen for Indiens BNP-vækst i finansåret 2026/27 til 6,4 procent fra 6,7 procent og henviste direkte til krigen mellem USA og Iran .

Allerede i marts vurderede Fitch, at dyrere olie ville bremse den indiske økonomi i første halvdel af finansåret 2026/27. Bureauet forventede desuden, at inflationen gradvist ville stige til 4,5 procent i december 2026 .

Omkring 60 procent af Indiens råolieimport kommer fra Golfregionen. Højere oliepriser kan derfor udvide underskuddet på betalingsbalancen og øge den importerede inflation. Samtidig kan regeringen blive nødt til at afbøde prisstigninger gennem brændstofsubsidier eller lavere afgifter, hvilket vil belaste de offentlige finanser.

De største tværgående risici

Inflation og leveomkostninger

En lukning på to måneder kan ifølge Allianz løfte inflationen i vækstmarkeder med 0,8-1,0 procentpoint . IMF's globale inflationsprognose på 4,4 procent i 2026 gælder allerede et referencescenarie med en relativt kortvarig konflikt . En længere lukning vil derfor kunne give et betydeligt større prispres.

Olie er ikke kun et spørgsmål om benzin. Dyrere brændstof øger også omkostningerne til elektricitet, transport, gødning, produktion og fødevarer.

Fattigdom

Lavindkomsthusholdninger bruger typisk en større del af deres indkomst på mad, transport og energi. Derfor rammer dyrere brændstof og fødevarer dem uforholdsmæssigt hårdt. IMF har advaret om, at udviklingslandene vil mærke konsekvenserne uforholdsmæssigt meget .

Pres på statsbudgetterne

Olieimporterende regeringer kan forsøge at holde priserne nede gennem subsidier, afgiftslettelser eller direkte støtte til husholdninger og virksomheder. Det kan dæmpe chokket på kort sigt, men samtidig udvide budgetunderskuddene – netop når lavere vækst reducerer skatteindtægterne.

Svagere valutaer

Når asiatiske valutaer falder over for den amerikanske dollar, bliver olieimporten endnu dyrere i lokal valuta. Det forstærker den importerede inflation og kan tvinge centralbankerne til at fastholde højere renter, selv om økonomien samtidig bremser .

Risiko for recession

Wood Mackenzie vurderer, at den globale vækst kan falde under 2 procent, hvis lukningen fortsætter . OECD peger også på et væsentligt værre udfald, hvis problemerne med energi og skibsfart varer ved. I et sådant scenarie kan flere lande bevæge sig ind i recession eller tæt på recession.

Den afgørende usikkerhed

Situationen udvikler sig hurtigt. De fleste af institutionernes prognoser forudsætter, at konflikten bliver løst, og at energiforsyningen normaliseres omkring midten af 2026. Hvis Hormuzstrædet forbliver lukket ind i anden halvdel af året, vil vækstprognoserne efter al sandsynlighed blive nedjusteret markant, mens inflationen og presset på de offentlige finanser vil stige yderligere.

Konsekvenserne går fra dyrere benzin, elektricitet og transport til svagere vækst, højere inflation, større fattigdomsrisiko og mindre finanspolitisk råderum.

Hvad siger de internationale institutioner?

Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB)

ADB vurderede i marts, at en forstyrrelse på omkring én måned kun ville give udviklingsøkonomierne i Asien et moderat og midlertidigt væksttab . Banken advarede samtidig om, at en længerevarende lukning ville kunne udløse kraftigt stigende energipriser og handelsforstyrrelser .

Der forelå ikke en ny, kvantificeret ADB-prognose for det længerevarende scenarie i det senest tilgængelige materiale.

Den Internationale Valutafond (IMF)

IMF's referencescenarie fra april forudsætter en kortvarig konflikt og en stigning på 19 procent i energipriserne i 2026. Selv under dette relativt begrænsede scenarie ventes den globale vækst kun at blive 3,1 procent, mens den samlede inflation ventes at nå 4,4 procent . Det vil være et markant brud med de seneste års faldende inflation.

En længere lukning af Hormuzstrædet kan ifølge IMF udvikle sig til en "stor energikrise" med et betydeligt større væksttab og højere inflation . Lukningen har afskåret adgangen til omkring 20 procent af verdens olie- og LNG-forsyninger, mens angreb og forebyggende produktionsstop har reduceret olie- og gasproduktionen med anslået 13 millioner tønder om dagen .

I regionen Mellemøsten, Nordafrika og Pakistan – ofte forkortet MENAP – ventes væksten selv i referencescenariet at falde til kun 1,4 procent i 2026 .

Fitch Ratings

Fitch nedjusterede i juni sin prognose for den globale vækst i 2026 til 2,4 procent, 0,2 procentpoint lavere end tidligere. Kreditvurderingsbureauet henviste direkte til oliechokket fra konflikten mellem USA og Iran samt lukningen af Hormuzstrædet .

Fitch hævede samtidig sine kortsigtede antagelser for Brent-prisen. Bureauet har understreget, at yderligere nedjusteringer kan blive nødvendige, hvis forsyningschokket varer længere end kortvarigt .

Det Internationale Energiagentur (IEA)

IEA har beskrevet lukningen som den "største forstyrrelse nogensinde" af olieforsyningen . Den globale olieforsyning faldt alene med 10,1 millioner tønder om dagen i marts . Agenturet har desuden kaldt strædets lammelse den "største trussel mod den globale energisikkerhed i historien" .

IEA forventer, at den globale olieproduktion i gennemsnit falder med omkring 1,5 millioner tønder om dagen i 2026 sammenlignet med 2025. Det svarer til et udsving på omkring 2,6 millioner tønder om dagen i forhold til agenturets prognose fra marts før krigen .

OECD

OECD's økonomiske udsigt fra juni forudser en global vækst på 2,8 procent i 2026 mod tidligere 3,4 procent. Prognosen bygger på en antagelse om, at energipriserne begynder at falde igen omkring midten af året .

Hvis skader på skibsfart og energiinfrastruktur fortsætter, vil væksten ifølge OECD blive endnu svagere, og flere økonomier kan nærme sig recession.

Wood Mackenzie

I et alvorligt worst-case-scenarie vurderer Wood Mackenzie, at den globale BNP-vækst kan falde til under 2 procent i 2026. Det kan efterlade varige økonomiske skader sammenlignet med niveauet før krigen .

I samme scenarie kan Brent-olie nærme sig 200 dollar pr. tønde ved udgangen af 2026, selv om den globale olieefterspørgsel falder med 6 millioner tønder om dagen i andet halvår .

Allianz Research

Allianz Research vurderer, at en lukning på under to måneder kan løfte den gennemsnitlige inflation i vækstmarkeder med 0,8-1,0 procentpoint. For vækstmarkeder uden Kina kan væksten samtidig blive reduceret med mindst 0,5 procentpoint .

Hvis lukningen varer mere end tre måneder, vil flere lande med samtidige underskud på statsbudgettet, betalingsbalancen og energibalancen være i høj risiko for recession .

Hvad betyder det for de enkelte lande?

Filippinerne: Den største olieafhængighed

Filippinerne henter 96 procent af sin olie fra Den Persiske Golf – den højeste andel blandt de fire lande, der gennemgås her . Det gør landet ekstremt sårbart over for både forsyningsproblemer og prisstigninger.

Brændstofmangel og højere priser har allerede bredt sig til transport, skibsfart og fødevarer . Det presser husholdningernes købekraft og øger risikoen for en kombination af lavere vækst og højere inflation.

Der forelå ikke en særskilt, kvantificeret ADB-, IMF- eller Fitch-prognose for Filippinerne i det tilgængelige materiale. Landets store afhængighed af Golf-olien betyder dog, at risikoen vurderes som højere end det regionale gennemsnit.

Japan: Stigende energiimport og pres på yen og handelsbalance

Japan er en stor importør af råolie fra Golfregionen. En lukning af strædet øger landets allerede høje regning for energiimport, forværrer handelsbalancen og kan lægge pres på den japanske yen.

Der var ikke offentliggjort en ny, særskilt vækst- eller inflationsprognose for Japan i de anvendte kilder. Landets næsten totale afhængighed af importeret energi fra Mellemøsten gør det dog meget udsat. Oliechokket kan slå igennem på elpriser, produktion, transport og virksomhedernes omkostninger.

Thailand: Dyrere brændstof rammer hverdagsøkonomien

Thailand henter omkring 74 procent af sin olie fra Den Persiske Golf . Der er opstået brændstofmangel og rationering, mens højere energiudgifter slår igennem på flyrejser, skibsfart, kørselstjenester som Grab og fødevarepriser .

ICIS rapporterede i april, at faldende asiatiske valutaer over for den amerikanske dollar kombineret med oliepriser over 100 dollar rammer ellers robuste sydøstasiatiske økonomier hårdt – herunder Thailand .

Der forelå ingen særskilt ADB-, IMF- eller Fitch-nedjustering af Thailands BNP-prognose i kilderne. Landet er dog blandt de mest eksponerede økonomier i Sydøstasien.

Indien: Lavere vækst og højere inflation

Fitch sænkede den 9. juni prognosen for Indiens BNP-vækst i finansåret 2026/27 til 6,4 procent fra 6,7 procent og henviste direkte til krigen mellem USA og Iran .

Allerede i marts vurderede Fitch, at dyrere olie ville bremse den indiske økonomi i første halvdel af finansåret 2026/27. Bureauet forventede desuden, at inflationen gradvist ville stige til 4,5 procent i december 2026 .

Omkring 60 procent af Indiens råolieimport kommer fra Golfregionen. Højere oliepriser kan derfor udvide underskuddet på betalingsbalancen og øge den importerede inflation. Samtidig kan regeringen blive nødt til at afbøde prisstigninger gennem brændstofsubsidier eller lavere afgifter, hvilket vil belaste de offentlige finanser.

De største tværgående risici

Inflation og leveomkostninger

En lukning på to måneder kan ifølge Allianz løfte inflationen i vækstmarkeder med 0,8-1,0 procentpoint . IMF's globale inflationsprognose på 4,4 procent i 2026 gælder allerede et referencescenarie med en relativt kortvarig konflikt . En længere lukning vil derfor kunne give et betydeligt større prispres.

Olie er ikke kun et spørgsmål om benzin. Dyrere brændstof øger også omkostningerne til elektricitet, transport, gødning, produktion og fødevarer.

Fattigdom

Lavindkomsthusholdninger bruger typisk en større del af deres indkomst på mad, transport og energi. Derfor rammer dyrere brændstof og fødevarer dem uforholdsmæssigt hårdt. IMF har advaret om, at udviklingslandene vil mærke konsekvenserne uforholdsmæssigt meget .

Pres på statsbudgetterne

Olieimporterende regeringer kan forsøge at holde priserne nede gennem subsidier, afgiftslettelser eller direkte støtte til husholdninger og virksomheder. Det kan dæmpe chokket på kort sigt, men samtidig udvide budgetunderskuddene – netop når lavere vækst reducerer skatteindtægterne.

Svagere valutaer

Når asiatiske valutaer falder over for den amerikanske dollar, bliver olieimporten endnu dyrere i lokal valuta. Det forstærker den importerede inflation og kan tvinge centralbankerne til at fastholde højere renter, selv om økonomien samtidig bremser .

Risiko for recession

Wood Mackenzie vurderer, at den globale vækst kan falde under 2 procent, hvis lukningen fortsætter . OECD peger også på et væsentligt værre udfald, hvis problemerne med energi og skibsfart varer ved. I et sådant scenarie kan flere lande bevæge sig ind i recession eller tæt på recession.

Den afgørende usikkerhed

Situationen udvikler sig hurtigt. De fleste af institutionernes prognoser forudsætter, at konflikten bliver løst, og at energiforsyningen normaliseres omkring midten af 2026. Hvis Hormuzstrædet forbliver lukket ind i anden halvdel af året, vil vækstprognoserne efter al sandsynlighed blive nedjusteret markant, mens inflationen og presset på de offentlige finanser vil stige yderligere.