Matematik afslører kunstforfalskninger: Ny teknik ser Van Goghs skjulte signatur i malingens landskab

Autentificering af kunst har længe beroet på en kombination af ekspertvurderinger, proveniensforskning og videnskabelige analyser. Nu har et forskerhold fra Université Polytechnique Hauts-de-France føjet et stærkt, nyt redskab til arsenalet: fraktal matematik. Deres banebrydende, ikke-invasive metode analyserer den mikroskopiske, tredimensionelle overfladestruktur af et maleri for at skelne en ægte Van Gogh fra en snedig efterligning. I test på otte malerier identificerede teknikken korrekt en kendt forfalskning, Plovmændene, og gav stærk støtte til ægtheden af Solnedgang ved Montmajour – et værk, der i årevis havde været genstand for debat .

Hvordan fraktalanalyse afslører kunstnerens hånd

Metoden ser hverken på farve eller komposition, men på selve malingens fysiske landskab. Højtopløselige billeder af maleriets overflade konverteres til detaljerede 3D-topografiske kort, der registrerer højden og dybden af hvert eneste penselstrøg . Derefter anvendes fraktalanalyse til at kvantificere overfladens kompleksitet og ruhed på tværs af skalaer. Denne proces afslører subtile, konsistente mønstre i kunstnerens penselføring – mønstre, der er så individuelle, at de fungerer som en "morfologisk signatur", unik for den pågældende kunstner .

Teknikken er fuldstændig ikke-invasiv og kræver ingen fysisk kontakt, prøveudtagning af maling eller specialfotografering ud over højtopløselige billeder, hvilket gør den ufarlig for uvurderlige kunstværker .

Testresultater: Spotter en forfalskning, bekræfter et mesterværk

Metodens effektivitet blev demonstreret gennem to afgørende eksempler :

• Forfalskning identificeret: Plovmændene: Denne velkendte forfalskning blev undersøgt side om side med autentiske værker. Fraktalanalysen udpegede den klart som en stærk afviger; dens penselstrøgs-tekstur havde slet ingen lighed med Van Goghs verificerede malerier.
• Omstridt værk støttet: Solnedgang ved Montmajour: Dette maleri, som i årevis havde været genstand for tvivl, før det for nylig blev autentificeret af traditionelle eksperter, stemte i fraktalanalysen perfekt overens med Van Goghs kendte produktion. Testen gav uafhængigt, kvantitativt bevis, der støttede den officielle tilskrivning.

Den bredere undersøgelse analyserede overfladerne på otte Van Gogh-malerier fra hans hollandske og franske perioder og bekræftede med succes autenticiteten af det længe omstridte værk, samtidig med at den korrekt udpegede den kendte forfalskning .

Mere end bare et 2D-billede: Hvorfor 3D-tekstur er afgørende

Dette arbejde repræsenterer et markant brud med tidligere matematiske autentificeringsmetoder. Tidligere digitale teknikker har analyseret Van Goghs værker ved hjælp af "geometric tight frame"-stylometri, retningsbestemt teksturstatistik fra 2D-billeder, analyse af penselstrøgs-tekstons og maskinlæringsklassificering af penselstrøgenes karakteristika .

Det, der adskiller den nye metode, er dens fokus på overfladetopografi – malingens faktiske 3D-relief – snarere end et 2D-billede af det . Et penselstrøg er ikke kun en form for farve; det er et fysisk spor af en kunstners håndbevægelse med en unik profil for højde, dybde og ruhed. Denne topografiske information giver en grundlæggende anderledes og komplementær datakilde til traditionel 2D-visuel analyse og indfanger den fysiske kinetik i kunstnerens teknik .

Et supplement, ikke en erstatning for menneskelig ekspertise

Forskerne understreger, at deres teknik er designet til at være et stærkt supplement til, og ikke en erstatning for, den nuancerede verden af traditionel kunstekspertise . Guldstandarden for at fastslå et maleris legitimitet involverer stadig en kæde af beviser: undersøgelse af historisk proveniens, arkivdokumenter, lærredet, pigmenterne, grunderingen, signaturen, tilstanden og restaureringshistorikken .

Hovedforsker Francois Berkmans udtalte: "Fraktalanalyse giver os et målbart fingeraftryk af en kunstners penselføring uden at skulle tage prøver fra eller forstyrre maleriet. Denne tilgang vil ikke erstatte traditionel ekspertise, men den styrker den markant" . Ved at tilføje et objektivt, måleligt lag af overfladetopografianalyse til kunsthistorikerens værktøjskasse, kan museer, samlere og auktionshuse nå frem til mere pålidelige konklusioner, især når det kombineres med komplementære analyser som kemisk pigmentundersøgelse .