En større undersøgelse rapporterede en cariesforekomst på 68,79 % i netop disse tænder, hvilket understreger, hvor stor en sygdomsbyrde de bærer.
Ifølge et klinisk forsøgsprotokol er tyggefladerne på de første blivende kindtænder særligt sårbare for udvikling af huller omkring 6-årsalderen, lige når de bryder frem.
Et syvårigt retrospektivt kohortestudie evaluerede specifikt risikofaktorer for carieslæsioner i første blivende kindtænder efter deres frembrud. Det afspejler deres anerkendte kliniske betydning i cariesrisiko-forskningen.
For en moderne, direkte udtalelse: Brug 2023-artiklen om Dental Caries in Permanent First Molar and Its Association with Carious Primary Second Molar, som beskriver den første blivende kindtand som den mest modtagelige tand for caries.
For et stærkere longitudinelt studie om cariesforudsigelse (men ikke specifikt "hvilken tand har højest risiko"): Brug Li Y, Wang W. Predicting caries in permanent teeth from caries in primary teeth: an eight-year cohort study. Journal of Dental Research. 2002;81(8):561–566.
Kildematerialet indeholder ikke tilstrækkelig evidens til at udpege ét enkelt, klassisk "banebrydende" værk, der først etablerede den første blivende kindtand som den absolutte højrisikotand.
Konklusionen må derfor være, at første blivende kindtænder som gruppe, og ikke et specifikt tandnummer, generelt er de tænder med højest cariesrisiko.