Kernen i konflikten er Altmans storslåede, men ekstremt omkostningstunge planer. Han har foreslået en femårig infrastrukturplan til svimlende 600 milliarder dollars, som Friar anser for at være en uholdbar risiko for at brænde penge af . Morningstar vurderer, at OpenAI har samlede infrastrukturforpligtelser for over 1,15 billioner dollars – en gigantisk regning, som kommende aktionærer vil kræve at se omsat til frie pengestrømme. Det kan ifølge analytikere skubbe et realistisk børsnoteringsvindue til midten eller slutningen af 2027 .

Tidslinjen for børsnoteringen og den potentielle prissætning

På trods af den interne uro skrider de formelle planer frem:

• Fortroligt prospekt indsendt: OpenAI indsendte i al hemmelighed sin S-1-registrering til det amerikanske finanstilsyn (SEC) den 8. juni 2026. Det skete kort efter konkurrenten Anthropics tilsvarende indsendelse og få dage før SpaceX's ventede markedsdebut .
• Målsætning for værdiansættelse: Selskabet sigter officielt mod en markedsværdi på over 1 billion dollars – svarende til over 7.000 milliarder danske kroner – hvilket vil gøre det til en af historiens største børsnoteringer .
• Altmans interne besked: I en Slack-besked til medarbejderne skrev Sam Altman, at han forventer, at selskabet går på børsen "inden for det næste år", men tilføjede, at "forskellige faktorer kan føre til, at det bliver forsinket" . Nogle kilder nævner september 2026 som en mulig måned, men dette er ikke officielt bekræftet .
• Selskabets forsigtige udmelding: I sin officielle kommentar til den fortrolige indsendelse lød det langt mere afdæmpet. OpenAI fastslog, at tidspunktet stadig er "uafklaret", og at "der kan gå et stykke tid", før selskabet noteres på en børs, da man endnu ikke har sat en dato .

Aktiesalg for medarbejdere: Klar til at score kassen

For de ansatte er en børsnotering ikke kun en nyhed – det er en potentiel guldgrube. OpenAI har planlagt et nyt aktiesalg (et såkaldt "tender offer"), der giver medarbejderne mulighed for at veksle deres aktier til kontanter allerede inden børsnoteringen:

• Den nye plan: Medarbejdere vil kunne sælge aktier til den samme 852 milliarder dollars værdiansættelse, som blev brugt i det fortrolige prospekt. Prisen er angiveligt omkring 687 dollars per aktie .
• Historisk udbetaling: I oktober 2025 gennemførte OpenAI et lignende, gigantisk aktiesalg på 6,6 milliarder dollars. Her fik cirka 75 medarbejdere lov at indkassere det maksimale beløb på 30 millioner dollars hver – til en værdiansættelse af selskabet på mellem 400 og 500 milliarder dollars . Alene den handel skabte dusinvis af nybagte mangemillionærer.

Den seneste private værdiansættelse: En himmelflugt

For at forstå springet til en potentiel 1 billion dollars-værdi, hjælper det at se, hvordan OpenAI's prissætning er eksploderet:

Hvem fører an? Storbankernes hesteløb

En børsnotering af denne kaliber udløser et nådesløst slagsmål blandt Wall Streets største spillere. Kampen handler om prestige, indflydelse og enorme gebyrer.

• Hovedrådgivere: Goldman Sachs og Morgan Stanley er valgt som de ledende rådgivere (lead underwriters) .
• Andre spillere: Storbanken JPMorgan Chase er også med i syndikatet, mens Citi har været i forhandlinger om at deltage .
• Kampen om 'lead left': Der er en uløst konkurrence mellem Goldman Sachs og Morgan Stanley om at få den øverste og mest prestigefyldte plads – kaldet "lead left" – i prospektets forside. Det er den bank, der tjener flest penge og får mest ære. Samme kamp finder sted om konkurrenten Anthropics børsnotering . For SpaceX's børsnotering har Goldman Sachs dog allerede sikret sig denne hovedrolle .

Konkurrenterne ånder i nakken: Anthropic og SpaceX

OpenAI er ikke alene om at jagte offentlige investorers penge. Der er tale om en regulær guldalder for tech-børsnoteringer lige nu:

• Anthropic, selskabet bag AI-chatbotten Claude, indsendte sit fortrolige prospekt lige før OpenAI – også med Goldman Sachs og Morgan Stanley ved roret .
• SpaceX er blot få dage fra sin offentlige debut og har altså givet Goldman Sachs 'lead left'-pladsen .
• Alle tre mastodonter fisker i den samme dam af institutionel kapital på næsten samme tid. Eksperter advarer om, at markedet kan få svært ved at sluge flere børsnoteringer til over 1 billion dollars i rap, især fordi OpenAI's vej til rentabilitet er uklar og kræver enorme investeringer .

Andre sten på vejen

Ud over den interne splid kæmper OpenAI med andre udfordringer, der kan spænde ben for en hurtig børsnotering:

• En igangværende juridisk strid med Elon Musk .
• Selskabet har ikke formået at indfri flere af sine omsætningsmål .
• Omdannelsen fra nonprofit til et profit-selskab er teknisk set gennemført, men store organisatoriske ændringer er stadig i gang .

Kernen i konflikten er Altmans storslåede, men ekstremt omkostningstunge planer. Han har foreslået en femårig infrastrukturplan til svimlende 600 milliarder dollars, som Friar anser for at være en uholdbar risiko for at brænde penge af . Morningstar vurderer, at OpenAI har samlede infrastrukturforpligtelser for over 1,15 billioner dollars – en gigantisk regning, som kommende aktionærer vil kræve at se omsat til frie pengestrømme. Det kan ifølge analytikere skubbe et realistisk børsnoteringsvindue til midten eller slutningen af 2027 .

Tidslinjen for børsnoteringen og den potentielle prissætning

På trods af den interne uro skrider de formelle planer frem:

• Fortroligt prospekt indsendt: OpenAI indsendte i al hemmelighed sin S-1-registrering til det amerikanske finanstilsyn (SEC) den 8. juni 2026. Det skete kort efter konkurrenten Anthropics tilsvarende indsendelse og få dage før SpaceX's ventede markedsdebut .
• Målsætning for værdiansættelse: Selskabet sigter officielt mod en markedsværdi på over 1 billion dollars – svarende til over 7.000 milliarder danske kroner – hvilket vil gøre det til en af historiens største børsnoteringer .
• Altmans interne besked: I en Slack-besked til medarbejderne skrev Sam Altman, at han forventer, at selskabet går på børsen "inden for det næste år", men tilføjede, at "forskellige faktorer kan føre til, at det bliver forsinket" . Nogle kilder nævner september 2026 som en mulig måned, men dette er ikke officielt bekræftet .
• Selskabets forsigtige udmelding: I sin officielle kommentar til den fortrolige indsendelse lød det langt mere afdæmpet. OpenAI fastslog, at tidspunktet stadig er "uafklaret", og at "der kan gå et stykke tid", før selskabet noteres på en børs, da man endnu ikke har sat en dato .

Aktiesalg for medarbejdere: Klar til at score kassen

For de ansatte er en børsnotering ikke kun en nyhed – det er en potentiel guldgrube. OpenAI har planlagt et nyt aktiesalg (et såkaldt "tender offer"), der giver medarbejderne mulighed for at veksle deres aktier til kontanter allerede inden børsnoteringen:

• Den nye plan: Medarbejdere vil kunne sælge aktier til den samme 852 milliarder dollars værdiansættelse, som blev brugt i det fortrolige prospekt. Prisen er angiveligt omkring 687 dollars per aktie .
• Historisk udbetaling: I oktober 2025 gennemførte OpenAI et lignende, gigantisk aktiesalg på 6,6 milliarder dollars. Her fik cirka 75 medarbejdere lov at indkassere det maksimale beløb på 30 millioner dollars hver – til en værdiansættelse af selskabet på mellem 400 og 500 milliarder dollars . Alene den handel skabte dusinvis af nybagte mangemillionærer.

Den seneste private værdiansættelse: En himmelflugt

For at forstå springet til en potentiel 1 billion dollars-værdi, hjælper det at se, hvordan OpenAI's prissætning er eksploderet:

Hvem fører an? Storbankernes hesteløb

En børsnotering af denne kaliber udløser et nådesløst slagsmål blandt Wall Streets største spillere. Kampen handler om prestige, indflydelse og enorme gebyrer.

• Hovedrådgivere: Goldman Sachs og Morgan Stanley er valgt som de ledende rådgivere (lead underwriters) .
• Andre spillere: Storbanken JPMorgan Chase er også med i syndikatet, mens Citi har været i forhandlinger om at deltage .
• Kampen om 'lead left': Der er en uløst konkurrence mellem Goldman Sachs og Morgan Stanley om at få den øverste og mest prestigefyldte plads – kaldet "lead left" – i prospektets forside. Det er den bank, der tjener flest penge og får mest ære. Samme kamp finder sted om konkurrenten Anthropics børsnotering . For SpaceX's børsnotering har Goldman Sachs dog allerede sikret sig denne hovedrolle .

Konkurrenterne ånder i nakken: Anthropic og SpaceX

OpenAI er ikke alene om at jagte offentlige investorers penge. Der er tale om en regulær guldalder for tech-børsnoteringer lige nu:

• Anthropic, selskabet bag AI-chatbotten Claude, indsendte sit fortrolige prospekt lige før OpenAI – også med Goldman Sachs og Morgan Stanley ved roret .
• SpaceX er blot få dage fra sin offentlige debut og har altså givet Goldman Sachs 'lead left'-pladsen .
• Alle tre mastodonter fisker i den samme dam af institutionel kapital på næsten samme tid. Eksperter advarer om, at markedet kan få svært ved at sluge flere børsnoteringer til over 1 billion dollars i rap, især fordi OpenAI's vej til rentabilitet er uklar og kræver enorme investeringer .

Andre sten på vejen

Ud over den interne splid kæmper OpenAI med andre udfordringer, der kan spænde ben for en hurtig børsnotering:

• En igangværende juridisk strid med Elon Musk .
• Selskabet har ikke formået at indfri flere af sine omsætningsmål .
• Omdannelsen fra nonprofit til et profit-selskab er teknisk set gennemført, men store organisatoriske ændringer er stadig i gang .