Derfor holder olieprisen sig under 100 dollars trods historiens største forsyningschok

Han understregede samtidig, at energiomkostningerne ikke er steget nok til at forårsage en egentlig efterspørgselsdestruktion, altså et fald i forbruget som følge af for høje priser . Det skyldes især tre midlertidige faktorer.

Kinas kollapsende import: En buffer på 4 millioner tønder om dagen

Den største enkeltfaktor, der holder priserne i skak, er Kina. Verdens største olieimportør har skåret sine indkøb af søbåren råolie til omkring 6,7 millioner tønder om dagen i maj – det laveste niveau i et årti, ifølge tal fra datafirmaet Kpler . Før krigen importerede Kina omkring 11 millioner tønder om dagen . Dette fald på cirka 4 millioner tønder dagligt har effektivt absorberet en massiv del af den tabte forsyning fra Golfen og afskærmet de globale markeder fra en langt værre prisstigning . Analytikere hos Société Générale har kaldt denne reduktion på efterspørgselssiden den mest magtfulde prismæssige stopklods, der er i spil .

Kinas tilbagetrækning er delvist bevidst. Beijing har i stedet for at jagte dyre og knappe laster på spotmarkedet tappet enorme indenlandske råolielagre. Disse lagre anslås til omkring 1,4 milliarder tønder, nok til at dække bortfaldet af mellemøstlig import i et halvt år . Kinesiske raffinaderier har også skruet markant ned for produktionen med en reduktion på ca. 1,8 millioner tønder om dagen i forhold til året før .

Strategiske reserver: En midlertidig forsyningsbro

USA forpligtede sig i marts til at frigive 172 millioner tønder fra sine strategiske oliereserver (SPR), en proces der strækker sig over cirka fire måneder . Kina menes også i stilhed at tilføre råolie fra sine strategiske reserver til hjemmemarkedet – et træk, som energianalytikeren Rory Johnston vurderer, er med til at forklare den afdæmpede prisudvikling . Sammen har disse koordinerede frigivelser tilført nok udbud til at forhindre en uhæmmet prisrally på trods af de igangværende produktionsstop .

Det Internationale Energiagentur (IEA) orkestrerede tidligere på foråret den største koordinerede frigivelse i agenturets historie på 400 millioner tønder fra medlemslandenes reserver, men dette træk formåede ikke umiddelbart at sænke priserne, da det blev annonceret i midten af marts .

Hvorfor denne ro ifølge analytikere ikke vil vare ved

Den nuværende ligevægt er usædvanligt skrøbelig. Nordø-olie (Brent) har handlet i et "relativt afgrænset interval omkring 95-110 dollars pr. tønde" i stedet for at eksplodere til over 150 dollars . Men hver eneste søjle, der bærer dette prisleje, er midlertidig:

• Kinas importstop er reversibelt. Så snart økonomien genvinder momentum, eller lagrene er tømt, kan landets tilbagevenden til markedet udløse et voldsomt prisstigning .
• Strategiske reserver er endelige. Hverken den amerikanske SPR eller andre nationale lagre kan opretholde frigivelser i det uendelige .
• Efterspørgselsdestruktion er ikke indtruffet. Wright bemærkede selv, at energiomkostningerne endnu ikke er høje nok til at tvinge et mærkbart fald i forbruget, hvilket betyder, at prisloftet udelukkende afhænger af konstruerede løsninger snarere end en ægte markedsbalance .

Som en analytikeropsummering præcist formulerede det: "Tømte reserver vil sandsynligvis drive priserne op på lang sigt" .

Lige nu lever verden på lånt tid – og på lånte olietønder.