Bag Tysklands gigantiske NATO-plan: 70 milliarder euro til Ukraine – hvad ved vi?

Den resterende del af det tyske forslag skal angiveligt komme fra nye, bilaterale tilsagn fra medlemslandene, men NATO-diplomater har endnu ikke bekræftet en endelig fordeling . Beløbet lægger sig oven i Tysklands egen enorme bilaterale støtte. Ifølge den tyske forbundsregering havde Berlin per 24. februar 2026 stillet cirka 55,5 milliarder euro i militær støtte og omkring 41 milliarder euro i civil støtte til rådighed – hvilket gør Tyskland til Ukraines suverænt største bidragyder .

Denne lagkage af forskellige finansieringskilder – EU-lån, nationale budgetter og nu en NATO-paraply – skaber en vis forvirring. For eksempel lovede NATOs generalsekretær Mark Rutte separat i starten af 2026, at allierede ville yde 60 milliarder dollars i militær støtte alene i år, oven i EU-lånet . Hvordan de 60 milliarder dollars forholder sig til det nye forslag på 70 milliarder euro, er endnu ikke klarlagt.

Gennemsigtighed som et nøglekrav

En af de mere konkrete dele af forslaget er en plan om at styrke det eksisterende system kaldet Prioritised Ukraine Requirements List (PURL) med en ny gennemsigtighedsmekanisme .

PURL er et allerede operationelt system i NATO. Her identificerer den øverste allierede befalingshaver i Europa (SACEUR) specifikke pakker af amerikansk-produceret udstyr og ammunition, som Ukraine har akut brug for, og allierede lande finansierer så købet af disse fra USA . Tyskland alene bidrog med 500 millioner dollars til en PURL-pakke i august 2025 og tilføjede yderligere 150 millioner euro i november 2025 .

Det nye forslag skal efter sigende udvide PURL's anvendelsesområde og formalisere, hvordan bidrag beregnes, spores og rapporteres blandt de allierede . Målet er ifølge diplomaterne at skabe en mere "retfærdig byrdefordeling" og gøre det sværere for lande at love for meget og levere for lidt.

Hvor står forhandlingerne?

Forslaget er på et meget indledende stadie. Det blev rundsendt i NATO i maj 2026, og de allierede diskuterer det nu frem mod topmødet i Ankara i juli . Der er endnu ikke opnået enighed om en endelig tekst. En talsperson for NATO har offentligt kun udtalt, at "diskussionerne er i gang om, hvordan vi vil fortsætte NATOs stærke støtte til Ukraine" .

Denne tidslinje betyder, at tallet på 70 milliarder euro kan ændre sig væsentligt inden en eventuel offentliggørelse. Tidligere NATO-støttetilsagn er undervejs i forhandlinger nogle gange blevet nedjusteret eller ompakket til at inkludere allerede eksisterende forpligtelser.

Den større sammenhæng: En transatlantisk omvæltning

Det tyske forslag kommer midt i en gennemgribende ændring af, hvordan Ukraine finansierer sit forsvar.

Den amerikanske støtte er stort set forsvundet. Under Trump-administrationen er nye amerikanske militærhjælpspakker til Ukraine næsten ophørt. Mens tidligere godkendt finansiering fra Biden-æraen stadig flyder, er der ikke vedtaget nogen væsentlige nye pakker, og strømmene forventes at aftage kraftigt i slutningen af 2027 .

Europa har måttet træde til. Ifølge Kiel Instituttets Ukraine Support Tracker steg den europæiske militærhjælp med 67 procent i 2025. En kernegruppe bestående af Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige, Danmark og Holland stod for langt størstedelen af stigningen . Tyskland alene tildelte 9 milliarder euro i militærhjælp i 2025 – en stigning på omkring 130 procent i forhold til sit treårige gennemsnit – og gav tilsagn om yderligere 4,2 milliarder euro alene i marts-april 2026, primært til luftforsvar og droner .

Alligevel er hullet enormt. Center for Strategic and International Studies (CSIS) anslår, at hvis Europa skal matche det tidligere amerikanske støtteniveau, kræver det næsten en fordobling af den årlige hjælp til omkring 82 milliarder euro . Og støtten har været ustabil. Efter en rekordstor første halvdel af 2025 faldt nye europæiske militærhjælpspakker til kun 4,2 milliarder euro i andet halvår – langt fra nok til at opveje de forsvindende amerikanske bidrag .

Hvad Ukraine ønsker sig: Ambassadørens ønskeliste

Ukraines ambassadør til NATO, Alyona Getmanchuk, har været meget klar i spyttet om, hvad Kyiv har brug for fra en ny finansieringsramme. Hun har beskrevet fire ufravigelige prioriteter :

1. Luftforsvar. Dette er det største operationelle behov. Ambassadøren kræver finansiering gennem PURL-mekanismen specifikt til Patriot-missilsystemer og anden luftforsvarsammunition. Alene i 2026 har Ukraine brug for amerikanske våben for anslået 15 milliarder dollars under PURL, og her er luftforsvar den absolutte hovedprioritet .
2. Indenlandsk forsvarsproduktion. I stedet for udelukkende at være afhængig af importerede våben, ønsker Ukraine investeringer i sin egen industrielle base for at skabe en bæredygtig, langsigtet forsyning.
3. Droneproduktion i stor skala. Ukraine vurderer, at landet har kapacitet til at producere op til 20 millioner droner årligt – herunder interceptor-droner, FPV-angrebsdroner og langtrækkende systemer. Men de har et akut behov for finansiering for at kunne indløse dette potentiale .
4. Langtrækkende ammunition og missiler. Kyiv ønsker tusindvis af langtrækkende missiler, de selv kan fremstille, samt en fortsat forsyning af 155 mm artillerigranater og anden konventionel ammunition .

Getmanchuk har også advaret de allierede mod at bruge fredsforhandlinger som en undskyldning for at sætte tempoet ned eller skære i støtten. "Tværtimod forventer vi meldinger om at accelerere og øge støtten," understregede hun tilbage i december 2025 .

For nu er det tyske forslag på 70 milliarder euro et åbningsudspil i en hastigt bevægende forhandling. Om det endelige beløb holder, og hvor meget af det, der repræsenterer oprigtigt nye midler, vil først stå klart, når NATO-lederne mødes i Ankara.