Iran-krigen ryster Europas energimarkeder: Benzinpriser på himmelflugt og elbiler vinder frem

I modsætning til energikrisen i 2022, efter Ruslands invasion af Ukraine, er EU's gasforsyning ikke i umiddelbar fysisk fare. Iran er en meget lille gasleverandør til Europa. Men prischokket er alvorligt og langvarigt . Nordsøolieprisen (Brent) blev vurderet til at kunne nå mellem 120 og 164 dollars per tønde afhængigt af konfliktens varighed .

Britiske benzin- og dieselpriser på himmelflugt

De britiske bilister har mærket krisen direkte ved pumpen. Benzinprisen steg fra cirka 1,32 pund per liter før konflikten til mellem 158,5p og 159,6p per liter i slutningen af maj 2026 – det højeste niveau siden december 2022 . Dieselprisen nåede op på 184,9p per liter den 26. maj 2026 .

I starten af juni 2026 lå prisen for blyfri benzin på 159,4p/liter og diesel på 183,9p/liter . Ifølge RAC, en britisk bilistorganisation, betalte britiske bilister 307 millioner pund mere ved pumperne alene i den første måned af konflikten .

Analyser viste, at ejere af benzinbiler blev ramt omkring fem gange hårdere end elbilejere af prisstigningerne .

Elbilers økonomiske fordel vokser markant

Prischokket har for alvor sat gang i en forskydning mod elbiler. En ny analyse fra Energy and Climate Intelligence Unit (ECIU) fandt, at olieprisstigningen i konfliktens første 100 dage tilføjede 1,7 milliarder pund til driftsomkostningerne for Storbritanniens benzin- og dieselbiler . I samme periode betalte en typisk benzinbilist hele 175 pund mere, end vedkommende ville have gjort i en tilsvarende elbil .

Salget af rene elbiler på Europas største bilmarkeder sprang næsten en tredjedel i første kvartal af 2026, da bilister flygtede fra dyr benzin . Salget af brugte elbiler steg også kraftigt over hele Europa .

I Storbritannien steg antallet af forespørgsler på elbiler med 23 %, efter konflikten brød ud . Storbanken Bank of America bemærkede, at elbilernes brændstoføkonomiske fordel udvidede sig betydeligt, hvilket gjorde elektrificering mere økonomisk attraktivt .

Europas politiske modsvar: Fra nationale lappeløsninger til 'AccelerateEU'

Reaktionen på krisen har udviklet sig fra usammenhængende nationale tiltag til en mere koordineret EU-strategi.

• Nationale tiltag: I første omgang handlede EU's medlemslande uafhængigt med skattelettelser, prislofter og støttepakker. Spanien vedtog en plan på 5 milliarder euro centreret omkring skattelettelser . Polen efterlyste "fleksibilitet" i en koordineret tilgang .
• EU's samlede svar: Den 22. april 2026 fremlagde EU-Kommissionen "AccelerateEU"-pakken – en strategi med 44 konkrete handlinger. Den inkluderer blandt andet at sænke elafgifter, koordinere genopfyldningen af gaslagre, optimere distributionen af jetbrændstof og accelerere udbredelsen af vedvarende energi . Kommissionen advarede om, at krisens virkninger ville kunne mærkes "i årevis" og satsede på grøn energi som det strategiske svar .
• Krisestyring i praksis: EU's energiministre holdt hastemøde den 31. marts, G7-landene lovede "alle nødvendige tiltag", og EU opfordrede indtrængende medlemslandene til at sænke målene for gasoplagring og dæmpe efterspørgslen for at lette prispresset . EU's energikommissær understregede, at selv hvis der kom fred i morgen, ville olie- og gaspriserne ikke vende tilbage til det normale foreløbigt .