Kina fremhæver sine styrker – verdens største AI-patentportefølje, over 6.200 AI-virksomheder og en AI-kerneindustri til en værdi af 1,2 billioner yuan – som bevis på sin evne til at bidrage til den globale AI-udvikling, ikke som bevis på en nulsumstrussel .

Rice og konkurrencetanken: "Vi er nødt til at vinde dette kapløb"

Tidligere udenrigsminister Condoleezza Rice er en af de mest fremtrædende stemmer, der argumenterer for, at USA skal vinde AI-kapløbet for enhver pris:

• I en tale i udenrigsministeriet i februar 2025 sagde Rice det ligeud: "Vi er nødt til at vinde dette kapløb," fordi nye teknologier vil definere fremtidens globale statskunst .
• Hun ser det som et "tvekamp", hvor et demokrati – ikke en autoritær stat – må sejre. Hun argumenterer for, at et lukket samfund som Kina ville skjule AI-risici, på samme måde som de håndterede COVID-19 .
• Rice er fortaler for minimal regulering for at bevare USA's innovationsøkosystem og advarer om, at nedskæringer på universiteter og bureaukratisk overreach risikerer at koste USA førertrøjen .
• Denne holdning flugter med en bred, tværpolitisk konsensus i USA: Høringer i Senatet i slutningen af 2025 konkluderede, at "USA er nødt til at slå Kina i AI-kapløbet" af hensyn til økonomisk og national sikkerhed , og Det Hvide Hus udstedte en præsidentiel ordre i december 2025 for at fjerne statslig regulering, der kunne bremse amerikansk AI-innovation .

De centrale modsætninger mellem de to lejre

Den bredere kontekst: Eksportkontrol og samtaler

USA har fastholdt og skærpet eksportkontrollen af avancerede AI-chips og halvlederudstyr til Kina gennem hele 2025-2026, hvilket Kina konsekvent modsætter sig som "forsøg på at øge militarisering og blokere for udvikling" . Kinas udenrigsministerium har gentagne gange udtalt, at man er åben for AI-samarbejde med USA og bemærket, at AI blev drøftet ved de seneste topmøder mellem USA's og Kinas ledere. Der er dog ikke blevet offentliggjort nogen formel, bilateral ramme for AI-ledelse .

Den tilgængelige research kunne ikke bekræfte konkrete tilfælde af fælles, amerikansk-kinesiske projekter om store sprogmodeller eller robotforskning i 2025-2026, eller bekræfte et formelt bilateralt forhandlingsspor om AI. De aspekter af spørgsmålet forbliver åbne.

Kina fremhæver sine styrker – verdens største AI-patentportefølje, over 6.200 AI-virksomheder og en AI-kerneindustri til en værdi af 1,2 billioner yuan – som bevis på sin evne til at bidrage til den globale AI-udvikling, ikke som bevis på en nulsumstrussel .

Rice og konkurrencetanken: "Vi er nødt til at vinde dette kapløb"

Tidligere udenrigsminister Condoleezza Rice er en af de mest fremtrædende stemmer, der argumenterer for, at USA skal vinde AI-kapløbet for enhver pris:

• I en tale i udenrigsministeriet i februar 2025 sagde Rice det ligeud: "Vi er nødt til at vinde dette kapløb," fordi nye teknologier vil definere fremtidens globale statskunst .
• Hun ser det som et "tvekamp", hvor et demokrati – ikke en autoritær stat – må sejre. Hun argumenterer for, at et lukket samfund som Kina ville skjule AI-risici, på samme måde som de håndterede COVID-19 .
• Rice er fortaler for minimal regulering for at bevare USA's innovationsøkosystem og advarer om, at nedskæringer på universiteter og bureaukratisk overreach risikerer at koste USA førertrøjen .
• Denne holdning flugter med en bred, tværpolitisk konsensus i USA: Høringer i Senatet i slutningen af 2025 konkluderede, at "USA er nødt til at slå Kina i AI-kapløbet" af hensyn til økonomisk og national sikkerhed , og Det Hvide Hus udstedte en præsidentiel ordre i december 2025 for at fjerne statslig regulering, der kunne bremse amerikansk AI-innovation .

De centrale modsætninger mellem de to lejre

Den bredere kontekst: Eksportkontrol og samtaler

USA har fastholdt og skærpet eksportkontrollen af avancerede AI-chips og halvlederudstyr til Kina gennem hele 2025-2026, hvilket Kina konsekvent modsætter sig som "forsøg på at øge militarisering og blokere for udvikling" . Kinas udenrigsministerium har gentagne gange udtalt, at man er åben for AI-samarbejde med USA og bemærket, at AI blev drøftet ved de seneste topmøder mellem USA's og Kinas ledere. Der er dog ikke blevet offentliggjort nogen formel, bilateral ramme for AI-ledelse .

Den tilgængelige research kunne ikke bekræfte konkrete tilfælde af fælles, amerikansk-kinesiske projekter om store sprogmodeller eller robotforskning i 2025-2026, eller bekræfte et formelt bilateralt forhandlingsspor om AI. De aspekter af spørgsmålet forbliver åbne.