Hvide Hus overvejer at købe aktier i OpenAI og Anthropic: Vil du få udbytte?

Forbindelsen til børsnoteringer

En central detalje er, at både OpenAI og Anthropic er på vej mod en børsnotering. Diskussionen om statslige ejerandele hænger derfor tæt sammen med disse planer . Ved at forhandle en aktiepost på plads, inden selskabet går på børsen, kan regeringen potentielt sikre sig en betydelig medejerposition på favorable vilkår.

Anthropic siger nej tak

Her stopper festen dog for Anthropic. Ifølge NOTUS har Anthropic indtaget en markant anden holdning end OpenAI. Selskabet har direkte meddelt embedsmænd, at man ikke er interesseret i at afgive aktier til regeringen . Bekymringen går på, at statsligt medejerskab kan skabe interessekonflikter eller pres, der strider imod virksomhedens erklærede mission om at udvikle ansvarlig og sikker kunstig intelligens. For Anthropic er uafhængighed åbenbart en afgørende forudsætning for at bevare tilliden til deres teknologi.

Baggrund: Kvantecomputere og cybersikkerhed

Idéen kommer ikke ud af det blå. Blot to dage inden NOTUS-historien, den 2. juni 2026, underskrev præsident Trump Bekendtgørelsen om Fremme af Avanceret Kunstig Intelligens og Sikkerhed . Denne ordre pålægger blandt andet de føderale myndigheder at etablere en ramme, hvor udviklere af de mest avancerede AI-modeller frivilligt kan lade modellerne gennemgå en forhåndsgodkendelse op til 30 dage før offentlig frigivelse .

Endnu mere konkret er erfaringerne fra kvantecomputer-området. Den 21. maj 2026 annoncerede Handelsministeriet, at man ville investere 2,013 milliarder dollars i ni kvantecomputer-virksomheder – blandt andre IBM, GlobalFoundries, D-Wave og IonQ – og som led i aftalerne modtage minoritetsandele i selskaberne . Dette kvanteprogram fungerer nu som en form for juridisk og praktisk drejebog for, hvordan staten kan gå ind og tage ejerandele i strategisk vigtige tech-virksomheder uden at overtage kontrollen.

Et kontroversielt forslag

Selvom tanken om en borgerdividende kan lyde tillokkende, er forslaget langt fra ukontroversielt. Kritikere ser det som et skridt i retning af statsdirigeret industripolitik, der kan forvride konkurrencen og give myndighederne uhensigtsmæssig indflydelse på teknologiens udvikling. Andre peger på, at frivillighedsprincippet er nøglen – i modsætning til for eksempel senator Bernie Sanders' forslag om ved lov at tvinge AI-virksomheder til at afgive 50 % af deres aktier til en statslig formuefond .

Indtil videre er samtalerne dog stadig ”indledende og konceptuelle”. Der foreligger ingen lovforslag eller konkrete aftaleudkast. Men én ting står klart: Fremtidens teknologigiganter er ved at blive så magtfulde, at den amerikanske stat overvejer at reservere en plads ved bordet – ikke kun som regulerende myndighed, men som medejer.