Det er derfor ikke et almindeligt møde om produktionskvoter. Det handler om, hvordan man fordeler de tønder olie, der faktisk kan nå frem, mens lagrene svinder, skibstrafikken er gået i stå, og priserne reagerer voldsomt på hvert nyt signal fra diplomaterne.

Hormuz-strædet er blevet markedets flaskehals

Strædet ved Hormuz har ifølge de tilgængelige rapporter været reelt lukket siden slutningen af februar. Iranske revolutionsgarders droner, søminer og en erklæret sikkerhedszone har gjort den normalt travle sejlrute næsten ufremkommelig .

Ved udgangen af maj passerede færre end et dusin kommercielle skibe om dagen strædet. Før krisen var tallet omkring 138 . Ruten håndterer normalt cirka 20 procent af verdens oliehandel, og forstyrrelserne har også gjort store mængder flydende naturgas utilgængelige .

Konsekvenserne for produktionen har været markante:

• Den globale olieforsyning faldt med 10,1 millioner tønder om dagen i marts 2026 – det største månedlige fald siden coronapandemien .
• Mere end 11 millioner tønder råolie og kondensat om dagen fra Golfregionen er sat ud af drift. Andre estimater placerer det samlede produktionsstop på over 14 millioner tønder om dagen .
• Den globale olieproduktion ventes at falde med 6,9 millioner tønder om dagen, svarende til 6,6 procent år til år, i andet kvartal 2026 .
• Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, havde de samlede forsyningstab allerede oversteget 1 milliard tønder ved midten af maj .

Tallene dækker dog ikke nødvendigvis hele hullet i markedet. Alexander Novak sagde 4. juni, at omkring 12 millioner tønder olie om dagen i praksis ikke når frem til markedet. Han advarede om en akut fysisk mangel inden for få måneder, hvis konflikterne fortsætter, og Golfstaterne tøver med at øge investeringerne .

Prisen falder – men kun på håb

Brent-olie steg til omkring 126 dollar tønden i marts, hvilket blev beskrevet som den største månedlige prisstigning nogensinde . I begyndelsen af juni var prisen faldet til omkring 95 dollar, blandt andet fordi markedet håber på forhandlinger mellem USA og Iran .

Det betyder ikke, at forsyningsproblemet er løst. Olieprisen afspejler nu både den fysiske mangel og sandsynligheden for et diplomatisk gennembrud, som endnu ikke er blevet til virkelighed. Derfor kan selv små ændringer i meldingerne om Hormuz få store udsving i markedet.

JPMorgan har advaret om, at OECD-landenes kommercielle olielagre kan nærme sig et niveau, hvor den daglige drift bliver presset, allerede i begyndelsen af juni. Hvis strædet fortsat er lukket, kan lagrene blive kritisk lave inden udgangen af måneden .

OPEC og EIA ser forskelligt på efterspørgslen

Krisen har tvunget prognosemagere til at ændre deres forventninger til 2026 og 2027.

OPEC nedjusterede i sin rapport fra maj væksten i den globale olieefterspørgsel i 2026 til cirka 1,2 millioner tønder om dagen fra tidligere 1,4 millioner. Organisationen henviste direkte til forstyrrelserne som følge af krigen med Iran . For 2027 hævede OPEC derimod sin prognose til cirka 1,5 millioner tønder om dagen – omkring 0,2 millioner mere end i den foregående vurdering – fordi organisationen forventer en kraftig genopretning uden for OECD-landene, når transporten gennem Hormuz vender tilbage .

Den amerikanske energiinformationsmyndighed EIA har et mere forsigtigt syn på 2026. Myndigheden forventer kun en global efterspørgselsvækst på 0,2 millioner tønder om dagen, især fordi efterspørgslen falder i Asien, som er særligt afhængig af råolie fra Mellemøsten .

EIA forventer samtidig en vækst på 1,5 millioner tønder om dagen i 2027 – omtrent på linje med OPEC's genopretningsscenarie. Men selv hvis Hormuz åbner igen, vurderer EIA, at de fleste produktions- og handelsmønstre fra før konflikten først vil være tilbage sidst i 2026 eller begyndelsen af 2027 .

Der foreligger ikke tilstrækkelige, direkte gengivne IEA-prognoser for olieefterspørgsel og -forsyning i 2026 og 2027 i det tilgængelige materiale. IEA's majrapport er dog indirekte blevet brugt som grundlag for estimaterne af produktionsstop i Golfen på over 14 millioner tønder om dagen .

Rusland og Saudi-Arabien forsøger at holde sammen på alliancen

Saudi-Arabiens energiminister, prins Abdulaziz bin Salman, og Ruslands vicepremierminister Alexander Novak mødtes 4. juni på sidelinjen af Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum. Mødet fungerede som en uformel optakt mellem OPEC+'s to tungeste aktører .

Prins Abdulaziz efterlyste offentligt "stabilisering i energisektoren" – en formulering, der passer til en situation, hvor både krigen omkring Iran og krigen i Ukraine påvirker produktionen hos store olieproducenter . Rusland og Saudi-Arabien står tilsammen for over 20 procent af verdens olieproduktion, og deres indbyrdes koordinering er derfor afgørende for den beslutning, OPEC+ træffer .

Novaks advarsel om et skjult underskud på 12 millioner tønder om dagen viser samtidig, at Moskva ser markedet som langt strammere, end de officielle kvoter antyder . En for hurtig produktionsstigning kan ifølge denne vurdering blive risikabel, hvis Hormuz fortsat er lukket og den manglende olie ikke kan erstattes fysisk.

Det skal OPEC+ beslutte 7. juni

Det 41. ministermøde mellem OPEC og de ikke-OPEC-lande, der samarbejder med organisationen, er det første fulde ministermøde siden UAE's udtræden med virkning fra 1. maj . Udtrædelsen har ikke kun politisk betydning. UAE var en vigtig indehaver af ledig produktionskapacitet, og EIA forventer derfor, at OPEC's gennemsnitlige overskudskapacitet i 2027 kun vil være 2,5 millioner tønder om dagen mod tidligere forventede 3,8 millioner .

Ifølge delegerede, der er orienteret om dagsordenen, ventes ministrene at godkende endnu en produktionsforøgelse på 188.000 tønder om dagen for juli. Det vil fortsætte den gradvise afvikling af de frivillige nedskæringer, som går tilbage til april 2023 .

Det centrale spørgsmål er, hvad der sker bagefter. Alliancen kan:

1. fortsætte den gradvise lempelse af nedskæringerne,
2. sætte tempoet op for at få flere tønder ud på markedet, eller
3. sætte afviklingen på pause, så længe Hormuz-krisen varer.

Brent ligger omkring 95-101 dollar tønden, under det prisniveau på cirka 90-100 dollar, som mange Golfstaters budgetter normalt sigter efter . Det skaber et dilemma. En hurtigere stigning i produktionen kan presse prisen kraftigt ned, hvis diplomati pludselig genåbner strædet. En forsigtig linje kan omvendt koste markedsandele til producenter uden for OPEC+.

Det egentlige problem er tiden

OPEC+ skal ikke kun beslutte, hvor mange tønder der skal pumpes op. Alliancen skal også vurdere, hvor mange tønder der kan udvindes, transporteres og leveres, før lagrene bliver for små til at absorbere flere forstyrrelser.

Hvis Hormuz forbliver lukket, kan lagrene nå kritiske niveauer inden udgangen af juni . Hvis strædet åbner hurtigt, kan de samme producenter derimod stå med en pludselig strøm af olie, lavere priser og risiko for overudbud. OPEC+ forsøger dermed at ramme et bevægeligt mål: at stabilisere markedet uden hverken at udløse et nyt prischok eller miste kontrollen over efterspørgsel og markedsandele.

Det gør mødet den 7. juni til mere end en diskussion om kvoter. Det bliver en prøve på, om alliancen stadig kan fungere efter UAE's udtræden – og om Rusland og Saudi-Arabien kan finde en fælles kurs i et oliemarked, hvor både krig, diplomati og fysiske forsyningsproblemer trækker i hver sin retning.

Det er derfor ikke et almindeligt møde om produktionskvoter. Det handler om, hvordan man fordeler de tønder olie, der faktisk kan nå frem, mens lagrene svinder, skibstrafikken er gået i stå, og priserne reagerer voldsomt på hvert nyt signal fra diplomaterne.

Hormuz-strædet er blevet markedets flaskehals

Strædet ved Hormuz har ifølge de tilgængelige rapporter været reelt lukket siden slutningen af februar. Iranske revolutionsgarders droner, søminer og en erklæret sikkerhedszone har gjort den normalt travle sejlrute næsten ufremkommelig .

Ved udgangen af maj passerede færre end et dusin kommercielle skibe om dagen strædet. Før krisen var tallet omkring 138 . Ruten håndterer normalt cirka 20 procent af verdens oliehandel, og forstyrrelserne har også gjort store mængder flydende naturgas utilgængelige .

Konsekvenserne for produktionen har været markante:

• Den globale olieforsyning faldt med 10,1 millioner tønder om dagen i marts 2026 – det største månedlige fald siden coronapandemien .
• Mere end 11 millioner tønder råolie og kondensat om dagen fra Golfregionen er sat ud af drift. Andre estimater placerer det samlede produktionsstop på over 14 millioner tønder om dagen .
• Den globale olieproduktion ventes at falde med 6,9 millioner tønder om dagen, svarende til 6,6 procent år til år, i andet kvartal 2026 .
• Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, havde de samlede forsyningstab allerede oversteget 1 milliard tønder ved midten af maj .

Tallene dækker dog ikke nødvendigvis hele hullet i markedet. Alexander Novak sagde 4. juni, at omkring 12 millioner tønder olie om dagen i praksis ikke når frem til markedet. Han advarede om en akut fysisk mangel inden for få måneder, hvis konflikterne fortsætter, og Golfstaterne tøver med at øge investeringerne .

Prisen falder – men kun på håb

Brent-olie steg til omkring 126 dollar tønden i marts, hvilket blev beskrevet som den største månedlige prisstigning nogensinde . I begyndelsen af juni var prisen faldet til omkring 95 dollar, blandt andet fordi markedet håber på forhandlinger mellem USA og Iran .

Det betyder ikke, at forsyningsproblemet er løst. Olieprisen afspejler nu både den fysiske mangel og sandsynligheden for et diplomatisk gennembrud, som endnu ikke er blevet til virkelighed. Derfor kan selv små ændringer i meldingerne om Hormuz få store udsving i markedet.

JPMorgan har advaret om, at OECD-landenes kommercielle olielagre kan nærme sig et niveau, hvor den daglige drift bliver presset, allerede i begyndelsen af juni. Hvis strædet fortsat er lukket, kan lagrene blive kritisk lave inden udgangen af måneden .

OPEC og EIA ser forskelligt på efterspørgslen

Krisen har tvunget prognosemagere til at ændre deres forventninger til 2026 og 2027.

OPEC nedjusterede i sin rapport fra maj væksten i den globale olieefterspørgsel i 2026 til cirka 1,2 millioner tønder om dagen fra tidligere 1,4 millioner. Organisationen henviste direkte til forstyrrelserne som følge af krigen med Iran . For 2027 hævede OPEC derimod sin prognose til cirka 1,5 millioner tønder om dagen – omkring 0,2 millioner mere end i den foregående vurdering – fordi organisationen forventer en kraftig genopretning uden for OECD-landene, når transporten gennem Hormuz vender tilbage .

Den amerikanske energiinformationsmyndighed EIA har et mere forsigtigt syn på 2026. Myndigheden forventer kun en global efterspørgselsvækst på 0,2 millioner tønder om dagen, især fordi efterspørgslen falder i Asien, som er særligt afhængig af råolie fra Mellemøsten .

EIA forventer samtidig en vækst på 1,5 millioner tønder om dagen i 2027 – omtrent på linje med OPEC's genopretningsscenarie. Men selv hvis Hormuz åbner igen, vurderer EIA, at de fleste produktions- og handelsmønstre fra før konflikten først vil være tilbage sidst i 2026 eller begyndelsen af 2027 .

Der foreligger ikke tilstrækkelige, direkte gengivne IEA-prognoser for olieefterspørgsel og -forsyning i 2026 og 2027 i det tilgængelige materiale. IEA's majrapport er dog indirekte blevet brugt som grundlag for estimaterne af produktionsstop i Golfen på over 14 millioner tønder om dagen .

Rusland og Saudi-Arabien forsøger at holde sammen på alliancen

Saudi-Arabiens energiminister, prins Abdulaziz bin Salman, og Ruslands vicepremierminister Alexander Novak mødtes 4. juni på sidelinjen af Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum. Mødet fungerede som en uformel optakt mellem OPEC+'s to tungeste aktører .

Prins Abdulaziz efterlyste offentligt "stabilisering i energisektoren" – en formulering, der passer til en situation, hvor både krigen omkring Iran og krigen i Ukraine påvirker produktionen hos store olieproducenter . Rusland og Saudi-Arabien står tilsammen for over 20 procent af verdens olieproduktion, og deres indbyrdes koordinering er derfor afgørende for den beslutning, OPEC+ træffer .

Novaks advarsel om et skjult underskud på 12 millioner tønder om dagen viser samtidig, at Moskva ser markedet som langt strammere, end de officielle kvoter antyder . En for hurtig produktionsstigning kan ifølge denne vurdering blive risikabel, hvis Hormuz fortsat er lukket og den manglende olie ikke kan erstattes fysisk.

Det skal OPEC+ beslutte 7. juni

Det 41. ministermøde mellem OPEC og de ikke-OPEC-lande, der samarbejder med organisationen, er det første fulde ministermøde siden UAE's udtræden med virkning fra 1. maj . Udtrædelsen har ikke kun politisk betydning. UAE var en vigtig indehaver af ledig produktionskapacitet, og EIA forventer derfor, at OPEC's gennemsnitlige overskudskapacitet i 2027 kun vil være 2,5 millioner tønder om dagen mod tidligere forventede 3,8 millioner .

Ifølge delegerede, der er orienteret om dagsordenen, ventes ministrene at godkende endnu en produktionsforøgelse på 188.000 tønder om dagen for juli. Det vil fortsætte den gradvise afvikling af de frivillige nedskæringer, som går tilbage til april 2023 .

Det centrale spørgsmål er, hvad der sker bagefter. Alliancen kan:

1. fortsætte den gradvise lempelse af nedskæringerne,
2. sætte tempoet op for at få flere tønder ud på markedet, eller
3. sætte afviklingen på pause, så længe Hormuz-krisen varer.

Brent ligger omkring 95-101 dollar tønden, under det prisniveau på cirka 90-100 dollar, som mange Golfstaters budgetter normalt sigter efter . Det skaber et dilemma. En hurtigere stigning i produktionen kan presse prisen kraftigt ned, hvis diplomati pludselig genåbner strædet. En forsigtig linje kan omvendt koste markedsandele til producenter uden for OPEC+.

Det egentlige problem er tiden

OPEC+ skal ikke kun beslutte, hvor mange tønder der skal pumpes op. Alliancen skal også vurdere, hvor mange tønder der kan udvindes, transporteres og leveres, før lagrene bliver for små til at absorbere flere forstyrrelser.

Hvis Hormuz forbliver lukket, kan lagrene nå kritiske niveauer inden udgangen af juni . Hvis strædet åbner hurtigt, kan de samme producenter derimod stå med en pludselig strøm af olie, lavere priser og risiko for overudbud. OPEC+ forsøger dermed at ramme et bevægeligt mål: at stabilisere markedet uden hverken at udløse et nyt prischok eller miste kontrollen over efterspørgsel og markedsandele.

Det gør mødet den 7. juni til mere end en diskussion om kvoter. Det bliver en prøve på, om alliancen stadig kan fungere efter UAE's udtræden – og om Rusland og Saudi-Arabien kan finde en fælles kurs i et oliemarked, hvor både krig, diplomati og fysiske forsyningsproblemer trækker i hver sin retning.