Flyselskaber: Fra prisstigninger til kapacitetsnedskæringer

Forbrugerne kommer til at mærke krisen direkte i pengepungen. En lang række flyselskaber er allerede begyndt at vælte de massive ekstraomkostninger over på passagererne.

• Massive billetstigninger og brændstoftillæg. Selskaber verden over reagerer. Det skandinaviske SAS har sammen med Qantas, Air New Zealand, Cathay Pacific, AirAsia og Thai Airways annonceret billetstigninger, der er direkte forbundet med prisstigningerne på flybrændstof. For SAS’ danske kunder betyder det for eksempel dyrere langdistancerejser .
• Ruteændringer og aflysninger. Mange flyselskaber er tvunget til at flyve uden om konfliktzoner, hvilket giver længere flyvetid og højere omkostninger. Nogle ruter aflyses helt, hvilket skaber usikkerhed for rejsende .
• Finansiel afdækning som redningskrans. De selskaber, der inden krigen havde sikret sig mod prisstigninger gennem finansielle brændstofafdækninger, er delvist beskyttet. De, der er mest eksponeret mod spotmarkedet, bærer den fulde byrde og taber penge på hver eneste afgang på billetter solgt før krisen .
• Færre sæder på himlen. IATA rapporterer, at den globale kapacitetsvækst allerede er bremset markant, og der forventes yderligere kontraktion i de kommende måneder, netop som sommerens højsæson nærmer sig .

Regeringer og internationale organer: Historiske nødudslip

Myndighederne har reageret med hidtil usete koordinerede indgreb for at stabilisere energimarkederne, men advarer samtidig om en alvorlig forsyningssituation.

• Rekordudslip fra strategiske reserver. Det Internationale Energiagentur (IEA) iscenesatte i marts et historisk nødudslip på over 400 millioner tønder olie fra medlemslandenes strategiske reserver. Alene USA annoncerede en frigivelse på 172 millioner tønder fra sin strategiske oliereserve, suppleret af flere efterfølgende udlån på titusinder af tønder .
• G7-krisemøder. G7-landenes finansministre holdt hastemøder med IEA for at planlægge de koordinerede udslip og håndtere situationens ’største globale energisikkerhedsudfordring i historien’, som IEA-chefen har kaldt den .
• Direkte advarsler om forsyningssvigt. IEA advarer om, at Europa kun har erstattet cirka halvdelen af den tabte flybrændstofforsyning fra Mellemøsten og risikerer ’omkring seks ugers flybrændstof tilbage’, før der opstår fysiske mangler . Airports Council International Europe advarede direkte EU-Kommissionen om, at manglen kan begynde allerede i starten af maj .

Analytikere og ratingbureauer: Konkursrisiko og driftsminimum

De finansielle vurderinger tegner et dystert billede uden en snarlig genåbning af Hormuz-strædet.

• Truende nedjusteringer. S&P Global Ratings og Fitch Ratings har advaret om, at luftfartsselskabernes kreditvurderinger kan blive ramt, hvis brændstofpriserne forbliver ’højere i længere tid’ .
• Risiko for flyselskabskonkurser. Flere analytikere vurderer, at to eller tre europæiske flyselskaber kan gå konkurs, hvis strædet forbliver lukket hen over sommeren .
• Driftsmæssigt minimum. JPMorgans ledende analytiker, Natasha Kaneva, advarer om, at OECD’s olielagre kan ramme ’operationelle stressniveauer’ i starten af juni og et egentligt ’driftsminimum’ til september – det absolutte minimum af olie, som er nødvendigt for at infrastrukturen kan fungere – hvis strædet ikke genåbner .

Hvad betyder det for din sommerferie?

Situationen er en direkte trussel mod den kommende rejsesæson. IATA’s tidligere profitprognose er overhalet af begivenhederne, og i stedet for at udvide kapaciteten, bliver den beskåret . Danske rejsende, der planlægger sommerferie, må forberede sig på markant højere billetpriser, især på de populære langdistance- og oversøiske ruter, samt en øget risiko for pludselige aflysninger, efterhånden som flyselskaberne tilpasser sig brændstofsituationen . De strategiske nødudslip er en midlertidig bro, ikke en permanent løsning, og risikoen for fysisk mangel på flybrændstof i europæiske lufthavne denne sommer er fortsat høj, medmindre der snart kommer en løsning i Hormuz-strædet .

Flyselskaber: Fra prisstigninger til kapacitetsnedskæringer

Forbrugerne kommer til at mærke krisen direkte i pengepungen. En lang række flyselskaber er allerede begyndt at vælte de massive ekstraomkostninger over på passagererne.

• Massive billetstigninger og brændstoftillæg. Selskaber verden over reagerer. Det skandinaviske SAS har sammen med Qantas, Air New Zealand, Cathay Pacific, AirAsia og Thai Airways annonceret billetstigninger, der er direkte forbundet med prisstigningerne på flybrændstof. For SAS’ danske kunder betyder det for eksempel dyrere langdistancerejser .
• Ruteændringer og aflysninger. Mange flyselskaber er tvunget til at flyve uden om konfliktzoner, hvilket giver længere flyvetid og højere omkostninger. Nogle ruter aflyses helt, hvilket skaber usikkerhed for rejsende .
• Finansiel afdækning som redningskrans. De selskaber, der inden krigen havde sikret sig mod prisstigninger gennem finansielle brændstofafdækninger, er delvist beskyttet. De, der er mest eksponeret mod spotmarkedet, bærer den fulde byrde og taber penge på hver eneste afgang på billetter solgt før krisen .
• Færre sæder på himlen. IATA rapporterer, at den globale kapacitetsvækst allerede er bremset markant, og der forventes yderligere kontraktion i de kommende måneder, netop som sommerens højsæson nærmer sig .

Regeringer og internationale organer: Historiske nødudslip

Myndighederne har reageret med hidtil usete koordinerede indgreb for at stabilisere energimarkederne, men advarer samtidig om en alvorlig forsyningssituation.

• Rekordudslip fra strategiske reserver. Det Internationale Energiagentur (IEA) iscenesatte i marts et historisk nødudslip på over 400 millioner tønder olie fra medlemslandenes strategiske reserver. Alene USA annoncerede en frigivelse på 172 millioner tønder fra sin strategiske oliereserve, suppleret af flere efterfølgende udlån på titusinder af tønder .
• G7-krisemøder. G7-landenes finansministre holdt hastemøder med IEA for at planlægge de koordinerede udslip og håndtere situationens ’største globale energisikkerhedsudfordring i historien’, som IEA-chefen har kaldt den .
• Direkte advarsler om forsyningssvigt. IEA advarer om, at Europa kun har erstattet cirka halvdelen af den tabte flybrændstofforsyning fra Mellemøsten og risikerer ’omkring seks ugers flybrændstof tilbage’, før der opstår fysiske mangler . Airports Council International Europe advarede direkte EU-Kommissionen om, at manglen kan begynde allerede i starten af maj .

Analytikere og ratingbureauer: Konkursrisiko og driftsminimum

De finansielle vurderinger tegner et dystert billede uden en snarlig genåbning af Hormuz-strædet.

• Truende nedjusteringer. S&P Global Ratings og Fitch Ratings har advaret om, at luftfartsselskabernes kreditvurderinger kan blive ramt, hvis brændstofpriserne forbliver ’højere i længere tid’ .
• Risiko for flyselskabskonkurser. Flere analytikere vurderer, at to eller tre europæiske flyselskaber kan gå konkurs, hvis strædet forbliver lukket hen over sommeren .
• Driftsmæssigt minimum. JPMorgans ledende analytiker, Natasha Kaneva, advarer om, at OECD’s olielagre kan ramme ’operationelle stressniveauer’ i starten af juni og et egentligt ’driftsminimum’ til september – det absolutte minimum af olie, som er nødvendigt for at infrastrukturen kan fungere – hvis strædet ikke genåbner .

Hvad betyder det for din sommerferie?

Situationen er en direkte trussel mod den kommende rejsesæson. IATA’s tidligere profitprognose er overhalet af begivenhederne, og i stedet for at udvide kapaciteten, bliver den beskåret . Danske rejsende, der planlægger sommerferie, må forberede sig på markant højere billetpriser, især på de populære langdistance- og oversøiske ruter, samt en øget risiko for pludselige aflysninger, efterhånden som flyselskaberne tilpasser sig brændstofsituationen . De strategiske nødudslip er en midlertidig bro, ikke en permanent løsning, og risikoen for fysisk mangel på flybrændstof i europæiske lufthavne denne sommer er fortsat høj, medmindre der snart kommer en løsning i Hormuz-strædet .