USA's toldforslag om tvangsarbejde møder hård kritik fra Kina og EU

Den 2. juni 2026 blussede en ny transatlantisk og transpacifisk handelskonflikt op, da USA foreslog nye toldsatser på varer fra 60 handelspartnere. Årsagen er ifølge Trump-administrationen landenes påståede manglende evne til at bekæmpe tvangsarbejde. Forslaget, der vil pålægge en ekstratold på enten 10 % eller 12,5 % på al import fra de berørte økonomier, udløste øjeblikkelig voldsom kritik fra både Kina og EU, som blankt afviser beskyldningerne og truer med gengældelse.

Baggrunden for USA's handling

Forslaget udspringer af en omfattende undersøgelsesrække, som USA's handelsrepræsentant (USTR) indledte i marts 2026 i henhold til § 301 i den amerikanske handelslov fra 1974 . USTR undersøgte, om 60 økonomier havde undladt at forbyde import af varer fremstillet ved tvangsarbejde – en forsømmelse, som USA hævder er 'urimelig' og skader amerikansk handel . I juni konkluderede USTR, at alle 60 undersøgte økonomier havde mangler, men indførte samtidig et to-lags system for de foreslåede strafafgifter baseret på alvoren af resultaterne .

• 10 % told for 16 økonomier: Gruppen omfatter EU, Canada, Mexico, Taiwan og Storbritannien. Disse lande har enten et delvist forbud eller har indgået aftaler om at indføre et, men USA vurderer, at de ikke har håndhævet dem effektivt .
• 12,5 % told for 44 økonomier: Dette lag rammer lande, som USA mener har utilstrækkelige eller helt manglende forbud. Listen tæller tunge aktører som Kina, Indien, Japan, Sydkorea, Brasilien og Australien .

I en erklæring fastslog den amerikanske handelsrepræsentant, Jamieson Greer, at tiltaget handler om at beskytte amerikanske arbejdere. »Det er uacceptabelt, at vores vigtigste handelspartnere ikke adresserer importen af varer lavet med tvangsarbejde. Det skaber en dynamik, hvor amerikanske lønmodtagere tvinges til at konkurrere globalt på en ulige spillebane,« udtalte han . Analytikere ser det som endnu et skridt i Trumps bestræbelser på at genrejse et toldmæssigt værn og opnå nye handelspolitiske fordele .

Kina: Fordømmelse og skarp advarsel

Kinas reaktion var hurtig og utvetydig og afviste både det juridiske grundlag og de faktuelle påstande i det amerikanske forslag. Talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium, Mao Ning, kaldte beskyldningerne for et 'påskud' for protektionisme og benægtede, at der findes tvangsarbejde i kinesisk produktion .

»Der findes ikke såkaldt tvangsarbejde i Kina, og vi modsætter os, at dette bruges som en undskyldning for politisk manipulation,« udtalte Mao og kaldte toldforslaget for en unilateral handling, som Kina fast modsætter sig .

Med en klar advarsel om konsekvenserne af en eskalerende handelskonflikt, tilføjede hun: »Toldkrige og handelskrige er ikke i nogen parts interesse,« og understregede, at Kina vil træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte egne interesser . Udtalelsen lader døren stå åben for potentielle kinesiske modtoldforanstaltninger eller andre handelsbarrierer.

EU: Kræver respekt for eksisterende aftale

Reaktionen fra Bruxelles var ikke mindre skarp. Formanden for Europa-Parlamentets handelskomité, Bernd Lange, betegnede den amerikanske rapport som 'fuldstændig absurd' og pegede på, at EU allerede har nogle af verdens strengeste regler rettet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde . Europa-Kommissionens handelstalsmand, Olof Gill, kaldte officielt den foreslåede told for 'ubegrundet' .

Afgørende er det, at EU kædede sin indsigelse sammen med en for nyligt indgået handelsaftale med USA. Kommissionen forventer, at Washington »fuldt ud respekterer vilkårene i handelsaftalen«, og Gill advarede om, at enhver ekstratold ud over de aftalte satser ville være 'uacceptabel' .

Kommissionen gentog dermed sin faste holdning fra marts, hvor den erklærede sig parat til at »reagere fast og proportionalt på enhver overtrædelse af den fælles EU-US-erklæring« .

Hvad sker der nu?

Det er vigtigt at understrege, at der fortsat er tale om et forslag. Toldsatserne er endnu ikke trådt i kraft. USTR har indledt en offentlig høringsfase, hvor skriftlige kommentarer skal indsendes senest den 6. juli 2026, og relaterede høringer starter dagen efter, den 7. juli . Denne periode giver berørte lande, virksomheder og andre interessenter mulighed for at anfægte konklusionerne og de varslede modtræk, før der træffes en endelig beslutning. De endelige toldsatser, omfanget og implementeringsdatoen kan således ændre sig baseret på denne proces.