Hvad går Digital Fairness Act ud på?

EU-Kommissionen forventes at fremlægge et formelt forslag i fjerde kvartal af 2026 . Lovgivningen er endnu ikke vedtaget, og Kommissionens konsekvensanalyse skal fortsat undersøge, om der er behov for særlige regler for videospil ud over den eksisterende forbrugerbeskyttelse .

Tre områder er allerede blevet centrale i diskussionen.

Prisen skal kunne ses i euro

Det mest omstridte forslag handler om spilvalutaer som ædelstene, mønter og poletter. EU's netværk af nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, CPC-netværket, har offentliggjort principper, der skal gøre det lettere for spilbranchen at vise, hvad virtuelle valutaer reelt koster. Tanken er, at spilleren skal kunne se beløbet i euro i forbindelse med hvert køb .

Branchen mener, at et krav om europriser ved alle køb kan ramme selve økonomien i free-to-play-modellen. Supercells topchef, Ilkka Paananen, har i et åbent brev advaret om, at reglerne kan "dræbe en af Europas største teknologiske succeshistorier" .

Hans argument er, at virtuelle valutaer er en integreret del af den måde, free-to-play-spil fungerer på. Hvis alle køb konstant kobles direkte til en pris i euro, frygter han, at den eksisterende model bliver undermineret .

Loot boxes under lup

Loot boxes er pakker med tilfældige digitale genstande, som spilleren typisk køber for rigtige penge eller en virtuel valuta. Europa-Parlamentet har efterlyst forbud mod loot boxes og andre tilfældige belønninger, der sælges for penge, med henvisning til risikoen for ukontrollerede køb og skade på mindreårige .

I en resolution fra oktober 2025 opfordrede Parlamentet specifikt Kommissionen til at "forbyde gamblinglignende mekanismer som 'loot boxes' i spil, der er tilgængelige for mindreårige" .

Spilbranchen svarer, at det eksisterende PEGI-system – den europæiske aldersmærkning for spil – allerede hjælper med at informere forbrugerne og håndtere nogle af problemerne . En offentlig høring om Digital Fairness Act modtog over 3.300 svar. Her var der bred støtte til at regulere såkaldte dark patterns og vanedannende design, mens udviklere samtidig advarede om, at uklare definitioner kan skabe juridisk usikkerhed .

Regler mod vanedannende spildesign

Lovforslaget ventes også at tage sigte på såkaldte dark patterns – brugerflader og funktioner, der påvirker mennesker til at træffe bestemte valg, eksempelvis at købe noget eller blive længere på en tjeneste.

I spil kan det blandt andet handle om daglige login-belønninger, tidsbegrænsede tilbud, standardindstillinger, der maksimerer spilletiden, eller andre funktioner, som belønner uafbrudt brug. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har beskrevet målet som at bekæmpe "uetiske teknikker og kommerciel praksis" knyttet til dark patterns, influencer-markedsføring, vanedannende design og onlineprofilering, særligt når forbrugeres sårbarheder udnyttes kommercielt .

Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at "deaktivere de mest vanedannende designfunktioner som standard" for mindreårige . På det europæiske forbrugertopmøde i 2025 blev der desuden foreslået forbud mod blandt andet valutaer i appen, pay-to-progress- og pay-to-win-mekanismer i spil, som sandsynligvis bruges af børn .

Spilbranchen forsøger at ændre kursen

Video Games Europe og European Games Developer Federation (EGDF) har gennemført en koordineret indsats for at påvirke lovforslaget, før Kommissionen offentliggør det.

I oktober 2025 sendte branchen et detaljeret svar på den offentlige høring. Her lød argumentet, at EU's eksisterende forbrugerregler sammen med PEGI-systemet allerede giver tilstrækkelig beskyttelse. Nye regler kan ifølge branchen overlappe den nuværende lovgivning og svække selv- og samregulering .

I marts 2026 var Video Games Europe medunderskriver på et fælles brev til EU-Kommissionens næstformand Henna Virkkunen og kommissær Michael McGrath. Brevet opfordrede Kommissionen til at "sætte kursen tilbage" mod enklere regler og bedre regulering frem for nye, spilspecifikke krav .

Den 3. juni 2026 afholder EGDF og Video Games Europe arrangementet Games in Europe: Built Here, Played Globally i Microsoft Innovation Hub i Bruxelles. Her skal europæiske topchefer møde centrale EU-beslutningstagere . Branchen ser arrangementet som en vigtig mulighed for at fremføre sine synspunkter, mens lovforslaget stadig er under udarbejdelse.

EGDF har advaret om, at reglerne kan "ændre den måde, free-to-play-spil fungerer på, fundamentalt" . Nogle udviklere sammenligner den mulige effekt med Apples tidligere IDFA-ændring, der ramte indtægterne fra mobilannoncer hårdt .

Hvad siger spilbranchens ledere?

Ilkka Paananen, administrerende direktør i Supercell, er blevet den mest markante kritiker af lovgivningsplanerne. Han mener, at et krav om at vise den reelle pengepris på alle genstande i spillet bygger på en misforståelse af, hvordan free-to-play-økonomier fungerer, og kan give Europas spilsektor et alvorligt slag .

Todd Green, der er formand for King, har også udtrykt bekymring over en for hård regulering . King står blandt andet bag Candy Crush og Farm Heroes Saga og har omkring 200 millioner spillere globalt. Branchen frygter generelt, at tunge og uklare krav kan svække europæiske studiers internationale konkurrenceevne og gøre det mindre attraktivt at investere i spiludvikling i EU.

Forbrugerorganisationer vil have mere vidtgående regler

På den anden side af konflikten mener forbruger- og digitale rettighedsorganisationer, at EU bør gå længere – ikke lempe reglerne.

European Digital Rights (EDRi) har anbefalet, at Digital Fairness Act vedtages som en direkte gældende EU-forordning med stærke håndhævelsesmuligheder. Organisationen ønsker blandt andet en generel pligt til at designe digitale tjenester på en fair måde samt forbud mod dark patterns og manipulerende brugerflader .

Det europæiske forbrugertopmøde i 2025 anbefalede at forbyde loot boxes, valutaer i appen, pay-to-progress, pay-to-win og andre tilfældige belønninger mod betaling i spil, som børn sandsynligvis vil få adgang til .

Europa-Parlamentets vedtagne resolution fra november 2025 placerer samtidig "vanedannende design af digitale produkter og tjenester" og uetisk kommerciel praksis centralt i målene for Digital Fairness Act .

Hvornår kommer reglerne?

EU-Kommissionen ventes at præsentere sit formelle forslag i slutningen af 2026. Herefter kan behandlingen i Europa-Parlamentet og Rådet fortsætte ind i 2027 . Hvis reglerne vedtages, kan håndhævelsen efter de nuværende forventninger først begynde omkring 2030 .

Det betyder, at Digital Fairness Act ikke er lov endnu. Men beslutningerne, der træffes under forberedelsen, kan få stor betydning for, hvordan mobilspil sælges og designes i Europa.

Konflikten handler i sidste ende om, hvor grænsen går mellem legitim spiløkonomi og manipulerende forretningsmetoder. Branchen ser reglerne som en mulig trussel mod en europæisk teknologisk succeshistorie. EU's institutioner og forbrugerorganisationer ser dem som et nødvendigt værn mod uklare priser, ukontrollerede køb og design, der især kan ramme børn.

Hvad går Digital Fairness Act ud på?

EU-Kommissionen forventes at fremlægge et formelt forslag i fjerde kvartal af 2026 . Lovgivningen er endnu ikke vedtaget, og Kommissionens konsekvensanalyse skal fortsat undersøge, om der er behov for særlige regler for videospil ud over den eksisterende forbrugerbeskyttelse .

Tre områder er allerede blevet centrale i diskussionen.

Prisen skal kunne ses i euro

Det mest omstridte forslag handler om spilvalutaer som ædelstene, mønter og poletter. EU's netværk af nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, CPC-netværket, har offentliggjort principper, der skal gøre det lettere for spilbranchen at vise, hvad virtuelle valutaer reelt koster. Tanken er, at spilleren skal kunne se beløbet i euro i forbindelse med hvert køb .

Branchen mener, at et krav om europriser ved alle køb kan ramme selve økonomien i free-to-play-modellen. Supercells topchef, Ilkka Paananen, har i et åbent brev advaret om, at reglerne kan "dræbe en af Europas største teknologiske succeshistorier" .

Hans argument er, at virtuelle valutaer er en integreret del af den måde, free-to-play-spil fungerer på. Hvis alle køb konstant kobles direkte til en pris i euro, frygter han, at den eksisterende model bliver undermineret .

Loot boxes under lup

Loot boxes er pakker med tilfældige digitale genstande, som spilleren typisk køber for rigtige penge eller en virtuel valuta. Europa-Parlamentet har efterlyst forbud mod loot boxes og andre tilfældige belønninger, der sælges for penge, med henvisning til risikoen for ukontrollerede køb og skade på mindreårige .

I en resolution fra oktober 2025 opfordrede Parlamentet specifikt Kommissionen til at "forbyde gamblinglignende mekanismer som 'loot boxes' i spil, der er tilgængelige for mindreårige" .

Spilbranchen svarer, at det eksisterende PEGI-system – den europæiske aldersmærkning for spil – allerede hjælper med at informere forbrugerne og håndtere nogle af problemerne . En offentlig høring om Digital Fairness Act modtog over 3.300 svar. Her var der bred støtte til at regulere såkaldte dark patterns og vanedannende design, mens udviklere samtidig advarede om, at uklare definitioner kan skabe juridisk usikkerhed .

Regler mod vanedannende spildesign

Lovforslaget ventes også at tage sigte på såkaldte dark patterns – brugerflader og funktioner, der påvirker mennesker til at træffe bestemte valg, eksempelvis at købe noget eller blive længere på en tjeneste.

I spil kan det blandt andet handle om daglige login-belønninger, tidsbegrænsede tilbud, standardindstillinger, der maksimerer spilletiden, eller andre funktioner, som belønner uafbrudt brug. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har beskrevet målet som at bekæmpe "uetiske teknikker og kommerciel praksis" knyttet til dark patterns, influencer-markedsføring, vanedannende design og onlineprofilering, særligt når forbrugeres sårbarheder udnyttes kommercielt .

Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at "deaktivere de mest vanedannende designfunktioner som standard" for mindreårige . På det europæiske forbrugertopmøde i 2025 blev der desuden foreslået forbud mod blandt andet valutaer i appen, pay-to-progress- og pay-to-win-mekanismer i spil, som sandsynligvis bruges af børn .

Spilbranchen forsøger at ændre kursen

Video Games Europe og European Games Developer Federation (EGDF) har gennemført en koordineret indsats for at påvirke lovforslaget, før Kommissionen offentliggør det.

I oktober 2025 sendte branchen et detaljeret svar på den offentlige høring. Her lød argumentet, at EU's eksisterende forbrugerregler sammen med PEGI-systemet allerede giver tilstrækkelig beskyttelse. Nye regler kan ifølge branchen overlappe den nuværende lovgivning og svække selv- og samregulering .

I marts 2026 var Video Games Europe medunderskriver på et fælles brev til EU-Kommissionens næstformand Henna Virkkunen og kommissær Michael McGrath. Brevet opfordrede Kommissionen til at "sætte kursen tilbage" mod enklere regler og bedre regulering frem for nye, spilspecifikke krav .

Den 3. juni 2026 afholder EGDF og Video Games Europe arrangementet Games in Europe: Built Here, Played Globally i Microsoft Innovation Hub i Bruxelles. Her skal europæiske topchefer møde centrale EU-beslutningstagere . Branchen ser arrangementet som en vigtig mulighed for at fremføre sine synspunkter, mens lovforslaget stadig er under udarbejdelse.

EGDF har advaret om, at reglerne kan "ændre den måde, free-to-play-spil fungerer på, fundamentalt" . Nogle udviklere sammenligner den mulige effekt med Apples tidligere IDFA-ændring, der ramte indtægterne fra mobilannoncer hårdt .

Hvad siger spilbranchens ledere?

Ilkka Paananen, administrerende direktør i Supercell, er blevet den mest markante kritiker af lovgivningsplanerne. Han mener, at et krav om at vise den reelle pengepris på alle genstande i spillet bygger på en misforståelse af, hvordan free-to-play-økonomier fungerer, og kan give Europas spilsektor et alvorligt slag .

Todd Green, der er formand for King, har også udtrykt bekymring over en for hård regulering . King står blandt andet bag Candy Crush og Farm Heroes Saga og har omkring 200 millioner spillere globalt. Branchen frygter generelt, at tunge og uklare krav kan svække europæiske studiers internationale konkurrenceevne og gøre det mindre attraktivt at investere i spiludvikling i EU.

Forbrugerorganisationer vil have mere vidtgående regler

På den anden side af konflikten mener forbruger- og digitale rettighedsorganisationer, at EU bør gå længere – ikke lempe reglerne.

European Digital Rights (EDRi) har anbefalet, at Digital Fairness Act vedtages som en direkte gældende EU-forordning med stærke håndhævelsesmuligheder. Organisationen ønsker blandt andet en generel pligt til at designe digitale tjenester på en fair måde samt forbud mod dark patterns og manipulerende brugerflader .

Det europæiske forbrugertopmøde i 2025 anbefalede at forbyde loot boxes, valutaer i appen, pay-to-progress, pay-to-win og andre tilfældige belønninger mod betaling i spil, som børn sandsynligvis vil få adgang til .

Europa-Parlamentets vedtagne resolution fra november 2025 placerer samtidig "vanedannende design af digitale produkter og tjenester" og uetisk kommerciel praksis centralt i målene for Digital Fairness Act .

Hvornår kommer reglerne?

EU-Kommissionen ventes at præsentere sit formelle forslag i slutningen af 2026. Herefter kan behandlingen i Europa-Parlamentet og Rådet fortsætte ind i 2027 . Hvis reglerne vedtages, kan håndhævelsen efter de nuværende forventninger først begynde omkring 2030 .

Det betyder, at Digital Fairness Act ikke er lov endnu. Men beslutningerne, der træffes under forberedelsen, kan få stor betydning for, hvordan mobilspil sælges og designes i Europa.

Konflikten handler i sidste ende om, hvor grænsen går mellem legitim spiløkonomi og manipulerende forretningsmetoder. Branchen ser reglerne som en mulig trussel mod en europæisk teknologisk succeshistorie. EU's institutioner og forbrugerorganisationer ser dem som et nødvendigt værn mod uklare priser, ukontrollerede køb og design, der især kan ramme børn.