USA foreslår ny toldmur mod 60 økonomier for at stoppe tvangsarbejde, men møder hård modstand fra EU og Kina

Rammerne for undtagelser

USTR's officielle meddelelse fastslår, at de foreslåede toldsatser gælder for alle produkter, "medmindre andet er angivet i Annex A" . Logikken bag undtagelsessystemet er, at økonomier, der har troværdige forbud mod tvangsarbejde eller relaterede forpligtelser via en handelsaftale, får den lavere sats på 10 %. Denne incitamentsstruktur er designet til at presse partnere til at vedtage politikker, der stemmer overens med amerikanske mål . Den komplette liste over produktspecifikke undtagelser findes i bilaget til den fulde juridiske indgivelse.

EU's kraftige afvisning: 'Fuldstændig absurd'

EU's svar var hurtigt og utvetydigt. EU-Kommissionen kaldte den foreslåede told for "ubegrundet" og "uberettiget" allerede den følgende dag, den 3. juni 2026 [3, 34]. Blokkens indvendinger var todelte: Konklusionerne ignorerer eksisterende lovgivning, og timingen er destruktiv.

Bernd Lange, formand for Europa-Parlamentets handelsudvalg, kaldte de amerikanske konklusioner for "fuldstændig absurde" og pegede direkte på EU's egen omfattende lov fra 2024, der allerede forbyder import af tvangsarbejdsprodukter [3, 7, 37]. EU-Kommissionen gentog dette og udtalte, at deres egne regler er blandt de strengeste i verden til at forbyde sådanne varer .

Forslagets timing vakte særlig harme. EU bemærkede, at det underminerer den igangværende indsats for at implementere Turnberry-aftalen, en bredere handelsaftale, der indeholder specifikke forpligtelser for begge parter til at samarbejde om at eliminere tvangsarbejde fra forsyningskæder [5, 35]. Som en forværring af den oplevede modsigelse havde Europa-Parlamentets handelsudvalg stemt for at fremme implementeringen af Turnberry-aftalen blot én dag før USA annoncerede den nye tvangsarbejdstold [7, 8].

Kinas blanke afvisning og gengældelsesretorik

Kinas afvisning var lige så fast, men rodfæstet i et fundamentalt anderledes argument. Den 3. juni udtalte talskvinde for udenrigsministeriet, Mao Ning, at Kina "fast modsætter sig" tolden og opfordrede Washington til at løse handelsproblemer gennem dialog snarere end ensidige tiltag [1, 4].

Beijings centrale modargument er en fuldstændig benægtelse af den underliggende anklage. Kinesiske embedsmænd afviste pure eksistensen af tvangsarbejde inden for landets grænser og karakteriserede de amerikanske påstande som politisk motiveret handelsaggression [2, 5]. Mao Ning anklagede direkte USA for at bruge sagen som et påskud og udtalte: "Vi modsætter os at konstruere påskud for at indføre told; vi modsætter os dette som et påskud for politisk manipulation" .

Den kinesiske regerings holdning fremstiller tolden som en del af et bredere mønster af amerikansk protektionisme og advarer om, at ensidige tiltag og handelskrige ikke tjener nogens interesser [40, 44].

Den risikable Turnberry-kontekst

Tvangsarbejds-forslaget opstår ikke i et vakuum. Det lander midt i en skrøbelig transatlantisk handelstilnærmelse kendt som Turnberry-aftalen. Aftalen, der blev indgået i juli 2025 mellem USA's præsident Donald Trump og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, kræver, at EU sænker tolden på de fleste amerikanske industrivarer til nul, mens USA skulle lægge et loft på 15 % over sin told på EU-varer [3, 6].

Denne ramme var allerede under alvorligt pres før tvangsarbejds-tiltaget. Præsident Trump havde tidligere givet EU en frist til den 4. juli 2026 til at efterkomme aftalen eller stå over for markant højere handelsbarrierer, og i maj 2026 truede han med 25 % told på europæiske biler og lastbiler [9, 10]. EU's lovgivende forsamling, der var på vagt over for aftalens skæve karakter, havde netop sikret sig beskyttelsesmekanismer, herunder en "solnedgangsklausul", der tillader blokken at opsige aftalen senest i december 2029, medmindre den formelt fornyes [3, 22]. Det nye toldforslag ses nu som et nyt lag af handelsaggression, der truer med fuldstændig at afspore EU's ratifikationsproces for Turnberry-aftalen [14, 35].

Det amerikanske forslag har skabt et forenende modstandsøjeblik mellem Bruxelles og Beijing, omend af forskellige årsager: EU ser det som et ubelejligt angreb på en partner med identiske love, mens Kina ser det som en konstrueret begrundelse for en strategisk handelskrig.