USA’s AI-offensiv i Asien: Vil bremse Kina med nye teknologipartnerskaber

I stedet for kun at fokusere på traditionelle handelsforhandlinger, har Washington lagt vægt på teknologipartnerskaber og digitale kapaciteter – et skift, som nogle analytikere betegner som en form for ”teknologidiplomati”, hvor indflydelse opnås gennem udbredelse af softwareplatforme, datasystemer og tekniske standarder.

Når først regeringer og industrier tager specifikke værktøjer og standarder til sig, bliver det sværere at skifte til alternative systemer – en måde at skabe langsigtede netværkseffekter på.

En fond på 20 millioner dollars til at accelerere AI-udbredelsen

Et centralt initiativ, der blev annonceret i forbindelse med møderne, var en amerikansk fond på 20 millioner dollars, der skal hjælpe partnerøkonomier med at tage amerikansk AI-teknologi til sig. Ifølge amerikanske embedsmænd, der deltog i APEC-diskussionerne, skal fonden støtte pilotprogrammer, teknisk assistance og projekter, der demonstrerer praktiske anvendelser af AI i regionale industrier.

Målet er ikke blot at eksportere software, men at hjælpe lande med at integrere AI-kapaciteter i offentlige tjenester og økonomiske sektorer – og dermed forankre amerikansk teknologi i disse systemer.

Konkrete anvendelser: Fødevarer, biotek og havovervågning

USA’s pitch fokuserede på konkrete brugssager frem for abstrakte AI-kapaciteter. Eksempler, der blev fremhævet under APEC-diskussionerne, inkluderer:

• Fødevaresporingssystemer, der kan spore forsyningskæder og forbedre fødevaresikkerheden
• Genomsekventering og bioteknologiske applikationer til sundheds- og livsvidenskabelig forskning
• Maritim overvågning og fiskerikontrolværktøjer designet til at spore ulovligt fiskeri og beskytte marine ressourcer

Disse sektorspecifikke applikationer illustrerer en bredere tilgang: at integrere AI i reguleringsmæssig og videnskabelig infrastruktur inden for landbrug, miljøovervågning og bioteknologi.

Sådanne systemer kan forme, hvordan regeringer indsamler data, håndhæver standarder og styrer forsyningskæder – områder, hvor teknologiske standarder ofte bliver dybt forankrede.

Den strategiske kontekst: Konkurrencen med Kina

USA’s fremstød på APEC er tæt forbundet med den bredere teknologiske konkurrence med Kina. Washington har i stigende grad fremstillet valget af digital infrastruktur og AI-platforme som et strategisk spørgsmål, hvor teknologivalg kan påvirke økonomiske afhængighedsforhold og geopolitisk tilhørsforhold.

Rapporter fra APEC-møderne beskrev initiativet som en del af en bredere indsats for at imødegå Kinas voksende teknologiske og maritime indflydelse i regionen ved at tilbyde alternativer baseret på amerikanske systemer og virksomheder.

Kina har på sin side også fremmet sine egne digitale platforme og infrastruktur i Asien, hvilket betyder, at mange lande reelt står over for et valg mellem konkurrerende teknologiske økosystemer.

Parallel dialog: USA-Kina-samtaler om AI-sikkerhed

På trods af den konkurrenceprægede dynamik har Washington opretholdt en begrænset kontakt med Beijing om AI-sikkerhed og risikostyring. Amerikanske og kinesiske embedsmænd har holdt drøftelser med fokus på farerne ved avancerede AI-systemer og behovet for at reducere globale risici ved teknologien.

Amerikanske embedsmænd har understreget, at disse samtaler ikke handler om at tilpasse teknologipolitikker eller dele kernekompetencer. I stedet er formålet at opretholde kommunikationskanaler og adressere potentielle farer ved stadig mere kraftfulde AI-systemer.

Dette afspejler en todelt tilgang:

• Konkurrere globalt om teknologisk lederskab og markedsandele
• Samarbejde snævert om sikkerhed og risikoreduktion, hvor interesserne overlapper

Det store billede

Initiativerne på APEC viser, hvordan international teknologipolitik er under forandring. AI er ikke længere bare et nationalt innovationsspørgsmål – det er ved at blive et værktøj i økonomisk statskunst.

Ved at finansiere pilotprogrammer, fremme sektorspecifikke anvendelser og opmuntre regionale partnere til at tage amerikanske systemer i brug, forsøger USA at forme de teknologiske fundamenter for Asien-Stillehavsøkonomien. Samtidig viser den forsigtige dialog med Kina om AI-sikkerhed, at selv intense strategiske rivaler ser et behov for kommunikation om risiciene ved kraftfuld AI-teknologi.

Hvor vidt asiatiske økonomier vælger amerikanske værktøjer – eller diversificerer på tværs af flere teknologiske økosystemer – vil være med til at bestemme magtbalancen i det globale AI-landskab i det kommende årti.