Den største drivkraft er den opfattede forsyningsrisiko fra USA–Iran-konflikten og Hormuz-forstyrrelserne. EIA siger, at Hormuz-relaterede strømafbrydelser og produktionsstop er centrale årsager til, at Brent i gennemsnit lå på 103 dollar i marts og kan toppe på 115 dollar i andet kvartal 2026, med en risikopræmie, der fortsætter, så længe markedet er usikkert på, hvor længe forstyrrelserne varer. EIA påpeger også, at kortvarige forstyrrelser af olie-strømme og relaterede nedlukninger forventes at holde Brent højt, selv før en fuld normalisering af Golf-eksporten.
Markedsdeltagerne fokuserer også på lave og faldende lagre. Enverus siger, at deres 'højere i længere tid'-syn er drevet af Hormuz-lukningen, der rammer olie-strømme og efterlader OECD's råolie- og produktlagre lave, hvilket gør markedet mere følsomt over for yderligere udfald. I praksis betyder lave lagre færre buffere, så hvert forsyningschok får en større priseffekt.
Strategiske reservefrigivelser hjælper, men ses ikke som en varig løsning. USA annoncerede en frigivelse på 172 millioner tønder fra Strategic Petroleum Reserve (SPR) for at stabilisere markedet. Men nødreservefrigivelser er midlertidige, og tradere ser dem som en måde at købe tid på snarere end at løse den underliggende forsyningsrisiko fra afbrudte Golf-strømme og nedlukket produktion.
SPR-responsen kan endda forstærke den bullish stemning, hvis den tømmer nødbuffere. Rapportering om frigivelsen siger, at USA's SPR-lagre er faldet markant, efterhånden som tønder blev brugt, hvilket betyder noget, fordi en mindre reserve efterlader mindre politisk handlekraft, hvis forstyrrelserne fortsætter eller forværres.
En anden grund til 100-dollar-synet er den begrænsede produktionsrespons fra amerikansk skiferolie. Enverus fastholdt en Brent-prognose på 95 dollar for resten af 2026 og 100 dollar for 2027, delvist fordi forsyningssvaret uden for det forstyrrede område ikke har været stærkt nok til hurtigt at opveje tabte tønder og stramme lagre. Det betyder noget, fordi den sædvanlige mekanisme – 'høje priser fører til hurtig skifervækst' – ser svagere ud end i tidligere cyklusser.
Der er nogen uenighed om, hvor holdbart 100-dollar-olie vil være. Enverus argumenterer for, at Brent i gennemsnit kan ligge omkring 100 dollar i 2027 under et 'højere i længere tid'-scenario, der er knyttet til afbrudte strømme og lave lagre. EIA er mere forsigtig: De ser et kortvarigt hop fra Hormuz-relaterede udfald, men forventer, at priserne falder, når strømmene er genetableret, og produktionen genoptages, med Brent, der falder til under 90 dollar i slutningen af 2026 og i gennemsnit ligger på 76 dollar i 2027.
Så 100-dollar-forventningen er i bund og grund en historie om 'stramt marked plus vedvarende geopolitisk risiko': konfliktruslen truer forsyningen, Hormuz-forstyrrelser forstærker truslen, lagrene er allerede tynde, SPR-frigivelser mildner kun slaget midlertidigt, og skiferolie reagerer ikke aggressivt nok til hurtigt at genoprette balancen.