Fordi olie prissættes globalt, mærker selv lande, der importerer lidt energi fra Golfen, effekterne gennem højere internationale priser og strammere markedsbalancer.

Olieprisen kan stige til 130-200 dollar per tønde

Energikonsulenthuse, der modellerer krisen, forventer, at olieprisen vil stige kraftigt, hvis lukningen fortsætter.

Rapidan Energy Group advarer om, at hvis strædet forbliver lukket til august, kan de økonomiske følger nærme sig omfanget af den globale recession i 2008. I deres basisscenarie – hvor strædet genåbner tidligere – kan den gennemsnitlige globale olieefterspørgsel falde med omkring 2,6 millioner tønder om dagen, mens Brent-råolie kortvarigt kan nå omkring 130 dollar per tønde under forstyrrelsen.

Wood Mackenzies analyse peger på et endnu større potentielt chok. Virksomheden estimerer, at mere end 11 millioner tønder om dagen af råolie og kondensat fra Golfen kan forblive afskåret i et alvorligt forstyrrelsesscenarie. I deres værste tilfælde kan olieprisen stige mod 200 dollar per tønde.

En sådan stigning vil brede sig til transport, industri og fødevareforsyningskæder verden over.

Tre scenarier for krisen

Wood Mackenzie skitserer tre mulige veje afhængigt af, hvor hurtigt strædet genåbner, og de geopolitiske spændinger letter.

1. Hurtig fred
Et diplomatisk gennembrud gør det muligt hurtigt at genoptage skibstrafikken. Oliepriserne falder tilbage mod normale niveauer, og verdensøkonomien vender i store træk tilbage til sin tidligere kurs.

2. Sommerforlig
Forhandlingerne trækker ud i måneder, og strædet forbliver stort set lukket til sidst på sommeren. Energimarkederne forbliver stramme, priserne fortsætter med at være høje, og den globale vækst aftager markant.

3. Langvarig forstyrrelse
Krisen varer meget længere og skaber et vedvarende forsyningsunderskud. Olieprisen kan nærme sig 200 dollar per tønde, og det resulterende inflationschok risikerer at skubbe større økonomier ud i recession.

LNG- og naturgasmarkederne strammes også

Strædet er ikke kun kritisk for olie. Det er også en vigtig rute for LNG-eksport fra Golf-producenterne.

Hvis forsendelserne stopper, spreder effekterne sig hurtigt til gas- og elektricitetsmarkederne – især i lande, der er afhængige af importeret LNG. Data fra U.S. Energy Information Administration viser, at efter forstyrrelsen begyndte, steg den europæiske benchmark LNG-pris til omkring 14,80 dollars per MMBtu, hvilket er omkring 35 % højere end før lukningen.

De asiatiske LNG-priser steg endnu kraftigere, hvilket afspejler regionens store afhængighed af mellemøstlige LNG-laster.

Resultatet er en kædereaktion: Højere gaspriser øger elomkostningerne, som derefter øger omkostningerne for industri, transport og husholdninger.

Inflations- og recessionsrisiko

Store oliechok har historisk set bremset den økonomiske vækst, samtidig med at de har presset inflationen op – en vanskelig kombination for politiske beslutningstagere.

Højere brændstofomkostninger påvirker næsten alle sektorer i økonomien:

• Transport og luftfart står over for øjeblikkelige omkostningsstigninger.
• Industri og kemi oplever højere energiinput.
• Fødevarepriserne stiger på grund af dyrere gødning, brændstof og logistik.

Hvis priserne forbliver forhøjede længe nok, kan centralbankerne få svært ved at balancere inflationskontrol med økonomisk vækst. Det er denne dynamik, der får analytikere til at advare om, at en langvarig lukning kan skubbe verdensøkonomien mod en nedtur, der kan sammenlignes med 2008-krisen.

Forsendelses- og forsikringsomkostninger forstærker chokket

Selv før fysiske forsyningsmangler manifesterer sig fuldt ud, kan forstyrrelser inden for skibsfart hæve de leverede energipriser.

Søforsikringsselskaber har udvidet højrisikoområder i dele af Den Persiske Bugt, hvilket øger krigsrisikopræmier og strammer forsikringskapaciteten for fartøjer, der opererer i regionen.

I nogle tilfælde er præmierne for tankskibsrejser steget dramatisk – fra mindre end 1 % af fartøjets værdi før krisen til mellem omkring 1 % og 7,5 %, hvilket tilføjer millioner af dollars til en enkelt rejse.

Højere forsikringsomkostninger afskrækker skibsfart og øger den pris, købere skal betale for leveret olie og LNG.

Hvilke regioner er mest udsatte

Den økonomiske effekt vil ikke være jævnt fordelt.

• Asien: Meget afhængig af olie- og LNG-import fra Golfen, hvilket gør regionen særligt sårbar over for forsyningsafbrydelser og prisstigninger.
• Europa: Mindre direkte eksponeret, men stadig påvirket gennem globale oliepriser og konkurrence om LNG-laster.
• USA: I nogen grad beskyttet for så vidt angår naturgas på grund af indenlandsk produktion, men stadig eksponeret for globale olieprischok og inflation.

Selv energieksporterende lande i Golfen kan lide økonomisk, hvis eksportmængderne forbliver blokeret på trods af højere globale priser.

Det korte og det lange

Hormuz-strædet er fortsat et af de vigtigste – og mest sårbare – energiknudepunkter i verdensøkonomien. En langvarig lukning ville fjerne millioner af tønder olie og store LNG-mængder fra de globale markeder, hvilket potentielt kunne presse olieprisen op i området 130-200 dollars, samtidig med at gasmarkederne strammes, og forsendelsesomkostningerne stiger.

Hvis forstyrrelsen varer ved gennem sommeren eller længere, advarer analytikere om, at det resulterende inflationschok og forsyningsmangel kan tippe verdensøkonomien ud i en recession, der kan sammenlignes med finanskrisens æra.

Fordi olie prissættes globalt, mærker selv lande, der importerer lidt energi fra Golfen, effekterne gennem højere internationale priser og strammere markedsbalancer.

Olieprisen kan stige til 130-200 dollar per tønde

Energikonsulenthuse, der modellerer krisen, forventer, at olieprisen vil stige kraftigt, hvis lukningen fortsætter.

Rapidan Energy Group advarer om, at hvis strædet forbliver lukket til august, kan de økonomiske følger nærme sig omfanget af den globale recession i 2008. I deres basisscenarie – hvor strædet genåbner tidligere – kan den gennemsnitlige globale olieefterspørgsel falde med omkring 2,6 millioner tønder om dagen, mens Brent-råolie kortvarigt kan nå omkring 130 dollar per tønde under forstyrrelsen.

Wood Mackenzies analyse peger på et endnu større potentielt chok. Virksomheden estimerer, at mere end 11 millioner tønder om dagen af råolie og kondensat fra Golfen kan forblive afskåret i et alvorligt forstyrrelsesscenarie. I deres værste tilfælde kan olieprisen stige mod 200 dollar per tønde.

En sådan stigning vil brede sig til transport, industri og fødevareforsyningskæder verden over.

Tre scenarier for krisen

Wood Mackenzie skitserer tre mulige veje afhængigt af, hvor hurtigt strædet genåbner, og de geopolitiske spændinger letter.

1. Hurtig fred
Et diplomatisk gennembrud gør det muligt hurtigt at genoptage skibstrafikken. Oliepriserne falder tilbage mod normale niveauer, og verdensøkonomien vender i store træk tilbage til sin tidligere kurs.

2. Sommerforlig
Forhandlingerne trækker ud i måneder, og strædet forbliver stort set lukket til sidst på sommeren. Energimarkederne forbliver stramme, priserne fortsætter med at være høje, og den globale vækst aftager markant.

3. Langvarig forstyrrelse
Krisen varer meget længere og skaber et vedvarende forsyningsunderskud. Olieprisen kan nærme sig 200 dollar per tønde, og det resulterende inflationschok risikerer at skubbe større økonomier ud i recession.

LNG- og naturgasmarkederne strammes også

Strædet er ikke kun kritisk for olie. Det er også en vigtig rute for LNG-eksport fra Golf-producenterne.

Hvis forsendelserne stopper, spreder effekterne sig hurtigt til gas- og elektricitetsmarkederne – især i lande, der er afhængige af importeret LNG. Data fra U.S. Energy Information Administration viser, at efter forstyrrelsen begyndte, steg den europæiske benchmark LNG-pris til omkring 14,80 dollars per MMBtu, hvilket er omkring 35 % højere end før lukningen.

De asiatiske LNG-priser steg endnu kraftigere, hvilket afspejler regionens store afhængighed af mellemøstlige LNG-laster.

Resultatet er en kædereaktion: Højere gaspriser øger elomkostningerne, som derefter øger omkostningerne for industri, transport og husholdninger.

Inflations- og recessionsrisiko

Store oliechok har historisk set bremset den økonomiske vækst, samtidig med at de har presset inflationen op – en vanskelig kombination for politiske beslutningstagere.

Højere brændstofomkostninger påvirker næsten alle sektorer i økonomien:

• Transport og luftfart står over for øjeblikkelige omkostningsstigninger.
• Industri og kemi oplever højere energiinput.
• Fødevarepriserne stiger på grund af dyrere gødning, brændstof og logistik.

Hvis priserne forbliver forhøjede længe nok, kan centralbankerne få svært ved at balancere inflationskontrol med økonomisk vækst. Det er denne dynamik, der får analytikere til at advare om, at en langvarig lukning kan skubbe verdensøkonomien mod en nedtur, der kan sammenlignes med 2008-krisen.

Forsendelses- og forsikringsomkostninger forstærker chokket

Selv før fysiske forsyningsmangler manifesterer sig fuldt ud, kan forstyrrelser inden for skibsfart hæve de leverede energipriser.

Søforsikringsselskaber har udvidet højrisikoområder i dele af Den Persiske Bugt, hvilket øger krigsrisikopræmier og strammer forsikringskapaciteten for fartøjer, der opererer i regionen.

I nogle tilfælde er præmierne for tankskibsrejser steget dramatisk – fra mindre end 1 % af fartøjets værdi før krisen til mellem omkring 1 % og 7,5 %, hvilket tilføjer millioner af dollars til en enkelt rejse.

Højere forsikringsomkostninger afskrækker skibsfart og øger den pris, købere skal betale for leveret olie og LNG.

Hvilke regioner er mest udsatte

Den økonomiske effekt vil ikke være jævnt fordelt.

• Asien: Meget afhængig af olie- og LNG-import fra Golfen, hvilket gør regionen særligt sårbar over for forsyningsafbrydelser og prisstigninger.
• Europa: Mindre direkte eksponeret, men stadig påvirket gennem globale oliepriser og konkurrence om LNG-laster.
• USA: I nogen grad beskyttet for så vidt angår naturgas på grund af indenlandsk produktion, men stadig eksponeret for globale olieprischok og inflation.

Selv energieksporterende lande i Golfen kan lide økonomisk, hvis eksportmængderne forbliver blokeret på trods af højere globale priser.

Det korte og det lange

Hormuz-strædet er fortsat et af de vigtigste – og mest sårbare – energiknudepunkter i verdensøkonomien. En langvarig lukning ville fjerne millioner af tønder olie og store LNG-mængder fra de globale markeder, hvilket potentielt kunne presse olieprisen op i området 130-200 dollars, samtidig med at gasmarkederne strammes, og forsendelsesomkostningerne stiger.

Hvis forstyrrelsen varer ved gennem sommeren eller længere, advarer analytikere om, at det resulterende inflationschok og forsyningsmangel kan tippe verdensøkonomien ud i en recession, der kan sammenlignes med finanskrisens æra.