Rusland varsler massive angreb på Ukraines energiinfrastruktur

Ruslands forsvarsministerium siger, at russiske styrker er begyndt at forberede "massive angreb" på Ukraines energiinfrastruktur. Ministeriet fremstiller angrebene som gengældelse for det, Moskva kalder fortsatte ukrainske angreb på russisk civil infrastruktur samt olie- og energianlæg.

Det er endnu uklart, om udmeldingen er en konkret varsling af en nært forestående offensiv eller en politisk trussel. Rusland har ikke offentligt oplyst, hvornår angrebene vil begynde, hvilke våbentyper der skal bruges, eller hvilke ukrainske regioner og energianlæg der kan blive mål.

Hvad gik forud for truslen?

Ukraine har i flere måneder gennemført langtrækkende droneangreb mod russisk energiinfrastruktur. Det gælder blandt andet olieraffinaderier og andre anlæg, som Kyiv siger bidrager til at finansiere Ruslands krig. 56

Angrebskampagnen blev ifølge rapporter kraftigt intensiveret i løbet af sommeren og nåede energimål flere steder i Rusland. Den har lagt pres på det russiske luftforsvar og bidraget til brændstofmangel og rationering i visse områder. 7

Russisk benzinproduktion var ifølge kilder faldet til omkring 70 procent af det indenlandske behov i slutningen af august efter droneangrebene. 6

En dødelig hændelse nær Kyiv

Den russiske udmelding kom kort efter et russisk droneangreb mod et ammunitionslager nær Kyiv. Angrebet ramte et lager i området omkring landsbyen Myla og udløste en voldsom sekundær eksplosion.

Mindst 37 mennesker blev ifølge de første meldinger dræbt, mens snesevis blev såret, og flere hundrede blev evakueret fra området. 4

Rusland har samtidig fortsat missil- og droneangreb mod Kyiv og Ukraines energiinfrastruktur. Tidligere angreb har blandt andet omfattet snesevis af droner samt ballistiske missiler og krydsermissiler. 8

Hvorfor truslen er alvorlig før vinteren

Udmeldingen kommer, mens Ukraine nærmer sig sin femte vinter under den fuldskala-krig. Gentagne russiske angreb har allerede efterladt millioner af ukrainere med begrænset eller ustabil adgang til elektricitet. 1

Energisystemet blev udsat for vedvarende angreb gennem den foregående vinter. Et angreb natten mellem 1. og 2. juni 2026 efterlod omkring 140.000 indbyggere i Kyiv uden strøm. 2

Hvis Rusland gennemfører en ny, koncentreret angrebskampagne, kan konsekvenserne række langt ud over selve strømforsyningen. Mangel på elektricitet kan også ramme opvarmning, vandforsyning, kommunikationer, hospitaler og andre kritiske tjenester i perioder med frostvejr.

Et anslået tab på omkring 70 procent af Ukraines kapacitet før krigen og et finansieringsbehov på "hundredvis af millioner" er ikke uafhængigt dokumenteret i det foreliggende materiale. Tallene bør derfor behandles med forbehold.

EU har oplyst, at det den 24. februar 2026 annoncerede en støttepakke på 922 millioner euro til Ukraines energisystem for vinteren 2026–27. Pakken skal blandt andet styrke energiproduktion, elnet, energieffektivitet og varmeforsyning. 1 Til sammenligning afsatte EU 40 millioner euro til vinterforberedelser i vinteren 2025–26. 3