Her er, hvad kampagnen har opnået i de første fem uger, baseret på verificerede rapporter fra ukrainske kilder, internationale medier og open source-analytikere.
Pr. 8. august 2026 rapporterede ukrainske styrker at have ramt 218 skibe knyttet til Ruslands skyggeflåde i både Sortehavet og Azov-søen . Tallene omfatter olietankskibe, LNG-tankskibe, bulkcarriers og andre lastskibe .
Tempoet var ubarmhjertigt fra starten:
Vigtigt forbehold: Reuters og andre medier har bemærket, at de ikke uafhængigt kunne verificere Ukraines skibsantal . Rusland har ikke bekræftet tallene.
Færgeoverfarten ved Kertj-strædet – den vitale logistikforbindelse mellem det russiske fastland og det besatte Krim – blev alvorligt lammet inden for to uger. Inden 19. juli havde Ukraines droneangreb reduceret færgekapaciteten med 75 %, så overfarten kun fungerede på omkring 25 % af sit tidligere niveau .
USF-chef Brovdi udtalte, at efter den målrettede to-ugers kampagne (6.–19. juli) var Kertj-overfarten 'lammet', og transporten var alvorligt forstyrret . Før operationen betjente fire færger ruten mellem Port Kavkaz (Rusland) og Krim; efter angrebene var flåden reelt sat ud af drift .
Bemærk: Nogle kilder beskriver Kertj-strædet som 'blokeret' eller 'helt spærret' , men det bekræftede mål er en 75 % reduktion i færgekapaciteten – ikke en total blokade.
Kampagnen begyndte i Azov-søen, men blev dramatisk udvidet 15. juli, da ukrainske droner ramte 20 skibe i Sortehavet på en enkelt nat – 17 olietankskibe, to gastankskibe og en slæbebåd . Det indledte en ny fase af operationen og bragte 10-dages totalen på over 100 skibe .
Kommandør Brovdi beskrev skiftet kortfattet: 'Første runde af søslaget er ovre. Nu er det Sortehavet' .
Ukrainske styrker bekræftede, at følgende enheder udførte angreb under Operation MoLoChKa:
Disse enheder blev nævnt som operatører, der ramte 12 yderligere skyggeflådeskibe mellem 1. og 8. august . Videooptagelser frigivet af USF viste russiske Pantsir-luftværnssystemer forsøge – og mislykkes – i at opsnappe dronerne .
Inden 12. juli blev Rusland tvunget til at suspendere skibstrafikken i Azov-søen, efter at 90 skibe var blevet målrettet på under en uge . Det lukkede reelt en vital maritim korridor for russisk logistik og brændstofleverancer til Krim.
Angrebene ramte også russiske eltransformatorstationer på det besatte Krim, hvilket yderligere forringede logistikken og infrastrukturen på halvøen .
Omkring 8. august 2026 ramte den ukrainske flåde sammen med SBU og andre forsvarsstyrker russisk militær infrastruktur på den Syvash-borerig ved Holitsynske-gasfeltet i Sortehavet .
Angrebet ødelagde rekognosceringsudstyr og dronekontrolsystemer, som Rusland havde installeret på platformen for at koordinere angreb på sydlige ukrainske byer . Dette var en separat operation fra skyggeflåde-kampagnen, målrettet mod russiske militære positioner snarere end handelsskibe.
Ved at forstyrre skibsfarten i både Azov-søen og Sortehavet har kampagnen rejst bekymringer om kornexportruter, havnedrift og globale fødevareforsyningskæder . Flere analytikere og medier, der dækker kampagnen, nævner disse bekymringer i generelle vendinger, men specifikke kvantificerede effekter på korntonnage eller havneproduktion fra denne operation er ikke blevet uafhængigt verificeret i de tilgængelige kilder.
Nogle påstande, der har cirkuleret om Operation MoLoChKa, kan ikke bekræftes fra de tilgængelige kilder:
Operation MoLoChKa repræsenterer et paradigmeskifte i søkrigsførelse: en drone-eksklusiv kampagne, der har opnået strategiske effekter – lammelse af en kritisk strædeoverfart, suspension af skibstrafik i et helt hav og angreb på over 200 skibe – uden at Ukraine har indsat et eneste stort overfladekrigsskib. Kampagnens sande effekt på Ruslands krigslogistik og globale energimarkeder vil blive tydeligere, når uafhængig verifikation af de påståede skibsantal fremkommer.