Meta skal betale 567 millioner dollars i historisk børnesikkerhedssag

Den 6. august 2026 afsagde dommer Bryan Biedscheid ved Santa Fe District Court en markant dom mod Meta, moderselskabet bag Facebook og Instagram . Dommen pålægger Meta at betale yderligere 567 millioner dollars til en fond for unges mentale sundhed og behandling . Dette beløb kommer oven i de 375 millioner dollars i civile bøder, som en jury allerede havde pålagt Meta i marts 2026 . Metas samlede erstatningsansvar i sagen er dermed på svimlende 942 millioner dollars . Det er den største økonomiske sanktion, der nogensinde er blevet pålagt et teknologiselskab i den voksende bølge af retssager om påståede skadevirkninger af sociale medier på unge .

Bødens fordeling

Af de 567 millioner dollars går cirka 420 millioner dollars til behandlingstilbud for unge i New Mexico, omkring 97 millioner dollars til forebyggelse og screening af psykiske problemer, mens 50 millioner dollars dækker advokatomkostninger og sagsomkostninger . Pengene skal administreres over en femårig periode .

Nye restriktioner for brugere under 18 år

Retten pålagde også en række vidtrækkende ændringer af Metas platforme for brugere under 18 år i New Mexico. Ændringerne skal gælde i fem år . De vigtigste krav omfatter:

• Fjernelse af synlige 'synes godt om'-tal (Like-counts) på opslag, medmindre en forælder eller værge udtrykkeligt godkender dem .
• Pause af alle push-notifikationer mellem kl. 22 og 07 for brugere under 18 år .
• Loft over det samlede tidsforbrug på 90 timer om måneden (svarende til cirka 3 timer om dagen i gennemsnit) .
• Slå indsamling af lokalitetsdata fra for mindreårige fra og deaktivere lokalitetsbaserede annoncer .
• Forhindre direkte beskeder fra voksne til mindreårige uden forældrenes godkendelse .
• Deaktivere uendelig scroll (infinite-scroll) og auto-afspilning på unges konti .
• Kræve forældrenes godkendelse for nye venneanbefalinger .

Dommerens begrundelse: 'Offentlig gene'

Dommer Biedscheid fandt Meta skyldig i at udgøre en "offentlig gene" (public nuisance) efter delstatslovgivningen i New Mexico og sammenlignede selskabets platforme med en forurenende fabrik . Han skrev, at Metas platforme er en "væsentlig medvirkende årsag" til en "aktuel og igangværende mental sundhedskrise blandt teenagere" i New Mexico . Dommeren henviste specifikt til Metas:

• Undladelse af at advare offentligheden om kendte farer, som platformene udgjorde for børn .
• Bevidst udformning af funktioner (som uendelig scroll, synlige 'synes godt om'-tal og algoritmiske anbefalinger), der forværrer unges afhængighed og skade .
• Mangel på meningsfuld aldersverifikation eller beskyttende foranstaltninger på trods af interne undersøgelser, der viste skadevirkninger .

Han slog fast, at Metas adfærd var forsætlig, og at en afhjælpningsfond var nødvendig for at imødegå den igangværende offentlige skade .

Metas reaktion: Vil anke

Meta oplyste, at selskabet planlægger at anke dommen . Gennem hele sagen har selskabet argumenteret for, at Section 230 i Communications Decency Act (en føderal lov, der normalt beskytter tech-virksomheder mod ansvar for brugergenereret indhold) forhindrer denne type søgsmål baseret på delstatslovgivning, og at bøden og platformskravene er forfatningsstridige . Meta har også hævdet, at selskabet allerede investerer massivt i værktøjer til teenagers sikkerhed, og at retskendelsen rækker for vidt .

New Mexicos justitsminister: En 'historisk sejr'

New Mexicos justitsminister Raúl Torrez hyldede dommen som en historisk sejr. Han udtalte, at Meta skabte "et system af afhængighed og udnyttelse" rettet mod børn, og at denne afgørelse sender et klart signal om, at sociale medier vil blive holdt ansvarlige i henhold til delstatens lovgivning om offentlig gene . Torrez beskrev afhjælpningsfonden på 567 millioner dollars som et "historisk middel", der direkte vil finansiere mental sundhedsbehandling for unge, der er blevet skadet af platformene . Han understregede også, at dommens platformskrav – inklusive notifikationsforbuddet, tidsforbrugsloftet og fjernelsen af 'synes godt om'-tal – sætter en ny standard for, hvordan teknologiselskaber skal designe produkter for mindreårige .