El Niño kan give Asien dyrere mad og presse palmeoliemarkedet

Indien: Monsunen er den afgørende kanal

I Indien går den vigtigste vej fra vejrfænomen til økonomisk konsekvens gennem monsunen. Nedbør under normalen og højere temperaturer kan ramme de regnafængige kharif-afgrøder – blandt andet ris og majs – ved at forsinke såningen, reducere udbyttet og svække landbrugets indtjening.

Verdens meteorologiske organisation, WMO, har peget på en øget sandsynlighed for nedbør under normalen over det indiske subkontinent. Andre regionale prognoser viser samtidig temperaturer over normalen i store dele af Syd- og Sydøstasien.

Indien går ind i denne risikoperiode med allerede høje fødevarepriser. De officielle tal for juli 2026 viste fødevareinflation på 5,52 procent. Den samlede inflation var 4,84 procent i landdistrikterne og 3,96 procent i byerne.

En svag høst kan derfor både ramme husholdningernes købekraft og gøre det vanskeligere for Indiens centralbank at understøtte væksten. Når fødevarepriserne stiger, bliver det sværere at sænke renterne uden samtidig at risikere et bredere inflationspres.

Sådan bliver vejret til et økonomisk chok

Sammenhængen er grundlæggende enkel:

1. Mindre regn og højere temperaturer reducerer eller forsinker produktionen.
2. Den lokale forsyning bliver strammere, især for grøntsager og andre ferske varer.
3. Fødevarepriserne stiger, og husholdningernes reelle indkomster falder.
4. Forbruget på andre varer bliver mindre, mens regeringer presses til at finansiere støtteordninger eller frigive lagre.
5. Landmænd og fødevarevirksomheder får højere udgifter til kunstvanding, brændstof, gødning og transport.

El Niño kan dermed skabe både et forsyningschok og et omkostningschok. Mangel på gødning og dyr diesel gør det sværere for landmænd at kompensere for dårligt vejr. Handelsrestriktioner eller svækkede valutaer kan desuden forstærke de lokale priser, selv om de globale lagre samlet set er tilstrækkelige. Bekymringer om høstudbytter er allerede blevet kædet sammen med forstyrrelser i forsyningen af gødning og brændstof.

Det mest sandsynlige resultat er langsommere vækst i udsatte økonomier – ikke automatisk en global recession. De hårdeste konsekvenser vil typisk ramme landdistrikter, fødevareimporterende lande og husholdninger, der bruger en stor del af indkomsten på basale fødevarer.

Palmeolie er den forsinkede risiko i 2027-28

Palmeoliemarkedet påvirkes fra to sider: Indonesiens politisk bestemte efterspørgsel efter biobrændstof og tørkens forsinkede effekt på oliepalmernes udbytte.

Indonesiens B50-krav til biodiesel trådte i kraft i juli 2026. Det ventes at øge landets indenlandske forbrug af palmeolie med 11 procent til 25,3 millioner ton og reducere den mængde, der kan eksporteres, til 23,1 millioner ton i sæsonen 2026/27.

Når en større del af den indonesiske palmeolie bruges til brændstof, er der mindre tilbage til internationale købere. Det kan lægge et opadgående pres på markedet for spiseolier.

Vejreffekten kommer sandsynligvis senere. Den malaysiske producent SD Guthrie forventer, at El Niño vil påvirke palmeolieproduktionen i 2027 og 2028, mens produktionen i det meste af 2026 ventes at være stort set upåvirket. Oliepalmer reagerer typisk med en forsinkelse på 12-16 måneder.

Forsinkelsen er vigtig for fødevareplanlægningen: Priserne kan reagere på forventninger, længe før plantagerne viser det fulde fysiske tab. Kombinationen af B50-efterspørgsel og tørke har allerede skabt bekymring for strammere palmeoliebalancer og lavere globale lagre. En markedsrapport henviste til en prognose om, at de globale palmeolielagre kan falde til det laveste niveau i ni år i sæsonen 2026/27.

For forbrugere i importafhængige lande kan det mærkes gennem dyrere madolie og andre produkter, der anvender vegetabilske olier.

Store kornlagre kan dæmpe en global mangel

Lagrene af korn ligger tæt på rekordniveauer flere steder, og offentlige reserver kan fungere som en buffer for den internationale forsyning. Indiens lagre af hvede og ris er rapporteret til at ligge over de strategiske minimumsniveauer, hvilket kan begrænse kraftige prisstigninger.

Men lagre er ikke det samme som billige fødevarer. De hjælper kun, hvis regeringer frigiver dem, importen kan nå frem til områder med underskud, transporten fungerer, og handelspolitikken ikke blokerer forsyningerne.

Eksportrestriktioner, hamstring, svækkede valutaer og ujævn fordeling kan derfor forvandle tilstrækkelige globale lagre til lokal mangel. Det mest sandsynlige scenarie er en ujævn krise: alvorlige forsyningsproblemer eller ubetalelig mad i tørkeramte områder og lavindkomstlande, mens forsyningerne er tilstrækkelige andre steder.

Fødevareusikkerheden rammer ikke alle lige

Fattige husholdninger, småbønder uden kunstvanding, konfliktramte lokalsamfund og lande, der er afhængige af import, har mindst mulighed for at absorbere højere priser.

Tidlige varslingssystemer, kontant- eller fødevarehjælp før krisen rammer, adgang til frø og gødning, støtte til kunstvanding og åbne handelsruter kan begrænse skaderne.

Et ofte nævnt estimat om, at yderligere 49 millioner mennesker kan blive ramt af akut fødevareusikkerhed inden udgangen af 2027, kan ikke underbygges uafhængigt af det materiale, der foreligger her. Det bør derfor behandles som et ubekræftet scenarie – ikke som en fastslået prognose.

Konklusion for 2026-27

De stærkeste indikationer peger på fire sammenhængende konsekvenser:

• Højere og mere svingende priser på ris, grøntsager og spiseolier i udsatte markeder.
• Lavere eller forsinket landbrugsproduktion i områder, hvor regnafængeligt landbrug og begrænset vandadgang dominerer.
• Strammere palmeoliemarkeder, hvor de største produktionsvirkninger sandsynligvis viser sig i 2027-28.
• Svagere vækst og lavere reelle indkomster i sårbare økonomier, når fødevarer beslaglægger en større del af husholdningsbudgettet.

En verdensomspændende kornmangel er mindre sandsynlig end lokale forsyningsproblemer og kriser, hvor maden ganske enkelt bliver for dyr. Risikoen bliver væsentligt større, hvis langvarig tørke falder sammen med mangel på gødning og diesel, eksportrestriktioner eller forsinket humanitær hjælp.